Fotokursus, lektion 9: Uglen i hulen

I øjeblikket leder jeg lidt efter ting at tage billeder af (selvfølgelig i relation til det meget omtalte fotokursus) og i dag faldt valget på ugler – vi har nemlig (åbenbart) mange ugler i mosen.
Jeg har en liste (både en mental og en fysisk) over ting jeg skal huske at tænke over når jeg tager billeder og har prøvet at inkorporere dem i dette lille ‘ugle-fotoshoot’.
1) Billedet herovre er taget midt i vores lejlighed hvor der ikke er helt nok lys – derfor er lukkertiden sat til 1/20 hvilket er lige lavt nok til at holde kameraet i hånden (hvis man gerne vil undgå rystede billeder) og derfor står kameraet på gulvet – det går fint nok i dette tilfælde hvor uglen også sidder på gulvet, men nuij, en trefod er røget til tops på min ønskeseddel!
2) Herunder er to små ugler som min morfar har snittet – det er måske ikke til at se men uglerne står ved siden af vinduet og til venstre for dem (altså væk fra lyskilden) holder jeg et stykke hvidt papir for at reflektere lyset og mindske de skygger uglerne kaster. Jeg er ikke helt tilfreds med denne hjemmelavede reflektor, men uglerne er søde!
3) Dette billede er egentlig en del af mine lektier om komposition – emnet er ‘fri plads’. Ganske enkelt handler det om at tillade en masse ‘negativt areal’ (altså, areal hvor der slet ikke er noget :-) i billedet så den ting, der fotograferes står helt tydeligt frem.
4) Hmm…her har jeg vist egentlig ikke rigtig brugt nogle teknikker…andet end manuel fokusering på bamse-uglen i stedet for højdemåler-uglen (se, det vrimler jo ligefrem med ugler)…
5) Selv sengetøjet prydes af ugler (både til børn og voksne)…
6) Sidste billede hører også til i komposition-serien – uglen er i midten for at stjæle fokus fra elefanten, men faktisk havde billedet nok fungeret bedre hvis jeg havde ladet uglen flytte lidt til venstre og dermed ind i det gyldne snit :-)

Hoot-hoot.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *