Fotokursus, lektion 13: Outtakes

1565

Når jeg før jul sidder og kigger hele det foregående års billeder igennem for at udvælge dem, der skal med i årets fotobog er der én type billeder, der (næsten) altid får en plads og som altid får mig til at smile og mindes den situation hvor billedet blev taget. Det er ikke de opstillede billeder hvor jeg har tænkt over lys, komposition og alt muligt andet – tvært i mod, jeg har opdaget at det er de skæve billeder, dem der fortæller en lille historie, fordi, dem, der er på billedet ikke er opmærksomme på at der bliver taget billeder af dem. Dem hvor helt spontane følelser kommer til udtryk. Såkaldte outtakes.

Billedet herover af Emilie, liiige inden hun bliver fanget af Jesper er, efter moderens ydmyge mening, ret fantastisk – jeg synes både at jeg kan se Emilies iver for at slippe væk (og en barnlig tro på at hun rent faktisk kan løbe fra sin far) og Jespers omsorg og kærlighed i den måde han langsomt fanger hende på (jaja, selvom han ikke engang er på billedet kan jeg altså se den slags…hvis ikke fotografen selv skulle overfortolke, hvem skulle så :-p ). Selvfølgelig er min tolkning farvet af at det netop var de følelser, der var i den situation – men det er jo også præcis det fine, at fange følelsen i øjeblikket og holde den fast.

I dag har været en ‘langsom lørdag’. Vi sov længe (til 6.50, det er crazy!), hyggede morgenen væk med god kaffe og puslespil, besøgte farmor og brugte lang tid på at plukke blomster og lege fangeleg. Spiste kage, kørte hjem igen og samlede flere puslespil. Malede, krammede og nød at vi ikke skulle nå noget. Kameraet har været pakket væk det meste af tiden (jeg skal nogle gange blive bedre til lige at huske bare at nyde, uden nødvendigvis at dokumentere ;-), men alligevel var der nogle virkelig dejlige billeder på SD-kortet da jeg tømte det her til aften:

Emilie plukker blomster, dufter til dem og siger enten ‘mmmm’ eller ‘puh bad’ til dem (uafhængigt af at de alle var tusindfryd):

1550

Blomsterne videregives til hendes yndlings-menneske (værsgo´, den er til dig far!):

1554

Der tumles i græsset:

1567

Midt i legen kom en ‘flyve-magime’ forbi – den blev studeret nøje:

1571

Det var varmt sådan at løbe rundt så jakken røg af…men bukserne skulle altså blive på…sagde Mor…

1575

Jeg har også et par skønne portrætter af Emilie fra i dag som jeg er virkelig glad for – men denne lille samling af outtakes indkapsler bare dagen så fint 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *






This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.