At falde i søvn når man er knap 27 måneder gammel…

IMG_4611b

Det kan være svært! Det der med at falde i søvn! Det kræver at man ligger stille og lukker øjnene pg ‘øjnene kan bare ikke lukke, mor!’. Men efterhånden sover E først efter 22 og det er lige sent nok så i et forsøg på at korte aftenputningen lidt af besluttede vi at springe middagsluren over i går – vi havde besøg af mødregruppen om formiddagen så der var knald på, masser af leg, støj og ingen pauser. Men det var nu ikke fordi Emilie virkede super træt ved 12 tiden hvor hun plejer at sove så vi fasede bare lidt ud med bøger og ipad efter frokost. Derefter gik vi på legeplads (læs; E løb hen til legepladsen og derefter løb hun rundt og rundt på legepladsen). Da vi havde gynget nok gik vi hen i Rema for at købe lidt danskvand – Emilie legede at vi var Backyardigans så vi skulle bruge en snor for at komme op ad bakken og så var vi så heldige at vi fandt ’stentrappebakken’ – og henne i Rema fandt vi sørme en skat! Det var altså ikke så lidt heldigt (skat = rosiner). Emilie gik hele vejen derhen og hele vejen tilbage igen – indtil vi var ca. 50 m hjemmefra. Så standsede hun, rakte hænderne op for at blive løftet, kom op på armen – og faldt i søvn. Sådan instantly. Klokken 15.

Argh. Det var jo ikke planen. Og det var også totalt uventet – hun gik bogstavelig talt sig selv i søvn.

På trods af lidt gru for hvordan aftenen nu skulle gå tillod jeg mig lige at nyde at sidde med en sovende, varm og helt igennem dejlig Emilie – hun fik dog kun lov at sove i 20 minutter, så vækkede de onde forældre hende igen! Det er faktisk ikke så nemt at vække hende når hun sådan sover rigtig dybt, men det lykkedes og hun blev ikke engang sur. Tværtimod var hun stadig midt i sin leg og sagde straks ‘Hej Tejnewon, hva’ laver du?’ (Tejnewon = Tyrone = Far (giver vist kun mening hvis man har børn, der er fan af Backyardigans)). Og så kørte det ellers videre i top gear resten af eftermiddagen. Hun var naturligvis mere træt end normalt, men det var egentlig ikke noget vi mærkede så meget til. Hun var glad, næsten sådan lidt overglad og dermed lidt voldsommere i sin leg end normalt, men ellers var der ikke noget usædvanligt.

Og putningen? Den tog en time. Det er jo på sin vis bedre end 3, men E var bare så træt at hun slet ikke kunne falde til ro – hun blev ved med at kaste sig rundt og være ked af det over at være så træt og det var faktisk rigtig synd for hende. Så. Konklusionen er at middagsluren er genindført. Selvom om det er lidt træls at det tager så lang tid at putte er det trods alt bedre at putte glad og tilpas træt pige end totalt overtræt og frustreret pige.

Og i dag er det heldigvis Far, der putter og Mor, der er landet i sofaen med fødderne oppe 😀

Ps: Hvis nogen har gået og tænkt over det så kan jeg afsløre at min faste rolle i Backyardigans-legen er at være Tascha. Jep. Jeg er flodhesten. Tak, skat.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *