London, Baby

Så-ehm…det er godt nok op ad bakke med det internet! Men nu prøver jeg igen – ellers ender jeg med aldrig at få skrevet noget som helst om London! Det ville være synd for her er faktisk ret rart. Jeg har stillet mig selv nogle spørgsmål for at gøre det hele lidt nemmere :-p

Hvorfor er du i London?
Det er jeg for at deltage i et kursus om Petroleum Engineering.

Er det spændende?
Ja, mega spændende! Men de første par dage har vi brugt på ‘basic geology’ – og det må siges at have været meget basic så der har ikke været så meget nyt under solen. Det er dog rart at føle at man ved en hel masse når man sidder sammen med en stor gruppe ingeniører, der ikke har brugt de sidste 9 år af deres liv på at lære om sten…

De sidste par dage bliver mere ingeniør-agtige så jeg er klar til at tage noter!

Har du taget en masse billeder?
Jarh…see below…

Hvordan er det at være væk fra Ekko – du var jo også i Esbjerg i sidste uge så det er laaang tid?
Jamen, det er helt forfærdeligt. Og samtidig er det rigtig dejligt. Jeg må virkelig indrømme at det har været rart med lidt alenetid – men to ugers alenetid på én gang er måske alligevel lidt overkill.
Det var helt fantastisk at komme hjem i fredags til en lille nattøjs-mus, der kom løbende ud i gangen og bad om at komme op og få et kram – og det var rigtig hårdt at tage afsted fra hende igen allerede søndag.

Men ved i hvad? Hun har det godt. Lige nu er hun hos sin Bess og Bedstefar og de har lige sendt et billede af Ekko, der omhyggeligt flytter vand fra et bæger til vasken og Bess, der uheldigvis stod i vejen for en større mængde vand, der ikke helt ramte sit bestemmelsessted…

Det skal dog blive helt rart at komme rigtigt hjem i weekenden og vide at jeg ikke skal afsted igen lige foreløbig 😉

Hotellet er mægtig fint og overordentlig britisk – manden der åbner døren når man kommer ind fra gaden bærer høj hat og den slags – og med et håndskrevet brev på værelset føler jeg mig meget velkommen. I virkeligheden var det måske nærmere den pose med chokolade der stod oven på brevet, der gjorde at jeg følte mig velkommen…

Jeg bor lige ved siden af dronningen, men hun har undladt at invitere på te…

Så i stedet har jeg været på julemarked i Hyde Park…monster hyggeligt :-)

 

3 Comments on London, Baby

  1. Alice M
    december 3, 2014 at 7:05 pm (4 år ago)

    Åhhh savner London og Hyde Park 💕

    Svar
  2. Charlie
    december 14, 2014 at 8:17 pm (4 år ago)

    Kan jeg sørme godt forstå! Det er også bare dejligt :-)

    Svar
  3. Jeanette | Villa Villekulla
    januar 3, 2015 at 4:13 pm (4 år ago)

    Det er virkelig nogle dejlige billeder fra min fovorit storby i Europa. Man mærker tydeligt stemningen – og jeg længes tilbage :)

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *