januar 2015 archive

Fotokursus, lektion 10: Selvportrætter; de første 5

0293 0363Av, min arm! Kaffen er varm (som Emilie siger). Denne her lektion er grænseoverskridende! Den hedder slet og ret ’30 selvportrætter på 30 dage’.

Så derfor; ind foran kameraet med mig. Der er en grund til at jeg ikke plejer at være der! Det er nemlig slet ikke rart. Men måske er det lærerigt.

Formålet med er opgaven er flerfoldigt:

1) Eksperimenter med kameraets indstillinger. Det er nemt nok – og ret så sjovt, omend en smule besværligt da jeg har forlagt min fjernudløser og derfor er afhængig af kameraets selvudløser (sæt kamera op-tryk på knappen-løb hen på plads – basis for at tage billeder af naturlige situationer er dermed lidt hæmmet).

2) Tag billeder hvor jeg faktisk er med på – det er sværere. Jeg er dog ret glad for billedet herunder af mig og Emilie på legepladsen. Det er taget med selvudløser, men fanger alligevel en helt almindelig situation. Jeg er ret sikker på at jeg bliver glad for dette billede om 10-20-30 år. Det samme med ‘jeg-sidder-her-og-blogger-billedet’ ovenfor – et opstillet billede, men virkelig en meget almindelig situation i øjeblikket.

Har du lyst til at være med? 30 selvprotrætter? Eller måske bare 7? Eller et enkelt?

0295 0333 0346

Når ét barn fylder for to

Før jul googlede jeg dette emne i timevis – uden rigtig at finde hverken erfaringer eller gode råd. På det tidspunkt var jeg lidt uafklaret i forhold til min egen holdning og mine egne følelser og derfor ville jeg gerne læse hvordan andre havde oplevet situationen.

Situationen er den at Emilies dagplejemor i fællesskab med den tilknyttede dagplejepædagog, i december, spurgte om de fremover må lade Emilie fylde to pladser i dagplejen.

Min allerførste følelse var en lille smule panik.

Min næste følelse var en stor lettelse.

Min tredje følelse var en enorm taknemmelighed over hvor dygtig vores dagplejemor er til at læse Emilies behov. Dernæst hvor fantastisk det er at det system hun er i, er villigt til at akkommodere netop hendes behov.

Lad mig prøve at forklare:

Følelse nummer 1: Når ét barn får lov at fylde to pladser i en dagpleje så er der nogle særlige omstændigheder omkring det barn, der gør at den normale normering er utilstrækkelig. Barnet kræver særbehandling – og med denne særbehandling følger et stempel. På stemplet står der (i dette tilfælde) ‘besværlig’. Følelsen af panik skyldtes at både vi, vores dagplejer og forskellige fag-personer (sundhedsplejersker, fysio- og ergoterapeuter) har gjort alt hvad vi kunne for at give Emilie en god hverdag i dagplejen. Jeg følte at det ikke var nok. Jeg følte at hun aldrig vil komme til at passe ind nogen steder. Og jeg blev helt fortvivlet på hendes vegne.

Følelse nummer 2: Jeg tog fejl! Hun passer ind. Hun har det godt. Hun elsker at være i dagplejen.

Følelse nummer 3: Denne mulighed for at optage to pladser er en måde at sikre at hun fortsat vil have det godt i forbindelse med at to store piger stopper i starten af året og små nye børn, kommer til. En sådan ændring af hverdagen påvirker Emilie enormt meget og derfor er det faktisk en helt fantastisk fin ide at der i første omgang kun kommer ét nyt barn ind. Om tre måneder evaluerer vores dagplejer og dagplejepædagogen igen hvordan det går og hvis Emilie er faldet til ro med den nye konstellation af børn bliver den sidste plads igen frigivet og endnu et barn kommer til.

Jeg tror at der kan være mange årsager til at ét barn optager to pladser, men i dette tilfælde skyldes det simpelthen en stor medfølelse fra de voksne, der er omkring Emilie. Jeg er lykkelig over at der er plads til at være netop den hun er – også selvom hun ind i mellem kræver ’særbehandling’.

Klar til fastelavn!

En lille frø kom med posten i dag, direkte fra systuen hos Bess. Komplet med hat og blomstret vest. Emilie ville have den på med det samme – til meget stor morskab for hendes forældre som synes at hun er den fineste lille Kaj.

Ingen Kaj uden guitar (åbenbart) – så far og Kaj gav et lille nummer…

‘Kaj Kaj Kaj ja, det er mig, du-bi, du-bi, du-bi-dej…HOP…’.

 

Fotokursus, lektion 9: Uglen i hulen

I øjeblikket leder jeg lidt efter ting at tage billeder af (selvfølgelig i relation til det meget omtalte fotokursus) og i dag faldt valget på ugler – vi har nemlig (åbenbart) mange ugler i mosen.
Jeg har en liste (både en mental og en fysisk) over ting jeg skal huske at tænke over når jeg tager billeder og har prøvet at inkorporere dem i dette lille ‘ugle-fotoshoot’.
1) Billedet herovre er taget midt i vores lejlighed hvor der ikke er helt nok lys – derfor er lukkertiden sat til 1/20 hvilket er lige lavt nok til at holde kameraet i hånden (hvis man gerne vil undgå rystede billeder) og derfor står kameraet på gulvet – det går fint nok i dette tilfælde hvor uglen også sidder på gulvet, men nuij, en trefod er røget til tops på min ønskeseddel!
2) Herunder er to små ugler som min morfar har snittet – det er måske ikke til at se men uglerne står ved siden af vinduet og til venstre for dem (altså væk fra lyskilden) holder jeg et stykke hvidt papir for at reflektere lyset og mindske de skygger uglerne kaster. Jeg er ikke helt tilfreds med denne hjemmelavede reflektor, men uglerne er søde!
3) Dette billede er egentlig en del af mine lektier om komposition – emnet er ‘fri plads’. Ganske enkelt handler det om at tillade en masse ‘negativt areal’ (altså, areal hvor der slet ikke er noget :-) i billedet så den ting, der fotograferes står helt tydeligt frem.
4) Hmm…her har jeg vist egentlig ikke rigtig brugt nogle teknikker…andet end manuel fokusering på bamse-uglen i stedet for højdemåler-uglen (se, det vrimler jo ligefrem med ugler)…
5) Selv sengetøjet prydes af ugler (både til børn og voksne)…
6) Sidste billede hører også til i komposition-serien – uglen er i midten for at stjæle fokus fra elefanten, men faktisk havde billedet nok fungeret bedre hvis jeg havde ladet uglen flytte lidt til venstre og dermed ind i det gyldne snit :-)

Hoot-hoot.

Bamse-trøje

Et lille mandags-tip – Kvickly har denne bløde bamse-trøje på tilbud til 90 kroner. Emilie manglede en varm trøje til at tage med på skiferie i næste uge så denne røg i kurven. Hun har ikke haft den på endnu da hun synes at den er uuunderlig at røre ved…men jeg håber at jeg kan få hende overbevist om at tage den på i Norge… :-p

Ps: Hun er i øvrigt totalt klar til skiferie! Hun går rundt og siger ‘Mor stå på gi (=ski) og os’ Milie stå på gi!’ – jeg går ud fra at hun ikke har den fjerneste ide om hvad ’stå på ski’ indebærer, men se nu bare:

Et naturtalent! Haha :-p

Sådan en dag som i dag…

…bliver jeg i godt humør af. Blå himmel, sne over det hele, ingen vind – så bliver vinter altså ikke bedre! Meget entusiastisk spurgte jeg derfor Emilie klokken kvart over otte om vi skulle gå ud og lege i sneen.

‘Nej, mor’.

Klokken halv 9 spurgte jeg om hun ville med på legeplads.

‘Nej, mor’.

Klokken kvart i 9 spurgte jeg om vi skulle finde en spand og en skovl og gå ud og bygge en sne-borg.

‘SPAND! Jaaaahhhhh…sko på, støvler på, jakke på, mor også støvler på, vanter på, ned af trappe’.

Pludselig kunne det kun gå for langsomt! Som sagt så gjort – og ord forpligter jo så vi gjorde vores bedste for at bygge en sne-borg – men denne her sne hænger godt nok dårligt sammen så det blev mest af alt til en sne-bunke…

Nu er vi inde i varmen igen – med røde kinder og kolde fingre, lige som det skal være :-)

 

Personlige bukser

Ok, alle bukser er jo på sin vis ret personlige (håber jeg da). Men de her er nu alligevel noget særligt. De er nemlig syet til lige netop Emilie og ingen anden. Og de har det fineste glimmer-E på bagen til at bevise det.

Emilie fik bukserne i fødselsdagsgave af sin tante og onkel (kreative tante M er designeren bag), men de har ligget og ventet på at lille E blev stor nok – jeg har haft dem fundet frem utallige gange i håb om at ‘nu må de da passe’, men nej, Emilie har brugt størrelse 80 i snart et år og de lækre gule bukser har været for lange…

Derfor endte det naturligvis med at jeg faktisk ikke rigtig opdagede at hun skiftede størrelse før jeg uden at tænke over det gav hende en trøje i størrelse 92 på for et dage siden – og den passede 😮

Så kom jeg heldigvis i tanke om bukserne igen og fandt dem frem – og Emilie forlangte at få dem på straks – uden på de bukser hun havde på i forvejen. Dobbelt-bukser rocks. Jeg elsker den måde de poser på og så synes jeg at farven er noget så forårs-fin – så nu skal jeg bare lige have fundet en bluse, der passer til, som, i modsætning til den hun har på her, ikke er ved at være for lille :-p

 

Fotokursus, lektion 8: Hvid er ikke bare hvid

En hemmelighed bag at tage gode billeder er at indstille kameraet så det hvide er hvidt (og det sorte er sort). En hel masse kan gøres for hvid-balancen i photoshop, men da jeg for det første ikke er en photoshop-wizard (like, overhovedet) og da jeg faktisk synes at det er fedest at få de bedst mulige billeder ud af kameraet uden at skulle efterbehandle en hel masse – så er det ret vigtigt at vide at kameraet giver mulighed for at ændre temmelig meget på hvid-balancen alt efter hvilken situation man befinder sig i (såsom sol, skygge eller indendørs).

På mit kamera skal man ind i den indstilling, der her hedder AWB (Auto White Balance) – og så har man en række muligheder. Ideen er at hvis man er ude i klart sollys, så vælger man solen og så fremdeles :-)

Efter at have eksperimenteret en del med det må jeg dog erkende at jeg meget sjældent er klogere end kameraet! Det øverste billedet er taget i auto – og væggen er fin og hvid, lige som den skal være. Herunder er en række af de andre mulige indstillinger – der er brugt nøjagtig samme indstillinger i forhold til ISO, lukkertid og F-stop – det er jo helt vildt så stor forskel der er!

Når billederne bliver blå er det fordi kameraet prøver at justere for det gule lys, der fx kommer fra en gammeldags pære (tungsten) – og når det bliver for gult, som fx ved skygge indstillingen er det modsatte på fære – kameraet synes at lyset i skyggen naturligt er blår og skruer derfor op for de varme farver.

Billederne er fuldstændig uredigerede så man virkelig kan se hvor stor forskel der er.

Lektie; prøv at tage en række billeder med de forskellige indstillinger for at få en fornemmelse for forskellen. Husk at målet er at det hvide skal være hvidt :-)

Tour de lejlighed

Personligt synes jeg at lamper er umulige at købe – det er så svært at stå inde i en butik og visualisere om den eller den lampe skaber lige nøjagtig det rigtige lys i det og det rum. Derfor glæder jeg mig dagligt over at vi fik denne lampe i julegave sidste år – den kan det nemlig, det med at give et rigtig dejligt lys. Den hænger over vores spisebord, men lyser faktisk hele stuen op – uden at blive for dominerende :-)

Lampen er fra Louise Campbell.

1 2 3