marts 2015 archive

Piktogrammer

Vi har fundet på endnu et nyt tiltag, der har til hensigt at hjælpe til at skabe ro i Emilies lille urolige hovede: Piktogrammer! Jeg printede dem i morges så det er virkelig nyt og derfor ved jeg heller ikke med sikkerhed hvordan eller om det rent faktisk fungerer i vores hverdag – men jeg vil alligevel gerne dele mine allerførste indtryk.

Piktogrammer bruges til at hjælpe børn til at holde styr på deres dag – jeg synes jo egentlig at vi gør rigtig meget for at holde faste rutiner og give Emilie en genkendelig hverdag, men jeg må også sande at hun har virkelig svært ved finde ro og slappe rigtigt af (og sove en hel nat, eller bare en halv).

Jeg faldt lidt tilfældigt over ‘piktogrammer’ i går aftes og iværksatte straks et mindre litteratur studie (med google som primær kilde så tag resultaterne skal tages med et gran salt) – men hoved-ideen er at struktur, rutiner og overblik fører til færre konflikter. Jeg har faktisk ikke kunnet finde noget info om børn, der er yngre end børnehave-alder, men jeg tænkte at det vel ikke kunne skade at prøve at printe en stak…

Som tænkt, så gjort. Jeg har hentet ikke mindre en 30.000 piktogrammer på denne hjemmeside. Man henter simpelthen et lille program ned på computeren. Programmet har en god søgefunktion, så det er bare om at finde de symboler, der giver mening – programmet sætter dem selv fint op så de er nemme at printe. Jeg har printet på fotopapir så de ikke lige går i stykker med det samme…
Herefter var det blot at klippe ud. Jeg valgte at ofre et par af de håbløse magneter fra Sebra – jeg klippede dem ganske enkelt i små stykker og klistrede dem bag på piktogrammerne. Det er vigtigt at billederne sidder et sted hvor det er nemt for barnet at se dem så jeg har sat dem på vores metal-skab midt i stuen. Køleskabet havde også været et oplagt valg, men jeg kan godt lide at de er nemme at komme til, men alligevel lidt gemt ad vejen på skabet :-p
Og nu til Emilies reaktion:
Jeg startede med at sætte billeder for formiddagen op:
Stå op, spise morgenmad, skifte ble, tage tøj på, børste tænder, lege inde, sko og jakke på, lege ude, frokost, sove i barnevogn.
Jeg valgte at gøre morgen-rutinen ret detaljeret fordi den typisk byder på temmelig mange konflikter (én vil ikke have skiftet ble, vil ikke have tøj på, og vil absolut på ingen måde have børstet tænder) – og det virkede faktisk rigtig fint. Vi kiggede på billederne, snakkede om at vi var vågnet og stået op, at vi havde spist morgenmad og at det var tid til ble, tøj osv. – og det accepterede Emilie faktisk. Vi var henne at kigge på billederne et par gange undervejs, men alt i alt gik det godt og hun forstod helt klart meningen – især var hun meget opmærksom på det piktogram med en rutschebane og en gynge…
Faktisk er det helt fint at det var netop det billede hun var interesseret i for hun forstod tilsyneladende godt at de andre billeder kom først – og det var jo netop også hensigten…
Efter ude-legen gik vi ind for at spise frokost og så var det tid til middagslur. Det var lige ved at eskalere og blive en rigtig dårlig oplevelse for os alle sammen…men jeg besluttede at tage skrigende Emilie op ad barnevognen igen og gå ind og gennemgå alle billederne (‘vi stod op, spiste morgenmad, skiftede ble…og nu er det tid til at sove).
Og så gik hun selv ud og kravlede op i barnevognen! WIN!
Bevares, det var ikke sådan at hun bare lige puttede sig – Jesper stod længe og vuggede hende, men pointen er at hun forstod historien som piktogrammerne fortalte og hun forstod at det var tid til at komme ud at sove – uden drama.
Efter den lille succes lavede jeg straks billeder for eftermiddagen også – igen er det aftenritualet, der virkelig skaber konflikt så jeg lavede et billede for hver lille ting:
Aftensmad, tøjet af, i bad, creme på, ny ble på, juice, vælge bog, læse bog, sove. Successen var måske lidt sværere at mærke, men det var en relativt drama-fri aften. Emilie ville ikke i bad, men da hun så billedet af badet gik hun alligevel derud (og når først hun er i vandet elsker hun det). Hun plejer også at være svær at få ind i soveværelset og det er sikkert og vist at hvis hun allerede er hysterisk når vi går derind så bliver det op ad bakke at få hende til at sove – men i dag snakkede vi lidt om hele dagen (ud fra billederne) og da vi kom til at vælge og læse en bog gik hun hen efter en bog og trissede så ind og kravlede selv op i sengen. Det kalder jeg altså endnu en WIN!
Jeg skal på kursus fra i morgen og helt ind til på lørdag (GOSH!) så nu er jeg spændt på om piktogrammerne fungerer for Jesper og Emilie når de er alene – billederne er blevet revet på gulvet tre gange i dag (2 gange for sjov og 1 gang i frustration over at være nået til ’skifte ble’ billedet…så hvis det sker for ofte bliver det nok ikke et stort hit… :-p ).
Ikke desto mindre krydser jeg fingre – jeg er i hvert fald glad for at Emilie forstår konceptet og at hun kan forholde sig til at se sin dag i billeder :-)

