Tilskud til kosten

Sponsoreret indlæg

Her er jeg lidt på gyngende grund. Jeg har nemlig flere gange bedyret at jeg kun tager imtod kampagner, der passer ind i bloggens tema og som omhandler emner jeg alligevel ville have skrevet om.

Dette her indlæg handler om kosttilskud. Jeg har aldrig før taget nogen former for kosttilskud (med undtagelse af sporadiske vitaminpiller samt jern og D-vitamin da jeg var gravid). Derfor har jeg heller aldrig skrevet om kosttilskud. Altså passer emnet statistisk set ikke ind i bloggens tema.

Sorry.

Men. Da jeg læste mailen med tilbuddet fra FUTURA, med fingeren på slet-knappen, kunne jeg pludselig se hele den lange, mørke vinter foran mig. En træt vinter uden overskud fordi alting kører lidt i survival mode og nattesøvn er en by i Sverige.

Derfor tænkte jeg at hvis jeg kan snyde mig til en smule overskud i form af kosttilskud så ville det måske slet ikke være så dumt. Så jeg takkede ja til kampagnen.

Jeg blev dog faktisk en smule overvældet over mængden af kosttilskud! SÅ mange piller kan det umuligt være smart at spise på en gang så derfor startede jeg med tranebær (det ved man da hvad er) og nogle piller der hedder ‘immunforsvar’ – immunforsvaret skranter pr definition på denne årstid!

Tranebær-shottet smager ikke decideret godt (i modsætning til helt almindelig tranebærsaft som er fantastisk) så det kommer jeg nok ikke til at investere i fremadrettet.

Immunforsvarspillerne smager decideret grimt, men det er næppe deres formål at smage godt så det er helt ok – pillerne er en urtekombination med C-vitamin, der (i teorien) bidrager til at mindske træthed samt at opretholde et godt immunforsvar. Jeg må faktisk sige at jeg var sådan semi-syg inden jeg begyndte at tage pillerne, så blev jeg rask og så fik jeg bihulebetændelse da jeg holdt op med at tage dem…jeg tror dog ærlig talt ikke at pillerne havde den store indvirkning på den historie, det var vist lidt tilfældigt – jeg kan dog konkludere at pillerne med sikkerhed ikke skadede!

Jesper meldte sig frivilligt til at afprøve Dobbelt-D + Kalk og Fiskeolie – han lider af vinterdepressioner så Dobbelt-D skulle være godt. Umiddelbart føler han at pillerne hjælper lidt på sæsonens afmatning så det er perfekt. Fiskeolie er godt for hjernen, men ærlig talt var Jesper ret klog i forvejen så jeg er ikke sikker på at der er den store ændring at mærke… :-p

Sådan helt overordnet set må jeg nok sige at jeg ikke er helt solgt på ideen om kosttilskud. Jeg føler ikke at det gør nogen markant ændring for mit system – derimod synes jeg at det er temmelig besværligt at huske at spise pillerne (hvilket måske bidrager til at jeg ikke føler at de virker…) – men på plus-siden kom alle pillerne med en virkelig fin opbevaringskasse og den kan jeg i hvert fald sagtens bruge :-p

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *