Ren ovn – helt uden salmiak

Har i set de der billeder på facebook af ovnen, der gik fra ‘AD AD AD’ til ‘beklædt-med-diamanter-indvendigt’? Det var en eller anden norsk dame, der havde fundet på at sætte salmiak og vand ind i en varm ovn og dampene rensede så alt snavset væk. Pist forsvundet! Arhmen altså, et genialt trick!’NØJ’, tænkte jeg, ‘Hvor SMART!’ En helt ren og fin ovn efter minimal arbejdsindsats.
‘Her er vejen til at blive en totalt overskuds-mor’, tænkte jeg i mit stille sind.

Jeg gik i et par dage og tænkte på hvor FIN vores ovn skulle blive når jeg bare liiige fik tid til at hælde det der salmiak over i et glas og sætte det ind i ovnen. Jeg gik virkelig og glædede mig over alt det snavs jeg kunne få fjernet, sådan lyn hurtigt – og jeg glædede mig sådan til den diamant-besatte ovn, ligesom den norske dame.

Hvis nu nogen ikke har set ovnen på facebook (fx dig, far ;-), så så den altså sådan her ud, før og efter salmiak:

‘Nøj, hvor ville det bare signalere overskud at have sådan en flot ovn’, tænkte jeg.
Således så vores ovn nemlig ud da historien dukkede op på facebook:

Det er primært lågen, der altså virkelig ville have godt af den norske dames trick:

Men. Så kom Jesper hjem og sagde at det der salmiak var mægtig giftigt og folk var blevet indlagt og alt muligt. Og jeg skulle i hvert fald ikke rense ovnen sådan når Emilie var hjemme.

Og så forsvandt den diamant-besatte ovn fra mit indre blik og jeg blev sådan en lille smule tøse-sur for han skulle da ikke komme her og sige at jeg ikke var den perfekte husmoder bare fordi nogen på facebook sagde at den norske dames trick slet ikke var noget godt trick. Så jeg tænkte ‘men jeg renser den da bare alligevel for det kan da ikke være så slemt når nu alle de ovne står der og funkler på facebook’ (den oprindelige norske dames ovn havde fået selskab af et utal af andre pralende husmødre med perfekte ovne).

Meeen. Så begyndte skræk historierne også at dukke op på min væg og så turde jeg ikke alligevel og jeg besluttede at affinde mig med snavset ovn (knofedt virkede ligesom ikke som en tillokkende mulighed…).

Men se nu her; en fin og skinnende og slet ikke snavset ovn, der pludselig er dukket op i vores køkken:

Jeg kom nemlig forbi denne her spray-dims da jeg handlede i Kvickly den anden dag – og jeg sværger, den er næsten lige så god som den norske dames trick og jeg skulle slet ikke skrubbe ret hårdt og heller ikke ret længe. Win med win på.

Og sådan gik det til at vi fik en ren ovn helt uden at udsætte os for unødig sundhedsmæssig fare :-p

4 Comments on Ren ovn – helt uden salmiak

  1. Charlotte
    september 30, 2014 at 6:54 pm (4 år ago)

    Eller brun sæbe og en skraber til keramisk kogeplade!

    Svar
    • Charlie
      september 30, 2014 at 7:09 pm (4 år ago)

      Det er det jeg plejer at gøre…men jeg synes ikke at det er specielt effektivt… :-)

      Svar
  2. Sacha
    oktober 7, 2014 at 8:55 am (4 år ago)

    Åh.. mindes kollegiet i Albertslund hvor jeg tog mig af rensning af ovntjansen, til 3 rengøringsdage vi havde på det halvandet år jeg boede der.

    Der blev ovnen fedtet godt ind i brun sæbe, og ovnen var virkelig ulækker da nogle ikke kunne finde ud af at gøre den ren efter brug.
    Så fedtet ind i brun sæbe, og så blev ovnen sæt til 100 grader i 1-1,5 time. Pladerne blev fedtet ind i brun sæbe og lagt i sorte sække i nogle timer.

    Rengøringen var efterfølgende forholdsvis nem, trods centimeter af fastbrændt fedt.

    Blev selv temmelig skeptisk da jeg hørte om salmiakspiritustricket, for lette løsninger er sjældent de sundeste.

    Svar
    • Charlie
      oktober 7, 2014 at 5:35 pm (4 år ago)

      Haha, jeg tænkte faktisk også på dig da jeg så tricket i første omgang :-)

      Jeg plejer også at bruge brun sæbe, men jeg synes virkelig at det er en fedtet måde at gøre rent på! Derudover synes jeg at det lugter rigtig dårligt og uanset hvor længe jeg vasker og hvor meget vand jeg bruger bliver lugten hængende de første mange gange ovnen er i brug bagefter. Jeg er enig i at ovnrummet kan blive hæderligt at se på med brun sæbe, men jeg kan skisme ikke få bagepladerne pæne – så jeg er meget godt tilfreds med den nyindkøbte oven-spray :-)

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *