juni 2015 archive

Curtain Call: Juni

IMG_3908

Juni, i tal:

Antal nye jobs: 1
Antal solgte lejligeheder: 1
Antal fødselsdage: 1
Antal flyttekasser pakket: 4
Antal nye sko: 2 par
Kaffeforbrug: Faldende
Chokoladeforbrug: Stigende

Bedste oplevelse:

Der har været mange gode oplevelser i juni, men den bedste og allermest jordnære har været at mærke hvor meget det betyder for Jesper at være kommet rigtig godt i gang med den nye post doc – det giver energi til hele familien når vi hver især trives der hvor vi er, når vi ikke er sammen.

Milepæle i Emilie-land:

Uh, der har været mange i denne måned! Emilie har i løbet af juni stort set droppet sin middagslur i weekenden (jeg ved godt at jeg skrev for nogle uger siden at den var genindført, men det var vi to om at bestemme og det ser ud til at den mindste af os har besluttet at den er droppet). Da hun tog selen af i barnevognen og kravlede ned – på altanen på 2. sal, tænkte jeg i hvert fald at det var slut med at sove til middag ude! Derudover har hun taget de første tilløb til at droppe bleen. Hun er noget så stolt at selv at gå på toilettet og noget så tilfreds med at slippe for at have ble på – så vi håber at den gode udvikling fortsætter – det er i hvert fald en god årstid til den slags træning.

På sprog siden er udviklingen fortsat rivende og hun går nu rundt og siger ting som ‘jeg er meget begejstret’, ‘mor, jeg har lige et problem’ og ‘du må godt komme ind i soveværelset, hvis du vil’ – hun siger tusind andre ting, men det er især den måde hun formulerer sine små sætninger på der er virkelig sød og sjov. Hun lever stadig op til sit kælenavn ‘Ekko’ og gentager alt, alt, hvad der bliver sagt 😀

Der er også ved at komme fart over feltet og hun har taget de første hop med samlede ben ned fra noget, fx et højt dørtrin eller kanten på en sandkasse – hun er også ved at være god til at løbe selvom teknikken ikke helt er på plads endnu. Til gengæld tæller hun til 18, har talforståelse til 6, kan genkende flere tal og bogstaver og hun synger alfabetet – og et utal af andre sange, inkl. udvalgte strofer af ‘Mandalay’ og ‘Kringsat af fjender’ – det er aldrig for tidligt at starte på forsvarets sangbog, vel? Der er ingen tvivl om at hendes styrke er på det sproglige, men det er så sejt at se hende klatre, tumle og løbe også :-)

Så. Nu skal den stolte mor nok holde op.

Bedste blog:

Jeg er blevet suget helt ind i Afterglobes lille univers – Laura og Anders står foran en tur som de fleste af os kun kan drømme om; de har en enkeltbillet øst på, et gyldigt pas, visum til en række lande, en løs plan og en masse drømme om steder at besøge – og ikke mindst, ubegrænset tid! Jeg er så spændt på at følge med på bloggen og se hvor vindene bærer dem hen. Hop derover og kig med hvis du også trænger til en lille snert af eventyr på helt almindelige dage :-)

Lejligheden er solgt!

IMG_5460

Jep. Det var bare lige det jeg ville sige – pr 1/9 siger vi farvel til Taastrup – og vi kan vist godt afsløre at vi glæder os 😀

Faktisk så meget at der allerede står 4 pakkede flyttekasser i stuen :-p

Guide til photoshop: Gør mørke billeder lyse

Picture1

Nummer 1: Yes! Jeg er begyndt at photohsop-snyde lidt med mine billeder! Jeg er lidt ambivalent omkring det, men ikke desto mindre vil jeg gerne indvie jer i hvordan man virkelig let kan gøre et halv-dårligt billede meget bedre.

Nummer 2: Jeg tror nemlig at de fleste kender til at billeder bare er alt for mørke – enten fordi kameraet er indstillet forkert og det lige skal gå stærkt eller fordi der simpelthen ikke er dagslys nok. For mig sker det næsten altid når jeg skal tage billeder indendørs eller hvis jeg skal skynde mig at fange Emilie i en eller anden sjov situation og jeg derfor ikke når at få indstillet det hele. Som på billedet herover hvor Emilie lige guffede et helt glas oliven og oven i købet så svært selvtilfreds ud – ikke til at stå for, synes moderen 😀

Jeg knipsede et par lynhurtige billeder og lagde kameraet væk igen (jeg skulle jo også nå at have oliven!) – og resultatet blev sådan lidt meh…

Enter photoshop!

Jeg er ret vild med billedet herunder med Emilies ’smile-fingre’ – hun så kameraet og udbrød ’så, nu smiler jeg mor, kan du se det’ – og så gør hun sådan der med fingrene (imens hun skærer ansigt :-p ). Selv om jeg ofte prøver at fange hende når hun ikke bemærker det er det også ret sjovt at kunne huske hendes ‘foto-model-look’ – men billedet er jo alt for mørkt!

R IMG_5437

Man kan ganske givet lysne billeder på mange forskellige måder, men jeg synes at dette her er virkelig nemt (og det kan endda gøres på mange billeder samtidig hvis man er så uheldig at have en hel stribe, der er for mørke). Det første man skal gøre er at åbne ‘Bridge’:

I Photoshop vælges File: Browse in Bridge. Med bridge åben skal der browses til den ønskede folder. Hvis du fotograferer i Raw format er det bare at dobbeltklikke på billedet, så kommer du direkte til Raw-vinduet hvor lysningen skal foregå. Hvis dine billeder er i .jpg format skal du lige højreklikke og vælge ‘Open in Camera Raw’ – og så kommer du til samme vindue.

Picture1a

I Camera Raw vinduet skal du have fat i den lille skyder, der hedder ‘Exposure’ – med et billede, der er så mørkt som dette har jeg skruet ret langt op, men ofte er det nok at justere en lille smule (op eller ned – for det er også her at du kan redde et overbelyst billede – så skal skyderen bare den anden vej).

Picture2

Herunder er resultatet af at stille på ‘Exposure’ – det kalder jeg altså et easy fix!

Et lille ekstra tip – bemærk den øverste skyder, der hedder Temperature. Prøv at justere lidt på den hvis dit billede fx er meget gult (hvilket billeder taget indendørs, i kunstigt lys, ofte er).

Og vupti, når du er tilfreds kan du enten trykke ‘Done’ for at vende tilbage til Bridge eller ‘Open Image’ for at åbne billedet i Photoshop – hvis du vil foretage yderligere ændringer.

Picture3

Jeg ville ikke ændre yderligere så jeg trykkede bare ‘Done’ og glædede mig over resultatet :-)

IMG_5437b

Ps: Bemærk at ændringer foretaget i Camera Raw vinduet er permanente! Hvis du er i tvivl om du vil ændre billedet eller ej er det bedst lige at tage en kopi af det og eksperimentere lidt inden du ændre originalen :-)

Det nye tegne-hit: Vindues-tusser

IMG_5243

E og jeg er ret meget fan af det her koncept! Tusser, designet til at tegne på vinduer – se bare hvor koncentreret hun er, den lille kunstner:

IMG_5255 IMG_5265

Den, der er knap så stor fan, det er Jesper. Men det er som sådan ikke tussernes skyld – det skyldes alle de flader som man potentielt kan tegne som ikke er vinduer og det skyldes det, i høj grad, øgede behov for at pudse vinduer…også selv om jeg har lovet at jeg nok skal pudse vinduerne…og at jeg nok skal holde øje med at farven kun kommer derhen hvor farven er beregnet til at komme hen…

Det han naturligvis har luret er selvfølgelig at når jeg har travlt med at tage billeder så er der kun én tilbage til at holde øje med hvor farverne kommer hen… :-p

Anyways, jeg synes at konceptet er super. Farverne er nemme at tegne med, relativt robuste (de kan ihvert fald klare behandling af en to årig her i huset) og er meget klare i farverne (de er købt hos Lirum Larum Leg).

Jeg vil virkelig gerne tegne (og lave andre kreative ting) med Emilie, men hun gider ikke rigtig papir og farvekridt i øjeblikket – og så er det jo med at være kreativ – og lige nu er vindues tusserne i hvert fald spændende nok til at holde opmærksomheden fanget :-)

IMG_5258 IMG_5273

Dino-lego-land

IMG_5049

Da jeg hentede E i dagplejen i dag var det første hun sagde:

‘Vi skal se dinosaurene, mor!’

Jeg havde ikke lige kendskab til nogle dinosaurer i nærheden, men hun var ret insisterende. Den lille geolog in-spe. Heldigvis er E’s dagplejemor mere vidende omkring fortidsøgler på Vestegnen end mig så hun kunne oplyse om at der i øjeblikket er en udstilling i City2. Og så var der jo ikke andet for end at sætte kursen mod City2. Udstillingen koster 20 kroner – men er gratis op til en hvis alder som jeg ikke fik fat i, men i hvert fald var det gratis at være 2 år (og også gratis at være voksen). Tit skyldes gratis-hed at der ikke er så meget at lave for den gratis alder – men i dette tilfælde var det faktisk helt perfekt at være lige netop 2 år. Der var nemlig både rutchebane, store områder med lego, en hoppeborg (Emilies første møde med en hoppeborg fortjener faktisk sit helt eget indlæg – det var et hit!), telte og selvfølgelig forskellige dinoer – som E dog, da det kom til stykket, syntes var lige uhyggelige nok. Eller måske syntes hun bare at hegnet var for lavt :-p

IMG_5043 IMG_5058IMG_4983 IMG_5028IMG_4979

Detaljer

IMG_4796

Ok, tre ting:

1) Jeg fik en genial fjernbetjening til mit kamera i fødselsdagsgave (som Emilie faktisk kan finde ud af at bruge!) – så nu kan der tages billeder med mig på! Og det er altså ikke fordi jeg sådan brænder efter at se mig selv på billeder, tvært imod synes jeg at det er ret grænseoverskridende! Som udgangspunt har jeg det fantastisk med at tage billeder af andre – men! For der er et men. Men – jeg tror at jeg virkelig vil glæde mig over at have billeder som dem her af E og jeg om 10-20-30-flere år.

2) Hold da op hvor har vi hygget her til eftermiddag. VI har haft en lidt dum periode uden plads til helt almindelig hygge og værdsætten af det at være sammen. Vi har lidt for ofte tyet til ipad’en som underholdning, vi har skældt lidt for meget ud, vi har haft lidt for travlt. Men i dag har bare været god. Vi har leget, tumlet, snakket og læst – og overhovedet ikke tænkt på ipad. Jeg lover at være lige som i dag, i morgen.

3) Detaljer! Historien er i detaljerne – og dagens hygge er i små bløde fusser, hurtige krammere og smukke blå øjne. Og det har fjernbetjeningen prøvet at fange – helt uden at nogen af os opdagede det og helt uden at jeg skulle tænke over ‘at fange øjeblikket’. Det blev bare fanget (og ja, der blev også fanget virkelig mange ikke-gode billeder, men pyt med det, de er jo nemme at slette). Og nu vil jeg aflslutte dette blog indlæg til fordel for godnatlæsning, sang og sovning :-)

IMG_4794 IMG_4865 IMG_4897 IMG_4930 IMG_4959IMG_4937

At falde i søvn når man er knap 27 måneder gammel…

IMG_4611b

Det kan være svært! Det der med at falde i søvn! Det kræver at man ligger stille og lukker øjnene pg ‘øjnene kan bare ikke lukke, mor!’. Men efterhånden sover E først efter 22 og det er lige sent nok så i et forsøg på at korte aftenputningen lidt af besluttede vi at springe middagsluren over i går – vi havde besøg af mødregruppen om formiddagen så der var knald på, masser af leg, støj og ingen pauser. Men det var nu ikke fordi Emilie virkede super træt ved 12 tiden hvor hun plejer at sove så vi fasede bare lidt ud med bøger og ipad efter frokost. Derefter gik vi på legeplads (læs; E løb hen til legepladsen og derefter løb hun rundt og rundt på legepladsen). Da vi havde gynget nok gik vi hen i Rema for at købe lidt danskvand – Emilie legede at vi var Backyardigans så vi skulle bruge en snor for at komme op ad bakken og så var vi så heldige at vi fandt ’stentrappebakken’ – og henne i Rema fandt vi sørme en skat! Det var altså ikke så lidt heldigt (skat = rosiner). Emilie gik hele vejen derhen og hele vejen tilbage igen – indtil vi var ca. 50 m hjemmefra. Så standsede hun, rakte hænderne op for at blive løftet, kom op på armen – og faldt i søvn. Sådan instantly. Klokken 15.

Argh. Det var jo ikke planen. Og det var også totalt uventet – hun gik bogstavelig talt sig selv i søvn.

På trods af lidt gru for hvordan aftenen nu skulle gå tillod jeg mig lige at nyde at sidde med en sovende, varm og helt igennem dejlig Emilie – hun fik dog kun lov at sove i 20 minutter, så vækkede de onde forældre hende igen! Det er faktisk ikke så nemt at vække hende når hun sådan sover rigtig dybt, men det lykkedes og hun blev ikke engang sur. Tværtimod var hun stadig midt i sin leg og sagde straks ‘Hej Tejnewon, hva’ laver du?’ (Tejnewon = Tyrone = Far (giver vist kun mening hvis man har børn, der er fan af Backyardigans)). Og så kørte det ellers videre i top gear resten af eftermiddagen. Hun var naturligvis mere træt end normalt, men det var egentlig ikke noget vi mærkede så meget til. Hun var glad, næsten sådan lidt overglad og dermed lidt voldsommere i sin leg end normalt, men ellers var der ikke noget usædvanligt.

Og putningen? Den tog en time. Det er jo på sin vis bedre end 3, men E var bare så træt at hun slet ikke kunne falde til ro – hun blev ved med at kaste sig rundt og være ked af det over at være så træt og det var faktisk rigtig synd for hende. Så. Konklusionen er at middagsluren er genindført. Selvom om det er lidt træls at det tager så lang tid at putte er det trods alt bedre at putte glad og tilpas træt pige end totalt overtræt og frustreret pige.

Og i dag er det heldigvis Far, der putter og Mor, der er landet i sofaen med fødderne oppe 😀

Ps: Hvis nogen har gået og tænkt over det så kan jeg afsløre at min faste rolle i Backyardigans-legen er at være Tascha. Jep. Jeg er flodhesten. Tak, skat.

Svensk pølseret med kylling (og lidt ekstra søndags-hygge)

Sponsoreret indlæg

IMG_4631

Jeg har fået tilsendt en fantastisk fin grill pakke fra Danpo med et udvalg af pølser og andre gode sager – pakken kom lige i tide til weekenden, men jeg tror at Danpo må have glemt at ringe til vejrguderne for at arrangere noget grill vejr…

Vi har i hvert fald valgt at lave mad i køkkenet hele weekenden – men det bliver maden jo ikke nødvendigvis dårligere af og derfor vil jeg gerne dele en opskrift på en af Emilies livretter: Svensk pølseret, i dagens anledning med kyllingepølser.

Ingredienser:

1 løg
1 pakke kyllignepølser
500 g nye kogte kartofler
1 spsk god paprika
1 dåse tomat pure
1 dl fløde
1 dl skummetmælk
½ grøn peberfrugt
Smør til stegning

Pil og hak løg og skær pølserne i små stykker. Svits begge dele i smør i en stor pande eller en gryde. Tilsæt paprika og lad det steget et minuts tid for at trække så meget smag som muligt ud af krydderierne. Tilsæt tomatpure og lad det igen stege et par minutter ved høj varme. Tilsæt kartofler. Tilsæt mælk og fløde og skru ned for blusset. Varm det godt igennem og pynt med grøn peberfrugt.

Og så til det med hyggen. Engang var jeg ret god til at gøre lidt ekstra ud af borddækningen – på det seneste…not so much…det er som om, der er noget andet, der tager første prioriteten når det kommer til at få mad på bordet…men når det engang imellem skal være fint, så lad det være fint!

Jeg ribbede altan-krukken for blomster og fandt nogle servietter nederst og bagest i hjørneskabet i køkkenet – og så synes jeg faktisk allerede at det så meget godt ud!

IMG_4617

Meen, det skader jo heller ikke at jeg fik nye, fine tallerkner i fødselsdagsgave 😀

IMG_4620

Når det sådan skal være rigtig fint kommer Emilies hjemmedesign selvfølgelig også frem (Royal Copenhagen go home :-p )

IMG_4627 IMG_4636 IMG_4648IMG_4643

Wedding-favors

IMG_3313

Wedding-favors er vist nok en tradition, der stammer fra USA og er så vidt jeg ved ikke super udbredt til danske bryllupper. Men jeg er vild med denne her!

Wedding favors kan være mange ting – men der er et par ting, der kan være værd at tænke over når man vælge sine favors (hvis man altså vælger at have favors – det er naturligvis ikke et krav :-). For det første er det en god ide at vælge noget, der ikke er dyrt! Bryllupper er dyre og hvis man fx vælger en lille ting til en 50-100 kroner…så løber det altså op…

Jeg synes at det er vigtigt at huske på at selv den mindste gestus vil få gæsterne til at føle sig særligt forkælede – jeg har fx været til et bryllup hvor der ved hver plads lå et lille brev med en personlig hilsen til hver gæst, det var simpelthen så fint! I maj var vi til bryllup hos min veninde – hun og hendes mand har den lækreste altan og de er virkelig dygtige til at udnytte de få kvadratmeter de har derude til både blomster og køkkenhave (faktisk har de en blog om det: Levende Altan) – og derfor var det også på alle måde lige i deres ånd at hver gæst fik en lille spire med hjem. Det må have været et kæmpe arbejde at få dyrket alle de små planter, men hvis man har mod på det synes jeg bestemt at det er værd at kaste sig ud i – jeg vil i hvert fald gerne skrive under på at det var fantastisk som gæst at få sådan en lækker ting med hjem. Udover at det var en dejlig og brugbar ting for hver af os så var det faktisk også en rigtig god samtale-starter – jeg synes nemlig ikke altid at det er så nemt at komme i gang med gode samtaler ved et bord hvor man ikke rigtig kender de andre, men med alle de forskellige planter og krydderurter havde vi noget at snakke om med det samme. Genialt :-)

Sidst, men ikke mindst så det rigtig dekorativt og fungerede som en del af bordpynten.

Vi fik en squash og en persille med hjem – ikke dårligt!

IMG_3314 IMG_3322

1 2 3