Fotokursus, lektion 15: Konfirmander og lukkertid

IMG_2323

Jeg var så heldig at blive spurgt om jeg ville tage billeder af Jespers kusine, da hun blev konfirmeret i søndags – og der var ikke noget jeg hellere ville. Faktisk blev jeg så glad at jeg investerede i et 85 mm objektiv for at være sikker på at kunne tage nogle gode portrætter…men nogle gange skal man passe på med at bevæge sig ud i ny elektronik når man jo trods alt stadig er ret meget amatør…

Jeg gik jo egentlig og troede at jeg havde fået styr på det der med skarpe billeder – min tommelfingerregel var aldig at gå højere end en lukkertid på 1/60 hvilket har fungeret helt fantastisk fint med den 35 mm linse jeg har brugt siden nytår.

Men se nu billedet herover – det er jo ikke ‘ordentligt skarpt’ på trods af at lysforholdene i bøgeskoven i søndags var helt perfekte. Når ret skal være ret synes jeg faktisk at det er et meget fint billede – det at Simone bevæger sig gør på en måde at det er ok at hun ikke er 100 procent skarp. Det er bestemt ikke sådan at jeg skammer mig over at sende billederne til konfirmanden og hendes forældre for hun ser virkelige fantastisk ud. Det er mere at jeg undrer mig over at kvaliteten ikke var helt fuldstændig som jeg havde forestillet mig.

Det viser sig at det er fordi jeg har brug for en ny tommelfingerregel.

Gammel regel:

Rystelser starter ved en lukkertid på 1/60.

Ny regel:

Lukkertiden må aldrig være lavere en objektivets brændvidde. Altså, i dette tilfælde, med 85 mm, 1/85.

Og med denne nye regel er der her endnu et par billeder af den fine konfirmand 🙂

IMG_2302 IMG_2334 IMG_2336 IMG_2346

2 Comments on Fotokursus, lektion 15: Konfirmander og lukkertid

  1. Laura
    maj 5, 2015 at 8:09 pm (4 år ago)

    Ej hvor er de fine! Er det egentlig en selvopfunden regel eller hvor har du fundet den? Jeg skyder sjældent under 1/80. Oftest bruger jeg 1/125 med vores 24-105 mm L objektiv. Men det kan altså være noget af en jungle at finde rundt i, jeg havde virkelig svært ved det i starten. Nu skyder jeg med et så lavt F-tal som muligt (gerne 4.0) og med ISO 100, men ISO ender oftest med at blive sat op, fordi jeg glemmer at tage billeder når det er lyst nok 😉

    Svar
    • hhmmmcd
      maj 6, 2015 at 7:51 am (4 år ago)

      Tak 🙂
      Det er sådan en hybrid imellem generelle guidelines og egen erfaring (eller mangel på samme). Den første tommelfingerregel kom direkte fra det DSLR kursus hos ABM som jeg fik i julegave – det var et fantastisk fint kursus og derfor var jeg også ret skuffet over ikke at få helt skarpe billeder med det nye objektiv…i går googlede jeg problemet og fandt frem til den nye tommelfingerregel 🙂
      Jeg har ikke afprøvet den endnu, men det lyder meget rimeligt – og passer jo også helt sammen med hvad du skriver 🙂

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *






This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.