Vestegnens legepladser: Leen A (Taastrup)

Vi nyder godt af at bo i et stort lejlighedskompleks, hvor der er en masse legepladser, der ligger i gåafstand, også for dem, der har ben, der kun er i omegnen af 40 cm lange.

I teorien er legepladserne forbeholdt Gadevangs beboere, men da der virkelig aldrig er et øje udover vores 4 (eller 6 hvis begge forældre er med) kan jeg ikke se at det skulle være et problem hvis andre trængte til at prøve en ny legeplads og slog vejen forbi – ellers send en besked så laver vi en legeplads-date! Ekko ville elske at have nogle at lege med 🙂

Legepladsen ved Leen A er primært for miniputter. Der er babygynge*, mini-rutschebane, lege-tog og sandkasse – og derudover nogle meget populære rør man kan kravle igennem imens man råber ‘SAPPEEE’ (hvilket egentlig betyder ‘trappe’, men åbenbart også bruges for ‘rør’… :-).

Legepladsen er to blokke væk fra vores lejlighed så vi er at finde der mere eller mindre hver eneste weekend-morgen – i regn eller sol…

*Altså, der ER en babygynge…Ekko syntes bare ikke lige at den var interessant den dag jeg tog billeder dernede så derfor er der kun billeder af de store gynger… :-p

Nårh ja – forresten er der også en lille karrusel som små poder selv kan få til at dreje rundt.

Herunder (til venstre) styrer loko-føreren toget – det er et hårdt job da man også selv skal sørge for at lave togets lyd (Fut-FUUUT).

Der er også sådan en psykedelisk dreje-rundt-ting som er vældig fin…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *






This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed .