Fotokursus, lektion 11: Hemmeligheden bag super skarpe billeder

Der er én ting, der har irriteret mig siden jeg startede på mit fotokursus i januar – jeg har læst teorien bag lukkerhastighed, f-stop og ISO og jeg synes at jeg har forstået den…men mine billeder blev stadig ikke rigtig skarpe. Jeg tænker meget over lys og er ved at have nogenlunde styr på hvilke settings, der egner sig til hvilke situationer – men jeg manglede bare lige den der sidste skarphed. Mega irriterende!
Men nu ved hvad jeg tricket er og det er (naturligvis) såre simpelt.
I min jagt på lyse billeder begik jeg nemlig den fejl at jeg satte lukkerhastigheden for lavt. For at undgå at skrue op for ISO’en (og dermed få grynede billeder) styrede jeg lys-indfaldet med lukkerhastigheden, der typisk lå og svingede imellem 1/10 og 1/30…
Det viser sig at ‘hand-shake’ begynder ved 1/60. Altså, at lukkerhastigheden er nødt til at være 1/60 eller hurtigere for at undgå at billedet bliver rystet når det holdes i hånden.
Hvis jeg er nødt til at gå lavere p.g.a. manglende lys (hvilket som regel er tilfældet om vinteren) må jeg enten acceptere en smule rystelser eller finde noget at sætte kameraet på – jeg har en lille gorillafod, men oftere bruger jeg borde, bænke eller hvad, der nu lige er i nærheden for at støtte kameraet.
De her billeder er taget midt på en dejlig forårs-dag så der var lys-mangel ikke et problem – og med en lukkertid på 1/100 er jeg faktisk ret godt tilfreds med skarpheden.
Modellerne er min lillebror og min svigerinde, der har holdt fest med Ringenes Herre tema hele weekenden – på bedste hobbit-vis blev der serveret måltider hver anden time 😀

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *