september 2014 archive

Ren ovn – helt uden salmiak

Har i set de der billeder på facebook af ovnen, der gik fra ‘AD AD AD’ til ‘beklædt-med-diamanter-indvendigt’? Det var en eller anden norsk dame, der havde fundet på at sætte salmiak og vand ind i en varm ovn og dampene rensede så alt snavset væk. Pist forsvundet! Arhmen altså, et genialt trick!’NØJ’, tænkte jeg, ‘Hvor SMART!’ En helt ren og fin ovn efter minimal arbejdsindsats.
‘Her er vejen til at blive en totalt overskuds-mor’, tænkte jeg i mit stille sind.

Jeg gik i et par dage og tænkte på hvor FIN vores ovn skulle blive når jeg bare liiige fik tid til at hælde det der salmiak over i et glas og sætte det ind i ovnen. Jeg gik virkelig og glædede mig over alt det snavs jeg kunne få fjernet, sådan lyn hurtigt – og jeg glædede mig sådan til den diamant-besatte ovn, ligesom den norske dame.

Hvis nu nogen ikke har set ovnen på facebook (fx dig, far ;-), så så den altså sådan her ud, før og efter salmiak:

‘Nøj, hvor ville det bare signalere overskud at have sådan en flot ovn’, tænkte jeg.
Således så vores ovn nemlig ud da historien dukkede op på facebook:

Det er primært lågen, der altså virkelig ville have godt af den norske dames trick:

Men. Så kom Jesper hjem og sagde at det der salmiak var mægtig giftigt og folk var blevet indlagt og alt muligt. Og jeg skulle i hvert fald ikke rense ovnen sådan når Emilie var hjemme.

Og så forsvandt den diamant-besatte ovn fra mit indre blik og jeg blev sådan en lille smule tøse-sur for han skulle da ikke komme her og sige at jeg ikke var den perfekte husmoder bare fordi nogen på facebook sagde at den norske dames trick slet ikke var noget godt trick. Så jeg tænkte ‘men jeg renser den da bare alligevel for det kan da ikke være så slemt når nu alle de ovne står der og funkler på facebook’ (den oprindelige norske dames ovn havde fået selskab af et utal af andre pralende husmødre med perfekte ovne).

Meeen. Så begyndte skræk historierne også at dukke op på min væg og så turde jeg ikke alligevel og jeg besluttede at affinde mig med snavset ovn (knofedt virkede ligesom ikke som en tillokkende mulighed…).

Men se nu her; en fin og skinnende og slet ikke snavset ovn, der pludselig er dukket op i vores køkken:

Jeg kom nemlig forbi denne her spray-dims da jeg handlede i Kvickly den anden dag – og jeg sværger, den er næsten lige så god som den norske dames trick og jeg skulle slet ikke skrubbe ret hårdt og heller ikke ret længe. Win med win på.

Og sådan gik det til at vi fik en ren ovn helt uden at udsætte os for unødig sundhedsmæssig fare :-p

Lørdag i Zoo

I gårsdagens fine efterårsvejr smuttede vi en tur i Zoo. Ekko hilste glad på pingvinerne, der dog var mere optagede af at spise end af at svare igen:

Flamingoerne var ligeledes svære at komme i kontakt med, men smukke er de:

En enlig elefant var også i færd med at spise. Ekko syntes at den var fin – men det var nu sjovere at klatre op på en lille lygte – desværre smed den hende af og på næsen ned i mudderet (hun slog sig ikke) så vi fortsatte dagen med meget mudret hår :-p

Dagens højdepunkt var gederne. (Korrektion; dagens højdepunkt var at klatre op ad stigen for at komme ind til gederne…).

Dagen andet højdepunk var de spændende og meget eksotiske duer og krager, der gik omkring ved spisestedet :-p

At se på dyr (= DYYR, på Ekkosk) er skam en alvorlig sag:

Mere om Årstidernes måltidskasser

I denne her uge har vi afprøvet ‘Kvik-kassen, aftensmad til 2 i 5 dage’ så nu kommer der en lille anmeldelse. Vi har spist 4 af de 5 retter og har allerede besluttet at købe kassen igen i næste uge – så jeg kan godt afsløre at anmeldelsen er ret positiv 😉

Levering
Kassen leveredes mandag klokken 18.30 – det er super fint at den kommer når man er hjemme (frem for om formiddagen som jeg ellers har været vant til med Årstiderne) da den indeholdt både fisk og ferskt kød. Men her i huset er klokken halv syv tæt på sengetid og i hvert fald alt for sent at begynde at lave mad…

Første indtryk
Åh, jeg elsker altså bare at pakke Årstidens kasser ud! Det er ligesom en julegave fuld af lækre økologiske varer – det er altid en stor farvevariation i grøntsagerne og i denne omgang også 5 slags kød som gav en ide om hvad vi skulle spise i løbet af ugen; fennikelpølser, fiskefileter, minihakkebøffer, lamme- og svine koteletter.

