Nordsjællands fuglepark

IMG_3806

Der puttes i den ene ende – og det betyder at der kan blogges i den anden. Det er sådan en dag hvor Emilie havde besluttet at Mor skulle putte, men det var Fars tur og derfor er der nu gang i et større raseri anfald…argh…

Imens det står på vil jeg lige fortælle lidt om en dyrepark som jeg slet ikke anede fandtes før en kollega fortalte mig om den i går; nemlig Nordsjællands Fuglepark. Parken ligger ved Esrum og byder på et utal af farverige papegøjer, sjove dværggeder, en kænguru og alverdens krybdyr og skildpadder.

Obs, nu er raseri anfaldet overstået og der læses Lille Sorte Sambo i soveværelset – stadig en absolut favorit bog hos husstandens mindste og vigtigste.

Pga. dagens regnvejr (som var ret slemt i formiddags i omegnen af Esrum) var vi rent faktisk de eneste besøgende i dyreparken – så vi havde god plads. Jeg var ved at falde på halen over den imponerende Kakadu, der hilste os med et velartikuleret ‘HEJ’ og Emilie var meget fascineret af Kænguruen, på trods af at den tydeligvis ikke børd sig om det grå og regnfulde vejr og derfor holdt sig til sit lille hus.

Højdepunktet var dog fodringen af de fugle som jeg kender som ‘Rainbow Parakeets’, men som i Nordsjællands Fuglepark har et andet navn (som jeg har glemt da det med regnbuen giver så god mening for netop denne fulg). Da vi trådte ind i buret bød dyrepasseren os velkommen til det østlige Australien – og hvis man ser bort fra de 10 grader og den kolde regn så var det virkelig som at være tilbage på Australiens østkyst. Farverige fugle omkring os og den overvældende  lyd af regnskov satte scenen og bægre med nektar og pollen lokkede de små papegøjer helt hen til os. I første omgang var Emilie ikke imponeret (‘skal vi gå ud igen, mor?’, ‘kom, mor!’, ‘farvel paegøjer, nu går vi ud igen’), men da hun så hvordan Jesper kunne håndfodre dem blev hun alligevel lokket til og ville gerne hjælpe med at holde bægret – sejt!

Om eftermiddagen var der også et show med de store Ara’er, men det gik vi glip af i denne omgang da det var sovetid – en anden gang tror jeg dog at vi vil komme om eftermiddagen så vi kan få det hele med (der er også fodring af lori’erne om eftermiddagen).

Parkens hjemmeside kan findes her – fra på mandag er der åbent hver dag hele sommeren 🙂

IMG_3775 IMG_3781 IMG_3789 IMG_3809 IMG_3817

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *






This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.