 

På skovtur

Der er vist ikke meget, der er bedre end at rutche ned af en skrænt fuld af visne blade :-p
Det skulle da lige være at gå over små vandløb på interimistiske broer (selvom det selvfølgelig er herre træls når kedelig-mor siger at man ikke må plaske i vandet)…
Eller at samle bog op i skovbunden, ligesom egernet…
Eller at ‘male’ både bænke og træer med de pensler (=pinde), der heldigvis ligger over det hele i sådan en skov…
Joh…der er masser af sjov at komme efter ude i det der natur :-)

 

Den længe ventede DIY:Bryllupskage-stativ

Jeg er blevet spurgt flere gange hvordan vores fine bryllupskage-stativ er lavet. Jeg har ikke en nøjagtig DIY, men jeg vil meget gerne vise stativet i detaljer og dele de tanker vi havde omkring det i håb om at kunne inspirere andre kage-bagere og stativ-byggere. Det er min morfar, der har bygget stativet efter lige netop de mål som lige netop vores bryllupskage havde og derfor vil jeg gerne starte med et par at tage at par forholdsregler:

1) Min morfar er tømrer. Han har bygget fine, detaljerede møbler i mange år. Ikke nok med det, min morfar er også pensionist og skal derfor ikke passe bryllups-kage-stativ-design ind i en travl hverdag med småbørn og faste arbejdstider. Med det vil jeg gerne sige; det er ikke særlig nemt at bygge sådan et stativ og jeg vil mene at det kræver en vis snilde udi træarbejde hvis man vil give sig i kast med det.

2) Bryllupskager er tunge! Tungere end vi lige havde regnet med og da der kom 10 kg bryllupskage op på niveau 1 og 2 blev vi faktisk bekymrede for om stativet kunne klare vægten. For at være sikre på at undgå sammen-klappet kage-stativ og smadret bryllupskage klippede vi to strikkepinde til som blev sat i det nederste lag. De kan lige anes på billedet herover. Personligt syntes jeg ikke at det gjorde det fjerneste – jeg elskede både kage og stativ og syntes at det var helt ok at vi var nødt til at indgå et par kompromiser for at kunne lave det hele selv. Jeg vil dog anbefale at man lige overvejer om man er villig til at finde på denne slags nødløsninger hvis der opstår problemer – ikke nødvendigvis dette specifikke problem eller denne specifikke løsning – men bryllupskager er et stort projekt og det er svært at undgå at være nødt til at gå lidt på kompromis med de oprindelige ideer :-)

Inden jeg kommer til de meget store fordele, der er ved netop dette kagestativ lavede jeg dog lige en test:

Sådan. 12 kg kettlebell på øverste lag – uden problemer. Der var ingen grund til at tage chancer på bryllupsdagen så strikkepindene var en virkelig god løsning – men jeg ville bare lige vise at selve designet i dette stativ er helt i orden :-)

Og så, fordelene:

1) Den største fordel ved et hjemmebygget kage-stativ synes jeg ligger i charmen. Jeg synes det er super fedt at tænke på at min morfar brugte tiden på det og hver gang vi bruger stativet får han lige en kærlig tanke med på vejen (og ja, vi bruger det faktisk jævnligt, omend ikke til bryllupskager :-)

2) Det fungerede rigtig godt at hvert lag af kagen kunne tages ud for sig og skæres imens resten stod og så pænt ud. Derudover har vi flere glutenallergikere i familien så det øverste lag var uden gluten.

3) Min mor og jeg turde ikke kaste os ud i en lagkage i tre lag hvor lagene står direkte oven på hinanden (igen, på grund af vægten af kagerne var vi bange for at det hele bare ville splatte sammen) og derfor var det perfekt at kunne lave hvert lag for sig – det lettede også transporten af kagen en hel del at den først blev samlet på stedet :-p

Nogle tanker, der er værd at gøre sig når man designer både er kage og stativ er:

1) Hvor store er kagerne? Kagernes størrelse må nødvendigvis definere stativets størrelse. Vores plader (som er spånplader) er henholdsvis 23 cm, 33,5 cm og 37 cm.

2) Hvor højt er hvert lag i kagen? I dette stativ er der 13.5 cm i frihøjde i mellem hvert lag. Det er ikke meget! Med tre lag i hver kage og pynt var vi faktisk lige ved at komme i problemer – løsningen blev at skære lagkagebundene så tynde som muligt og kun lægge ca. ½ cm hindbærskum i mellem hvert lag. Det var bestemt ikke en dårlig løsning – balancen imellem den tunge chokolade kage og den friske skum blev helt perfekt.

3) Lav en skitse før du går i gang med at bygge. Herunder er nogle mål på dette stativ – husk at tilpasse til netop din kage.

4) Sørg for at hvert lag ikke skrider – her er der sat små ‘dutter’ under pladerne, der netop passer i rammen. Udover at holde pladerne på plads sikrer de at pladen ligger i midten. På de store plader er der yderligere sat små ‘ben’ i hjørnerne så de ikke tipper når de bliver taget ud af stativet (se billedet herover).

5) Find ud hvordan du vil lave samlingerne. Min morfar er tømrer ‘af den gamle skole’ så han er virkelig dygtig til at lave søm-fri løsninger. Selvfølgelig kan stativet også laves med søm eller lim – bare sørg for at være omhyggelig med både samlinger og efterfølgende maling. Når det er sagt vil jeg også sige at så længe stativet holder er der en ret stor wow-effekt i at have bygget det selv og jeg tvivler på at nogen vil lægge mærke til små søm-huller når musikken spiller og kagen bliver skåret for :-)

Nu kan jeg vist ikke finde på mere – spørg endelig hvis, der er noget jeg har glemt så skal jeg se om jeg kan finde ud af det. Ellers vil jeg bare ønske held og lykke til alle bryllups-kage-bagere og særligt til dem, der oven i købet kaster sig ud at bygge stativ selv – det er sejt :-)

Inspiration til gaveindpakning

Jeg kan godt lide at bruge billeder som kort på gaver – og med fotoprinteren er det nemt at printe personlige hilsner (eller halv-tacky quotes 😀 ) på personlige kort. Denne gave er holdt helt enkelt med grafisk papir og et råt bånd – og så selvfølgelig billedet af Emilie med en håndskreven hilsen på bagsiden :-)
Papiret er fra Rie Elise Larsen.

 

Pandekage-lagkager

Min lillebror kan ikke lide hverken flødeskum eller creme og han synes at lagkagebund er en usædvanligt kedelig kage – så needless to say bliver der aldrig serveret lagkage til hans fødselsdag…

Meeen, i år serverede han pandekage-lagkager ud fra devisen at pandekager smager godt, pandekager med syltetøj og chokolade smager endnu bedre :-p

Jeg fik æren af at lave pandekagerne så her kommer en opskrift:

Små amerikanske pandekager (ca. 40 stk):
5 dl mel
½ l mælk
2 æg
2 spsk sukker
½ tsk salt
1½ tsk bagepulver
50 g smeltet smør

Sigt mel og bagepulver og rør mælk i med en el-pisker. Pisk æg og resten af ingredienserne i. Bag pandekagerne i en blinis-pande eller hæld små klatter på en almindelig pande. Lad pandekagerne være ca. 6 cm i diameter.

Forslag til fyld og pynt:
– Honning og mandler
– Syltetøj og frysetørrede (eller friske) bær
– Chokoladeganache (varm 1/8 l fløde op til lige under kogepunktet og hæld den over 200 g fint hakket mørk chokolade. Rør sammen ind til chokoladen smelter og lad massen køle af) og mandelflager

 

På havevandring i det spæde forår

‘Sko på! Jakke på! Ud lege!’. Sådan starter Emilies dag når vi er på Fyn.

‘Mor osse ha’ sko på! Og far!’.

Når alle har fået sko og jakker på starter udforskningen.

‘Se mor, en sten!.

‘Se mor, en lillebitte pind!’

‘Se mor, Milie hopper!’

‘Se mor, en bomst (=blomst). Den er rigtig flot’.

😀

‘Åh nej, far. Elefantgræs er gået i stykker’

 

Fotokursus, lektion 11: Hemmeligheden bag super skarpe billeder

Der er én ting, der har irriteret mig siden jeg startede på mit fotokursus i januar – jeg har læst teorien bag lukkerhastighed, f-stop og ISO og jeg synes at jeg har forstået den…men mine billeder blev stadig ikke rigtig skarpe. Jeg tænker meget over lys og er ved at have nogenlunde styr på hvilke settings, der egner sig til hvilke situationer – men jeg manglede bare lige den der sidste skarphed. Mega irriterende!
Men nu ved hvad jeg tricket er og det er (naturligvis) såre simpelt.
I min jagt på lyse billeder begik jeg nemlig den fejl at jeg satte lukkerhastigheden for lavt. For at undgå at skrue op for ISO’en (og dermed få grynede billeder) styrede jeg lys-indfaldet med lukkerhastigheden, der typisk lå og svingede imellem 1/10 og 1/30…
Det viser sig at ‘hand-shake’ begynder ved 1/60. Altså, at lukkerhastigheden er nødt til at være 1/60 eller hurtigere for at undgå at billedet bliver rystet når det holdes i hånden.
Hvis jeg er nødt til at gå lavere p.g.a. manglende lys (hvilket som regel er tilfældet om vinteren) må jeg enten acceptere en smule rystelser eller finde noget at sætte kameraet på – jeg har en lille gorillafod, men oftere bruger jeg borde, bænke eller hvad, der nu lige er i nærheden for at støtte kameraet.
De her billeder er taget midt på en dejlig forårs-dag så der var lys-mangel ikke et problem – og med en lukkertid på 1/100 er jeg faktisk ret godt tilfreds med skarpheden.
Modellerne er min lillebror og min svigerinde, der har holdt fest med Ringenes Herre tema hele weekenden – på bedste hobbit-vis blev der serveret måltider hver anden time 😀

 

Så krydser vi fingrene! Kugledynen er ankommet…

I nat sover Emilie med sin nye kugledyne for 2. gang! Første nat gik…ok. Ikke super…men heller ikke forfærdeligt.

Natten inden kugledynens ankomst forløb ca. således:

Kl. 20.15: Emilie sover – men i mor og fars seng efter en voldsom putte-ballade

Kl. 21.00: Jeg flytter Emilie til hendes egen seng – det går fint, hun sover tungt

Kl. 22.00: Vi går i seng. Emilie møffer lidt rundt, men vågner ikke

Kl. 23.00: Emilie er urolig, kaster sig rundt, græder. Jeg trøster hende og hun falder ret hurtigt til ro igen

Kl. 00.00: Emilie er urolig igen. Jeg er træt og prøver at lade hende ligge selv for at se om det ikke går over…

Kl. 00.30: Det går ikke over og E græder nu højt. Jeg trøster igen og hun falder til ro

Kl. 01.30: Emilie skriger. Hun græder ikke – hun skriger. Jeg tænker at det måske er mareridt. Hun vil ikke sove igen og ender med at komme over i vores seng. Hun vil stadig ikke sove, men bliver ved med at sige ‘Far! Gå ud i gangen!’ med grådkvalt stemme. Det betyder ikke at far skal gå ud i gangen! Det betyder at far skal tage Emilie med ind i stuen – da alternativet er skrigende barn står Jesper op med hende

Fra kl. 02.00: Emilie er vågen og det meste af tiden i mægtig godt humør. Hun fortæller glad sin far at det er midt om natten, men han behøver ikke at sove – jeg tror ikke at han er helt enig, men ethvert tiltag til at gå i seng igen mødes med panik og skrig

Kl. 04.00: Nu skal der soves lidt mere, men heldigvis er E selv så træt at skrigeturen er relativt kort (synes vi…jeg er bange for at vores naboer måske er uenige…).

Ind til kl. ca. 05.00: Emilie sover, men hun ‘piller’. Hun har aldrig villet bruge sut, men i stedet nulrer hun os på halsen for at finde ro – det kan være meget hyggeligt, men ikke før klokken 5 om morgenen…før klokken 5 er det faktisk temmelig træls…

Kl. 07.00: Emilie vågner – og siger at hun har sovet dårligt. No shit.

Nå, men efter den nat var vi i den grad klar til kugledynens ankomst! Opdatering følger når vi lige har vænnet os til den – men jeg kan allerede sige at den første nat med kugler i hvert fald var lys-år bedre end den sidste nat uden!

Sandaler som hjemmesko

Emilie går ret meget ind ad på fødderne – altså ikke sådan at tåspidserne vender imod hinanden, men det er som om hendes svang bliver trykket ned i gulvet når hun står så hendes ankel vrides lidt ind ad. Vores læge har anbefalet at hun bruger hjemmesko med rigtig god støtte – og derfor har hun brugt sine gode sandaler fra i sommers i dagplejen.

Hun går markant bedre med sko på i forhold til i bare tæer, men med januars vokse-spurt (5 cm i højden) blev sandalerne pludselig for små.

Jeg synes at det er svært at købe børnesko på nettet, men omvendt er det også træls at købe børnesko i de butikker vi har her i nærheden – både fordi udvalget er ret lille, men mest fordi Emilie bestemt ikke synes at det er sjovt at sko-damen skal mærke om skoen passer.

Emilies fod er meget smal og derfor blev jeg mægtig glad da jeg opdagede http://www.milkywalk.dk hvor der både er en god beskrivelse af skoens pasform og støtte og et lille skema der viser om skoen er velegnet til smalle eller brede fødder. Der er også et skema over skoens indvendige mål i forskellige størrelser og en guide til hvor meget vokse-rum, der bør være – og derudover er der gratis retur hvis størrelsen skulle vise sig alligevel ikke at passe. Og nårh ja, så var der også vingummi med i pakken og og en lille hilsen – og jeg falder jo altid for den slags og synes at en web-butik er alletiders når der lige er det ekstra :-p

Jeg endte med at købe en sandal fra Arauto RAP som skulle være specielt velegnet til små piger, med smalle fødder, der har brug for ekstra støtte – det lød jo som et match made in heaven til Emilie og det er da også den fineste lille sandal, der bare passer perfekt.

IKKE sponsoreret – bare en anbefaling af en virkelig fin web-shop :-)

1 2