maj 2015 archive

En lang, lang tur

IMG_1782

Phew, hele København havde tilsyneladende besluttet at køre mod Fyn i formiddags! Dermed blev turen herover forlænget med en god halv time og selv om Emilie virkelig var en trooper, der slet ikke klagede så mente hun altså at vi måtte at gå en ‘lang, lang tur i skoven’ da først vi kom frem – og det var da egentlig et glimrende forslag så vi begav straks ud i verden og ind i skoven.

Jeg var dog nødt til at sande at blød skovbund og ballerinaer ikke lige var den bedste kombi så jeg fortalte Emilie at vi var nødt til at gå tilbage til huset – hertil konstaterede hun tørt ‘Mor må tage gode sko på. Og jakke på’.

Magen til snus-fornuft skal man lede længe efter her omkring :-p

Med bedre sko og jakke på begav vi os ud i skoven igen – og denne gang helt uden problemer. Altså udover ‘de frække brombær, der fanger Milie’ og den lidt farlige ’sum-bi’ (humlebi, red.), der kom lige rigeligt tæt på og det lille bitte bøgetræ, der altså ikke ville flytte sig, selv om Emilie insisterende fortalte det at hun skulle forbi.

Jeg er lidt i svime over hvor smukke farverne er i øjeblikket. De lysegrønne bøgeblade filtrerede lyset på allersmukkeste vis så selv om vi var ude lige i det aller hårdeste middags lys så fik billederne en fin gyldenhed.

IMG_1700 IMG_1713 IMG_1735 IMG_1743 IMG_1720IMG_1753 IMG_1774 IMG_1779

1 2 3