januar 2015 archive

Fotokursus, lektion 4: ISO og lysbalance

ISO! Eller lys-sensitivitet. Jeg synes at det er lidt svært at finde ud at indstille lys-sensitiviteten så billederne bliver lige nøjagtig tilpas belyste…men altså, kort fortalt handler ISO om hvor følsomt kameraet er over for lys.
Jeg har tidligere altid taget billeder med ISO’en i automatisk indstilling. Teorien er at des mere lys, der er til stede, des laver ISO er nødvendig. Hvis det er mørkt, fx indendørs, skruer kameraet op for ISO’en og vupti; fine, lyse billeder er resultatet.
MEN! De lyse billeder har en pris. Herunder er et billede med lav ISO (=200) (øverst) og et billede hvor ISO’en er sat til 3200 (nederst). Kan du se forskellen?

Lad os lige zoome lide mere ind på billedet af Emilie. Med en lav ISO er billedet skarpt selv om jeg zoomer rigtig meget ind:

Med en højere ISO er billedet grynet. På fotografisk hedder det ’støj’. Jeg vil gerne undgå støj! Det kan gøres ved altid at bruge den lavest mulige ISO-indstilling. Som tommelfingerregel kan man sætte ISO’en til 200 eller 400 hvis man er udendørs og der er masser af lys, lidt højere hvis det er mere dunkelt.

For at billederne ikke skal blive for mørke når ISO’en er lav kompenseres fx ved at øge lukkertiden. På billedet med lav ISO er lukkertiden 1/10 sekund hvorimod den på billedet med den høje ISO er sat til 1/150 sekund.

Hvis jeg havde brugt den længere lukkertid sammen med en høj ISO ville billedet blive helt hvidt fordi der ville blive lukket alt for meget lys ind. Omvendt ville den meget hurtige lukkertid sammen med en lav ISO resultere i et meget mørkt billede.

Dybest set handler det om at finde en balance (mellem ISO, lukkertid og F-stop) – i første omgang bekymrer jeg mig ikke om F-stoppet, men kompensere udelukkende for en ændret ISO-indstilling ved at øge eller reducere lukkertiden. Prøv det 😀

For at det ikke skal være løgn vil et digital kamera faktisk gerne hjælpe dig – det er nemlig i stand til at måle lys-balancen (kender ikke lige fag-termen her, men funktionen er smadder smart alligevel).

Den der lille skala, som i hvert fald på mit kamera kan ses både på skærmen og nederst nå jeg ser igennem linsen fortæller om jeg er i nærheden af en god balance. Den lille sorte dims, der på billedet er ved 1-tallet viser at denne indstilling er en smule overbelyst. Det optimale er at ramme ca. 0 – dvs at jeg i dette tilfælde kan skrue lidt ned for ISO’en eller op for lukkertiden. En gang imellem synes jeg dog faktisk at lidt overbelysning kan se rigtig godt ud, men det er en vurderingssag fra billede til billede.

Omvendt er jeg sjældent interesseret i mørke billeder – hvis den lille dims er til venstre for 0’et betyder det at billedet bliver mørkt og så må der stilles på funktionerne for at lukke mere lys ind.

Opsummering: Essensen af denne lange smøre er at det er en god i de at prøve at bruge så lav en ISO-indstilling som muligt for at undgå grynede billeder – kompensér ved at stille på lukkertiden (eller F-stoppet :-) ).

Robotterne flytter ind

Billedet herover viser Emilie og jeg, der hygger os med at læse bøger og lege med bamser. Det kunne for så vidt være et billede fra en hvilken som helst lørdag formiddag – men det man ikke kan se på billedet, er, at imens vi sidder der og hygger, fræser vores to nye kæledyr rundt og gør hele hytten skinnende ren.
Hils på Roxy. En lille rund dame, der elsker at suge støv og som spiller en glad melodi når hun ikke kan finde flere nullermænd. Hun kan tidsindstilles så fremover tager hun en tur rundt i hytten hver dag imens vi andre er på arbejde og i dagpleje:

Mød også Roxys lillebror, Walter, der kommer ræsende efter Roxy og vasker gulvet. Han har brug for at blive holdt lidt øje med så han kan ikke køre når de voksne ikke er hjemme – til gengæld gør han ikke meget væsen af sig når han kører stille og roligt rundt og vasker gulv.

I dag fik Roxy og Walter lidt hjælp til at få styr på nullermændene (de kan ikke selv støve fjernsyn af og den slags), men teorien er at ved at støvsuge hver eneste dag bliver der længere imellem at jeg er nødt til at svinge en støvklud – og dermed bliver der mere tid til at øve sig på alle bondegårdens dyr i den kæmpestore bog:

 

Hjælp i køkkenet

Emilie og jeg har lavet mad i dag. Dvs. Emilie har tilsmagt osten (den var god) og jeg har snittet grøntsagerne. Emilie har puttet tingene i gryden og jeg har varmet dem op. Jesper har klaret opvasken. Alt i alt en ganske udmærket rollefordeling 😀

Emilie har fået den ‘lille zappe’ af sin oldefar (hjemmebygget fra oldefars værksted). Den er let nok til at hun selv kan flytte den rundt og hør nok til at være med i køkkenet. Den betyder at jeg nu i stedet for at have en snart 2-årig hængende i benet når jeg er i køkkenet har en snart 2-årig, der interesseret og koncentreret hjælper med madlavningen. Et stykke tid i hvert fald.

Den slags er guld værd.

Maden blev serveret på Emilies hjemmelavede bordskåner hvilket hun var meget stolt af (‘Mije malet! Nita hjælpe’ (=Emilie har malet den. Anita (dagplejemor) hjalp, red.).

Og det var forresten ikke hvem som helst, der var med i køkkenet i dag! Det var nemlig en, der for første gang nogensinde havde en vaskeægte hestehale…hvilket hun også var meget stolt af (‘Mije hessehale. Og også mor’) (=Emilie har hestehale ligesom mor!’).

 

Godt nytår!

Vi har en lille smule ondt i mavemusklerne af at grine så meget i går (og den ene af os har måske også en smule ondt i håret…), men 2015 er blevet budt velkommen af gode venner og masser af smil.

Emilie synes at det er ærgerligt at sneen er smeltet for så kan vi ikke ‘KAST snebolder’ eller ‘byg ny se-mand’, men mon ikke der er mere sne i vente inden for en overskuelig fremtid :-)

Godt nytår til alle og krydsede fingre for et godt og lykkebringende nyt år!

 

1 2 3