Sådan en dag som i dag…

…bliver jeg i godt humør af. Blå himmel, sne over det hele, ingen vind – så bliver vinter altså ikke bedre! Meget entusiastisk spurgte jeg derfor Emilie klokken kvart over otte om vi skulle gå ud og lege i sneen.

‘Nej, mor’.

Klokken halv 9 spurgte jeg om hun ville med på legeplads.

‘Nej, mor’.

Klokken kvart i 9 spurgte jeg om vi skulle finde en spand og en skovl og gå ud og bygge en sne-borg.

‘SPAND! Jaaaahhhhh…sko på, støvler på, jakke på, mor også støvler på, vanter på, ned af trappe’.

Pludselig kunne det kun gå for langsomt! Som sagt så gjort – og ord forpligter jo så vi gjorde vores bedste for at bygge en sne-borg – men denne her sne hænger godt nok dårligt sammen så det blev mest af alt til en sne-bunke…

Nu er vi inde i varmen igen – med røde kinder og kolde fingre, lige som det skal være 🙂

 

2 Comments on Sådan en dag som i dag…

  1. A + K = ♥
    januar 27, 2015 at 4:49 pm (4 år ago)

    Haha, ja, det er med at stille det heeeeeelt rigtige spørgsmål – lyder ellers hyggeligt med en lille udflugt 😀

    – Anne

    Svar
    • Charlie
      januar 27, 2015 at 6:49 pm (4 år ago)

      Ja, det er så sjovt at svaret kan ændre sig fra NEJ til JUBIII bare fordi man ændrer lidt på spørgsmålet 😀
      Det var en skøn lille tur i morgensolen – når først al vintertøjet er på og vi er kommet ned ad trappen nyder vi heldigvis begge to at være ude 🙂

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *






This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.