marts 2015 archive

Krea-tid

Vandfarver. Pensel. Papir. Mere skal der faktisk ikke til for at underholde Emilie i, i hvert fald, en halv time :-p

Nårh jo! Rigtig mange vådservietter er også en god ide!

Jeg synes at det er fantastisk hyggeligt at Emilie er blevet gammel nok til at lave denne slags aktiviteter – hun nyder at sidde lige så stille og slappe af med modellervoks eller tegne/male grej og det er en dejlig kontrast til det høje gear som dagen ellers foregår i. Det eneste problem er sådan set at hun har meget lidt forståelse for at vi ikke kan male hele tiden. Fx midt i madlavningen. Eller lige inden vi børster tænder. Eller når det er putte-tid. Og når den unge dame får at vide at der er noget hun ikke må, bliver hun gal. Og så er mor i hvert fald dum og skal gå væk. Argh.

Men hysteriske anfald til en side, det er virkelig hyggeligt at male med vandfarver og det er kun dejligt at hun gider – også selv om det ikke altid er vildt praktisk :-p

Stor kunst kræver stor koncentration:
Inden der er gået længe er alle farverne sorte :-p
Og yes. Den stolte mor har naturligvis rammet barnets allerførste akvarel ind og sat den frem på hylden :-p

 

Skifte-ble leg

‘Puha Mor-Hest, du lugter! Ska’ ha ny ble på’

Det er en af de lege, der bliver gentaget flest gange i øjeblikket – bamser, dukker, lego-dyr og alle de små Sylvanian Family mus får jævnligt at vide at de lugter. Og så er der ikke andet for end at de må op at ligge på bordet, have ‘bleen’ af, tørret numsen, creme på og så ble og bukser på igen (uagtet om de havde bukser på i forvejen) – og så er de heldigvis klar til at lege videre…lige ind til de begynder at lugte igen…

Når de ikke skal skiftes laver Emilie ofte, omhyggeligt mad til dem. De fleste vil gerne have chokolade – men ikke Lille Hund. ‘PUH-bad, siger Lille Hund, ka’ ik’ li sokelade’ – og så får han havregrød i stedet for. Det kan han åbenbart bedre lide.

 

Nye ben

Spisebordet er blevet opdateret med hvide ben i løbet af weekenden. Jesper foreslår at bordpladen skal males lilla…jeg tror ikke at han egentlig mente det, men jeg er ikke utilbøjelig til at give ham ret i at det kunne være meget cool med en eller anden farve… :-p

For nu er jeg dog meget godt tilfreds med hvide ben og træfarvet bordplade :-)

 

Kylling: Når det skal gå stærkt

Sponsoreret indlæg

Venligst sponsoreret af Danpo stod der kylling på menuen lørdag aften. Vi var løbet tør fo rmadplan og havde ikke fået handlet så jeg tog en pakke kylling ud af fryseren og tænkte ’så finder jeg på noget i aften’. Da aftenen kom og jeg fik kigget ordentligt på kyllingen gik det dog på for mig at det slet ikke ‘bare’ var kylling, men derimod en wok-ret komplet med grøntsager og krydderi-blanding. WIN!

I wokken med pakkens indhold, ris i en gryde, vente 15 minutter – og så var der aftensmad. Emilie nægtede at smage på kyllingen så hun kan ikke udtale sig om andet end risenes smag (de var fine, syntes hun), men vi andre syntes at kyllingen var rigtig lækker. Krydderiblandingen var japansk inspirereret og smagte sådan lidt miso-agtigt. Jeg gjorde intet andet end at hælde pakkens indhold i en wok og røre rundt, men man kunne sagtens have marineret kødet i krydderiblandingen, tilsat den til en sauce eller noget helt fjerde.

For de 30 kroner, som pakken koster, får man rigeligt mad til én, knap nok til to. Man kan selvfølgelig spæde op med ekstra grøntsager, men så forsvinder lidt af fidusen kan man sige…

‘Mor har spist det hele’ sagde Emilie. Og det havde hun ret i :-)

 

Dengang solen skinnede…

Vi fik heldigvis udnyttet solskinnet i lørdags godt! Emilie startede dagen med at gynge i farmors have, da hun havde overnattet der. Altså, ikke i haven, men hos farmor. Derefter tog vi på den kæmpestore legeplads i Albertslund og efter middagslus tog vi hjem og nød resten af eftermiddagen på altanen (med sandkasse og gulvvask – begge dele tilsyneladende aldeles fantastiske…faktisk brugte E det meste af søndag formiddag på at spørge om vi ikke skulle gå og vaske gulv igen…men eftersom det sneede syntes jeg ikke at det var verdens bedste ide…).

Legepladsen i Albertslund ligger ved Nyvej 61 (Hedemarkens legeplads) og den er aldeles formidabel – så hvis man er i nærheden af Vestegnen og mangler noget at bruge en formiddag på så kan den i høj grad anbefales :-)

 

To lys på et bord

Med tak til verdens-bedste-farmor (som passede krudtuglen fredag aften) blev der hentet sushi, tændt stearinlys, snakket – og sovet! Haha – længe leve romantik, men der er nu intet så undervurderet som at gå i seng klokken 22 og sove. Indtil man vågner, helt af sig selv. Det var en totalt underlig følelse slet ikke at være træt i går…

E har dog taget revanche med en helt crazy nat hvor faderen endte på sofaen og barnet på moderens hovedpude. Ingen voksne sov ret meget så i dag kan vi genkende os selv igen – poser under øjnene og stadig i natbukser her klokken 12 :-p

Nu sover både Jesper og Emilie til middag og jeg har taget en dyne og en bog med ind i sofaen – når det kommer til stykket er det nu faktisk en lille smule hyggeligt at være træt, sådan midt på dagen :-p

Sushien hentede jeg i Lyngby og bare lige en lille advarsel: Der ligger en sushi-biks på Lyngby Hovedgade nr. 43 OG en sushi-biks på Lyngby Hovedgade nummer 48! Ingen af sushi-butikkerne skilter med deres nummer! Og ingen af dem ligger rent faktisk i hovedgaden – derimod ligger de inde bag ved Magasin og man skal igennem en lille gyde for at finde dem. Hvis du vil undgå at fremstå som en kiks, i modsætning til mig, så tjekker du lige navnet på den restaurant hvor din mand har bestilt sushi og så lader du være med at gå ind i den anden for at afhente bestillingen…

Hun tog det nu pænt, pigen i nummer 48. Hun virkede faktisk ikke som om det ikke var første gang hun viste nogen videre til nummer 43…

 

Forårs-renovering

Øhm. Det sner. Jeg tror at vejrguderne må have taget fejl af dagene. I dag er det altså forår. FORÅR. I går var det stadig vinter så der var sne sådan set berettiget – men i går føltes det som forår.

Med bamsetrøje og elefanthue indtog vi derfor altanen. Jeg pakkede ikke trægulvet væk i efteråret så det er noget medtaget og derfor iværksatte vi ‘få-gulvet-til-at-shine-igen’. Først blev det vasket grundigt med vand (af Emilie), derefter skrubbet endnu mere grundigt med trærens (af mig). Planen var så at det skulle tørre og have en omgang olie. Men altså. Så blev det snevejr.

Imens vi ventede på at gulvet tørrede legede vi med skillepadden. Naturligvis iført ’super-seje solebriller’ (E elsker dem – og har selv døbt dem sådan :-p ).

Her er det foreløbige resultat (altså, kun flisen i midten er behandlet :-p ) – der er gået lidt knofedt til, men så snart det får olie skal det nok blive pænt (igen).

1 2