Fotokursus, lektion 12: Bevægelse

Jeg synes faktisk at dette billede er virkelig fint fordi det viser hvordan en lille tumling er i konstant bevægelse – løbecyklen er netop blevet efterladt til fordel for en tilsyneladende pludselig indskydelse om at hente en bog eller en bamse.  Der er fart over feltet når man er to år gammel!

Fototeknisk krævede det lige et par forsøg før jeg fik det udtryk jeg gerne ville have – lukkertiden skal være lige nøjagtig rigtig – bliver den for lang forsvinder Emilie helt og bliver bare en skygge og bliver den for kort fremstår hun skarpt og elementet af bevægelse forsvinder. Jeg endte med 1/6 i dette tilfælde 🙂

Når man bruger lang lukkertid er det nødvendigt at stabilisere kameraet – ellers bliver hele billedet sløret. Det kan selvfølgelig opnås med en trefod, men tit er det bare for bøvlet at finde den slags frem og sætte op og afprøve og finde de rigtig indstillinger – inden jeg er færdig kan jeg være stensikker på at Emilie ikke længere er i gang med det jeg gerne vil fotografere! Derfor bruger jeg som regel bare forhåndenværende flader – i dette tilfælde står kameraet på kanten af sofaen og imens den dovne sofa-mor knipser billeder og indstiller lys-balance piler den ikke-dovne tumling rundt i stuen og er noget så hyggelig 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *






This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.