maj 2015 archive

Søndag

IMG_3483

Åh, at have en hel weekend uden planer! Fra i morgen er vi en familie med to arbejdende forældre hvilket kommer til at betyde mere planlægning og lidt længere dage i dagplejen – så weekenden er blevet brugt på at lave så lidt som muligt udover bare at hygge. I går var vi som allerede skrevet i fuglepark og i dag brugte vi formiddagen på inde-leg. Det ruskede og regnede og lignede slet ikke at sommeren står for døren så vi byggede baner, legede med perler (ind til perlerne på mirakuløs vis spredte sig over hele stuen…), læste bøger og hoppede i sengen. Her til eftermiddag har vi været nede i ejerforeningens svømmehal – det er på sin vis virkelig luksus at have sin egen private svømmehal, men NUJ, vandet er koldt dernede! Det er ellers meget fint med et lille basin til hvor Emilie kan bunde og et stort basin med en stige som åbenbart er fantastisk morsom at klatre op og ned af – der er endda alverdens legeting så det er meget fornemt. Der gik dog ikke længe før E var aldeles blå og rystede af kulde – hun benægtede dog naturligvis at hun frøs og ville absolut ikke med op ad vandet!

IMG_3560IMG_3491 IMG_3509

Nordsjællands fuglepark

IMG_3806

Der puttes i den ene ende – og det betyder at der kan blogges i den anden. Det er sådan en dag hvor Emilie havde besluttet at Mor skulle putte, men det var Fars tur og derfor er der nu gang i et større raseri anfald…argh…

Imens det står på vil jeg lige fortælle lidt om en dyrepark som jeg slet ikke anede fandtes før en kollega fortalte mig om den i går; nemlig Nordsjællands Fuglepark. Parken ligger ved Esrum og byder på et utal af farverige papegøjer, sjove dværggeder, en kænguru og alverdens krybdyr og skildpadder.

Obs, nu er raseri anfaldet overstået og der læses Lille Sorte Sambo i soveværelset – stadig en absolut favorit bog hos husstandens mindste og vigtigste.

Pga. dagens regnvejr (som var ret slemt i formiddags i omegnen af Esrum) var vi rent faktisk de eneste besøgende i dyreparken – så vi havde god plads. Jeg var ved at falde på halen over den imponerende Kakadu, der hilste os med et velartikuleret ‘HEJ’ og Emilie var meget fascineret af Kænguruen, på trods af at den tydeligvis ikke børd sig om det grå og regnfulde vejr og derfor holdt sig til sit lille hus.

Højdepunktet var dog fodringen af de fugle som jeg kender som ‘Rainbow Parakeets’, men som i Nordsjællands Fuglepark har et andet navn (som jeg har glemt da det med regnbuen giver så god mening for netop denne fulg). Da vi trådte ind i buret bød dyrepasseren os velkommen til det østlige Australien – og hvis man ser bort fra de 10 grader og den kolde regn så var det virkelig som at være tilbage på Australiens østkyst. Farverige fugle omkring os og den overvældende  lyd af regnskov satte scenen og bægre med nektar og pollen lokkede de små papegøjer helt hen til os. I første omgang var Emilie ikke imponeret (’skal vi gå ud igen, mor?’, ‘kom, mor!’, ‘farvel paegøjer, nu går vi ud igen’), men da hun så hvordan Jesper kunne håndfodre dem blev hun alligevel lokket til og ville gerne hjælpe med at holde bægret – sejt!

Om eftermiddagen var der også et show med de store Ara’er, men det gik vi glip af i denne omgang da det var sovetid – en anden gang tror jeg dog at vi vil komme om eftermiddagen så vi kan få det hele med (der er også fodring af lori’erne om eftermiddagen).

Parkens hjemmeside kan findes her – fra på mandag er der åbent hver dag hele sommeren :-)

IMG_3775 IMG_3781 IMG_3789 IMG_3809 IMG_3817

Ska´vi byg´en baa-ne?

IMG_3687

Det største hit herhjemme i øjeblikket er stabel-klodser. De bliver både stablet (og væltet), der gåes balance på dem og de bliver bygget om til et tog med plads til os allesammen (Far skal sidde på Giraffen, Mor på Zebraen og Emilie på Kaninen – det er vigtigt). Faktisk er det nærmest det eneste legetøj Emilie gider i øjeblikekt – så det er heldigt nok at klodserne er ret alsidige!

Nå, lige nu gider hun ikke at lege med noget som helst – hun har sådan en dag hvor hun siger ‘wraaah’ til alting hvilket ærligt talt går mig temmelig meget på nerverne – omvendt kan jeg godt forstå at der kommer en reaktion når jeg har været væk i flere dage (igen) – så nu må jeg hellere sætte mig ned på gulvet og hjælpe med at ´byg’ den baa-ne’ så vi kan gå balance gang :-)

IMG_3674 IMG_3673

Bukarest – ikke et hit

IMG_3732

Såhem. Nu er jeg i Bukarest. På kursus.

Jeg fløj herned mandag eftermiddag via Frankfurt, men desværre lå der lige en lille tordensky over lufthavnen så da vi havde cirklet rundt i 8 km’s højde i en times tid annoncerede piloten at vi nu ville flyve til Constanza i stedet. Og så hørte vi ellers ikke rigtig mere fra ham…vi landede godt nok i en ganske lille lufthavn hvor nogle forlod flyet, andre blev siddende. Jeg tænkte at det nok var sikrest at blive siddende, men desværre blev der slukket for klimaanlægget så det var en ganske varm beslutning…

Efter lang tid kom en stewardesse rundt og fortalte at stormen nu var drevet over i Bukarest, men desværre havde den retning i mod Constanza…argh! Efter knap 3 timer fik vi dog endelig tilladelse til at lette og heldigvis var der kun en halv times tid til Bukarest. Klokken var henad 01.00 så liiidt træt var jeg og liiidt frustreret da jeg stod ved bagagebåndet og så alle andre fra mit fly få deres taske og skynde sig ud i ankomsthallen…til sidst var der ikke flere tasker…

Dermed startede jagten på et mistet-bagage-kontor, hvilket ikke var helt nemt at finde. Tabt-bagage-damen, der faktisk var rigtig flink, oplyste mig stor-smilende om at min taske var forsvundet, men at den højst sandsynlig var i Frankfurt. Dobbelt-argh. Én ting er at ens bagage ikke er kommet med flyet, en anden ting er hvis den er sådan rigtigt væk. Der var trods alt gået rigtig mange timer siden jeg landede i Frankfurt pga. vores lille detour så det undrede mig at den ikke var dukke top…

Nå, men i ankomsthallen stod der naturligvis ikke en Schlumberger-mand og ventede på mig som ellers aftalt (igen, pga vores lille detour) og derfor var jeg nødt til at prøve lykken med en almindelig taxa. Undervejs mod hotellet kom taxa chaufføren i tanke om at det ville koste ‘fifty’ euro. Han mente at jeg havde hørt forkert da jeg troede at han sagde ‘fifteen’. Han kørte som en brækket arm til at begynde med, men da han hidsede sig op og gestikuelerede vildt med armene over prisen blev det aldeles livsfarligt og jeg besluttede at være ligeglad med prisen. Somehow endte den på 30 euro hvilket jo dog trods alt var bedre end 50…

Træt, lidt sur og lidt lettet, ankom jeg til hotellet som heldigvis er ganske fint – og drattede omkuld.

Tirsdag morgen gik det løs med kursus og det heldigivs super spændnede og udbytterigt. Aftenen brugte på en lille tur omkring i gaderne – mit indtryk af Bukarest er på mange måder ikke super positivt, men det lykekdes dog at finde et par fine steder.

I morgen er sidste dag og det er sådan set helt ok…jeg krydser fingre for en problemfri hjemtur :-)

IMG_3717 IMG_3718 IMG_3724 IMG_3728 IMG_3735

52 uger #4: Outtakes

IMG_2663

I sidste weekend forsøgte Bess at lære Emilie at klatre i træer. Jeg tror at det er sikkert at sige at det var et hit og at Bess nok må forberede sig på ture til ‘Æbbetræet’ fremover 😀

Jeg holdt mig så vidt muligt i baggrunden og hapsede et par billeder af de to æble(blomst)tyve – jeg nyder sådan at se det bånd, der er ved at udvikle sig imellem Emilie og hendes bedsteforældre :-)

IMG_2671 IMG_2672 IMG_2675 IMG_2677

Sengetid

Sponsoreret indlæg

IMG_3623

I skrivende stund er Emilie ved at blive puttet. Jeg kan høre igennem døren at der er blevet læst Bambi og sunget godnatsang og nu er der nogenlunde ro – mit bedste gæt er at Emilie sover inden for et kvarters tid. Spørgsmålet er hvor længe hun sover?

Med mørklægningsgardiner, kugledyne og en helt fast putte-rutine synes vi at vi gør hvad vi kan for at give hende rolige nætter – hvilket naturligvis, i allerhøjeste grad, er til vores egen fordel. Barn, der sover = voksne, der sover. Vores søvn er på mange måder styret af Emilies søvn, men alligevel klappede jeg i mine små hænder da jeg fik tilbudt at teste en søvnpakke fra Futura Baldrian og Susanne Schjerning – for hvis, der er noget jeg synes er træls, så er det at ligge vågen når Emilie sover! Ro i junior sengen skal virkelig udnyttes til selv at få sovet!.

I søvnpakken var der et lækkert, blødt og pænt sengesæt fra Susanne Schjerning. Emilie er vild med at, der er ‘rensdyr’ på og jeg er personligt ret vild med både farvetema, naturtema og generel kvalitet. Der er lynlås i både  dyne- og pudebetræk hvilket er et stort hit :-)

Emilie vil også gerne skrive under på at sengetøjet er aldeles fremragende at bygge huler af – der kommer lige nøjagtig den rette mængde lys igennem til at man kan føle at man er helt væk, men man kan stadig se de fine dyr – det er muligt at Fru. Schjerning slet ikke har tænkt over denne lille finesse, men hun har nailet den :-p

IMG_3636 IMG_3640

Sommerklar på altanen

IMG_3570

Så! Nu er lejligheden officielt til salg! Uh, hvor er det spændende og hvor må det bare gerne gå stærkt med at få den solgt så vi kan komme videre!

I et forsøg på at overbevise eventuelt interesserede om at købe har jeg købt nye blomster til altanen så det ser pænt ud derude – og Emilie har været en vældig hjælp til at få dem i krukker! Hun har flyttet frem og tilbage på dem, befriet dem (på lidt voldsom vis, som blomsterne dog overlevede!) fra deres plasticpotter, fyldt jord i krukkerne og vandet blomsterne med stor entusiasme. Hun har også aet, snakket med og sunget for blomsterne så jeg er sikker på at de har det rigtig godt…

IMG_3574IMG_3581

Bryllup: Din fynske have

IMG_3119

I august, 1999, trådte jeg ind ad døren på Nordfyns Gymnasium. Det samme gjorde Marie Louise – vi vidste det måske ikke den dag, men det blev starten på et fantastisk venskab. Til at begynde med pjattede vi os igennem tre års matematik og kemi timer i Søndersø, senere flyttede vi sammen i København og pjattede os igennem yderligere 5 års matematik og kemi timer på vejen imod kandidat grader i henholdsvis geologi og farmaci. Det var nogle år med masser af opture og nogle dybe nedture – det var nogle år hvor vi var der for hinanden imens vi begge voksede, lærte, rev os løs og søgte hjem når det hele ramlede. Nu er der gået 16 år og Marie Louise er stadig et af de mennesker, der betyder mest for mig – og i sidste weekend sagde hun ja, til ham, der nu, betyder mest for hende.

Ih, hvor havde jeg bare glædet mig til den dag! Næsten lige så meget som bruden (er jeg sikker på!). Jeg fik lov at snige mig med på deres portrætfotgrafering og selv om jeg ikke har set de officielle billeder endnu vil jeg gerne vise et par af mine egne – jeg synes simpelthen at de ser så smukke og lykkelige ud at det er til at få tårer i øjnene over. Og se lige den drøm af en kjole!

Tillykke ML og Ralf! Tak fordi vi måtte være med på jeres dag – i så fantastiske ud og i ER fantastiske. Al muligt held og lykke i fremtiden :-)

IMG_3136 IMG_3281b IMG_3240 IMG_3207bIMG_3150 IMG_3280IMG_3261

Middag på altanen

IMG_3447

Nuij, det er så skønt når det er muligt at rykke aftensmaden ud på terrassen! Menuen bød på grillede grøntasger med pasta – mega sommerligt!

Emilie har ikke tidligere villet spise på altanen, men i går syntes hun at det var en mægtig god ide – og det er jo bare med at udnytte når både vejret og barnets humør er til det så jeg skyndte mig at rykke tallerkner ud 😀

IMG_3448IMG_3444

Fotokursus, lektion 16: Døgnets lys

DSC_0023

Herover: Klokken 7.30.

Herunder: Klokken 13.00.

Nederst: Klokken 16.30.

Det er faktisk ret utroligt så stor variation der er i lyset i løbet af en dag – de fleste, der tager billeder elsker det bløde morgen og aften-lys, men der kan faktisk også komme noget smukt ud af at anerkende og bruge det skarpe og hårde middagslys. I weekenden bad mine forældre mig fotografere deres hus og derfor kom jeg til at tænke lidt ekstra over hvordan lyset falder på deres grund. På morgen-billedet (øverst) er søen fantastisk smuk! Spejlbilledet er super klart og farverne meget levende. Men selve huset er lidt overbelyst da solen falder direkte på det (jeg skulle muligvis have været endnu tidligere ude for at udnytte det skønne morgenlys). På det midterste billede falder lyset rigtig pænt på huset, men farverne i søen er ikke helt så spændende som på det første billede. På det sidste billede har jeg eksperimenteret med modlys – jeg synes faktisk at der er blevet rigtig fint og romantisk, men da opgaven var noget i retning af at lave et salgsannonce-billede synes jeg ikke at det er så hensigtsmæssigt.

Uanset hvilket billede jeg synes er det bedste så gav hele øvelsen mig en lille smule bedre forståelse for at udnytte det naturlige lys :-)

DSC_0013 DSC_0001

1 2 3