Kunst i børnehøjde

Emilie producerer mange tegninger i øjeblikket. Selvom hun ofte tegner Gurli Gris bliver der også tegnet masser af rigtige tegninger – jeg elsker at se hende koncentrere sig om stregerne og fremtrylle små kunstværker (i hvert fald er det kunstværker i moderens øjne ;-). Vi (læs; jeg) besluttede derfor at give Bess og Bedstefar et par billeder til deres nye stue i julegave (heldigvis ser bedsteforældre igennem de samme briller som forældre, og jeg satsede derfor på at de også ville kunne se værdien i de små tegninger :-p ).

Emilie tegnede én tegning med en tyk sort tusch (helt uden at tegne på bordet!) og én med farvekridt. Jeg har naturligvis gemt originalerne, just in case hun nu går hen og bliver den næste Picasso :-p

Originalerne røg en tur i scanneren og ind i fotoshop hvor jeg legede lidt med farverne. Jeg synes at det blev ret cool at lave det sorte billede negativt og da den nye stue i Odense har røde lamper syntes jeg at det så fint ud at ændre Emilies streg fra sort til rød. Julegaven kom derfor til at bestå i de to billeder til venstre:

Farve-tegningen blev også inverteret, men den hænger herhjemme sammen med den uændrede tegning. Det hele printede jeg på min elskede Canon printer og satte i rammer – og så var der kun tilbage at pakke dem ind, lægge dem under juletræet og håbe på at bedsteforældrene rent faktisk havde de der ‘Emilie-har-lavet-det-så-det-er-fantastisk-briller’ på :-p

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *






This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.