Emilie har lavet l***

Så var jeg dén mor. Dén mor, der gik med sit lille barn i hånden ind igennem den pæne restaurant på Oslo-færgen alt imens barnet meget glad og stolt råbte: ‘Emilie har lavet LORT mor’. Fedt nok. Så skynder vi os da lige ned og finder en ny ble… (indsæt smiley, der græder lidt af grin).

Jeg bebrejder den fordømte Muldvarp, der ikke kan finde ud af hvem der har lavet på dens hoved. Emilie elsker den bog – vi læser den gerne en 7-8 gange om dagen. I den mor-censurerede udgave indgår ordet ‘lort’ ikke (kald mig bare sippet, men jeg synes at det er sådan et grimt ord…og det går jo helt fint at sige ‘Muldvarpen, der ville vide hvem, der havde lavet på dens hoved’ :-p ) – men alligevel har den unge dame taget ordet til sig og bruger det frejdigt (altså kun når der rent faktisk er noget i bleen, så på den måde er det jo meget smart – hvis nu det skulle være gået nogens næse forbi…)

Nå, men anyways, ferien er slut og i går formiddags satte vi kursen hjemad – vi havde denne gang en meget bedre kahyt end på udrejsen (selvom Emilie var lidt skuffet over at der ikke var nogen trappe (da der ikke var nogen overkøje). Turen gik aldeles uden problemer – tvært i mod faktisk, det var rigtig hyggeligt 🙂

Det er nu også dejligt at være hjemme igen – selv om det stormer og der ikke er noget sne :-p

 

2 Comments on Emilie har lavet l***

  1. Ann
    februar 9, 2015 at 12:50 pm (4 år ago)

    Haha, jeg er færdig af grin! Det er simpelthen lige så jeg kan forestille mig det 😉 Jeg tror jeg vil tage det som en ‘advarsel’ og ikke lade den bog komme indenfor døren herhjemme. Tak for historien 😉 Og dejligt I havde en skøn skiferie – så flotte billeder du har taget

    Svar
    • Charlie
      februar 9, 2015 at 6:57 pm (4 år ago)

      Hahaha – jeg er faktisk ret fascineret over hvor glad hun er for den bog! Hun fik den i julegave af sin dagplejemor fordi de læser den dernede. Så det er nok der det med l*** kommer fra :-p

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *






This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.