Opskrifterne
Jeg har i lang tid lavet mad efter Magasinet Mad!´s opskrifter og derfor bliver jeg altid lidt overrasket når andre opskrifter er mindre gennemarbejdede…men de her er altså ikke sådan helt super (altså, jeg mener ikke maden, men selve udformningen af opskrifterne, fx rækkefølgen ting foreslås lavet i). Men med et relativt almindeligt køkkenkendskab er de nu ganske ok og nemme at følge.

Maden
Maden er super lækker! Kvik-kassen lover varieret mad, der står klar på 15-30 minutter – jeg bruger nok nærmere 30 end 15, men det er også helt i orden og vi har fået virkelig forskellig mad med meget lækre smagsnuancer. Jeg har engang hørt at hvis man spiser 50 forskellige ingredienser på en uge er man sandsynligvis rigtig godt dækket ind i forhold til mineraler og vitaminer. I denne uge-plan er der ca. 40 forskellige ingredienser så det er slet ikke dårligt (prøv at tælle efter, det er overraskende svært at nå 50!).

Børnevenlighed
Høj! Der har været fiskefilet, små bitte hakkebøffer, pølser, pasta, ris og søde kartofler. Jeg har valgt at bage gulerødder i stedet for at servere dem rå til en enkelt ret da Ekko endnu ikke har tænder nok til at gumle gulerod – men i det store hele har det været en rigtig fin børnemenu.

Pris
Kassen koster 590 kroner, inkl. levering. Det er mere end vi normalt bruger på 5 dage, men i forhold til kassens indhold og den sparede tid synes jeg faktisk at det er virkelig billigt.

Er der nok?
Ja! Vi har købt kassen til 2 personer selv om vi teknisk set er 3. Emilie spiser virkelig minimalt, men Jesper spiser derimod maximalt. Alligevel har der været rester hver dag – og det har ikke været fordi vi ikke kunne lide det!

Overordnet karakter
Jamen kassen få topkarakter – jeg er virkelig imponeret og vil helt sikkert købe den en gang imellem. Der hvor jeg virkelig sparer tid (altså udover at jeg slipper for at handle og lave madplaner) er ved at kødet er klar – hakkebøfferne er formet, lammet er krydret, fiskene er renset. Top dollar. Den eneste ulempe er faktisk at have emballagen stående i gangen ind til næste levering kommer…

Dagens menu: Frisk pasta med spinat, tomatsalat og mini-hakkebøffer. På det øverste billede er Ekko i færd med at inhalere spaghetti… :-p

At springe over hvor gærdet er lavest

Har i savnet mig? Jeg har savnet jer! Og jeg har haft masser af masser af indlæg inde i hovedet, men der er to store problemer…

Det første er det, der med at gå på arbejde. Det er fantastisk. Men det tager al min fritid 😮

Det andet, og mere uoverstigelige problem, er at mit memory card er knækket så de sidste par ugers billeder er gået tabt. ØV! Det er faktisk lidt af en katastrofe, men jeg takker guderne (og Dong) for at jeg har fået en iphone i den periode så jeg i det mindste har taget en masse billeder med den – for tænk hvis der var flere uger af Ekkos liv, der var udokumenterede 😮

Oh skræk!

Nå, men jeg takker også wupti for at have leveret et nyt memory card så jeg nu igen kan bruge mit kamera og forhåbentlig få lidt liv i bloggen igen :-)

Og nu til overskriften; som sagt så tager sådan et rigtigt arbejde godt nok meget tid. De første par uger tog jeg toget til Gentofte og det tog omtrent 5 kvarter fra dør til skrivebord. Det er længe! Det var mega svært at få hverdagen til at hænge sammen med hentning, handling, madlavning og ikke mindst, hygge!

Men så en dag prøvede jeg at tage bilen. Jeg forventede ekstrem morgentrafik og var bestemt ikke fortrøstningsfuld. På ring 3 stod det da ganske rigtigt også helt stille, men da jeg satte med ved computeren var der gået 23 minutter siden jeg tog hjemmefra. TREOGTYVE. Det er jo virkelig ingenting. Så nu henter jeg Bøllen klokken 16 og vi har god tid til både hygge og madlavning…nice!

Alligevel synes jeg ikke at jeg har lyst til at bruge den sparsomme tid på at handle så i denne uge har vi bestilt en måltidskasse fra årstiderne. 5 økologiske måltider leveret lige til døren for 590 kroner – det kunne jeg faktisk godt gå hen at blive afhængig af…

I dag fik vi råstegte fennikelpølser, pastasalat med æbler, majs og mynte og stegt rød grønkål med gulerod (og lidt for meget salt, men det er ikke årstidernes skyld…). Det smagte godt! Det var nemt at lave, men ikke mindst var det lidt spændende – fennikel, mynte og grønkål er desværre sjældent en del af vores menu så det var lækkert at blive ‘presset’ til at få lidt nyt på tallerkenen.

Og Ekko? Hun syntes også at det smagte ret godt:

 

Hilsen fra Ekko

Heeeej blog! Længe siden – men jeg er her altså endnu og jeg er sjovere end nogensinde hvis jeg selv skal sige det (og det må jeg hellere for min mor har vist lidt for travlt med at arbejde til at få det gjort).

Jeg kan aaaaalt muligt! Fx kan jeg alle ord, der ender på ‘us’ (jep, alle). Juice, hus, tusch, bus – man skal høre godt efter for at høre hvilken en jeg mener, men jeg kan dem alle sammen. Jeg er også god til ord, der lyder som ‘is’ såsom kiks og tis (uden nogen sammenligning i øvrigt). Og is og fisk.

Når jeg ikke siger ord kan jeg bedst lide at klatre. Jeg kan klatre på hvad som helst, det er faktisk helt uden betydning hvor vakkelvornt det er eller hvor højt det er – jeg skal nok komme op (og nogle gange meget hurtigt ned). Og når jeg ikke siger ord eller klatrer synes jeg at det er hyggeligt at lave mad. Det meste af tiden koger jeg suppe i mit eget lille køkken (og smager det godt til med peber!), men jeg vil også gerne hjælpe i det store køkken – i dag skar jeg fx helt selv en kartoffel i stykker (ok, mor hjalp måske. Lidt).

Der er dog også mange ting som jeg gerne vil have hjælp til og hvis de voksne er lidt for langsomme (og det er de altså tit) så bliver jeg nødt til at råbe for at få dem til at komme og hjælpe. Fx kan jeg ikke finde ud at knappe knapperne i min body – selvom jeg godt kan knappe dem op hvis jeg hiver virkelig hårdt. Jeg kan heller ikke finde ud af at tage sko på og det er rigtig træls for jeg ved godt at jeg skal have sko på for at komme ud…

Det var lige en lille update fra mig – jeg håber at i alle sammen også har det godt :-)

Lily Lolo (med selfie)

Sponsoreret indlæg


For efterhånden nogle uger siden modtog jeg en lipgloss af mærket Lily Lolo. Efter knap halvandet år på barsel hvor lipgloss har været en by i Rusland var det skøøønt at modtage lidt lækkert og jeg tog den straks i brug og tænkte ‘ih, hvor er jeg fin nu’.Jeg måtte dog hurtigt sande at der er en grund til at lipgloss har været flyttet til Rusland! Mit hår sad fast i den, Ekko tørrede sit ærme (eller sin kind) i den og den var altid væk (nede i bunden af en taske fyldt med bleer, kiks, rosiner, vådservietter, skiftetøj og et udvalg af legetøj…

Men ah! Det viser sig at lipgloss slet ikke var flyttet til Rusland, men til Gentofte og nu hvor jeg er tilbage på arbejde kommer den til sin ret. Se bare hvor glad jeg er:

Farven hedder Whisper og den er sådan ret diskret med bare en smule glimmer. Farven er fin, men jeg synes at glossen er lige vel klistret – til gengæld holder den godt. Alle Lily Lolos produkter er fri for giftige og unødvendige kemikalier, læs mere her.

Lily Lolo forhandles bl.a. hos beautyakademiet hvor der også findes en maaasse andet lækker make up :-)

 

EJ!

Sponsoreret indlæg


Åh…det der er bare træls…

Ikke desto mindre…min mands telefon er afgået ved døden. RIP. Det er faktisk lidt sørgeligt da det var en telefon han havde fået at sit Antarktis-team. Den har rejst hele vejen rundt om jorden og tilbage igen uden at få en skramme, men den kunne altså ikke overleve mødet med Ekko.

Naturligvis gik den kold kort tid efter at jeg havde sagt ja til at skrive et indlæg om Gadgetcity.dk og havde bestilt et iphone-cover, en ekstra oplader og en oplader til bilen. På trods af at de har virkelig lave priser hos Gadgetcity er der jo altså ikke meget ved at have covers og opladere, men ingen telefon. Ret øv faktisk.

Men ulykken var kort! Jesper fik en (halv) iphone i fødselsdagsgave så ikke nok med at han var glad igen (meget glad…det er ikke rart at være telefonløs!), jeg var også glad for nu kunne jeg jo igen bruge min gave fra Gadgetcity (gratis gaver er altså bare federe når man rent faktisk kan bruge dem!).

Men ak! Den nye telefon var en 5’er og udstyret til en 4’er. SUK.

MEN! Så fik JEG en iphone! Ja, mig! Mig, der allerhelst ville have min gamle gule telefon fra 1999 tilbage igen (den blev stjålet, men det er en lang og endnu mere sørgelig historie) – jeg har nu en smartphone. Smart er i kursiv fordi, altså, den er dælme smart sådan en iphone!

Jeg ved godt at jeg er den sidste syd for månen, der har opdaget miraklet, der er smartphones, men bedre sent end aldrig, ik’.

Det jeg egentlig vil frem til er at vi nu faktisk begge to har en telefon OG et cover til mig, en ledning til Jesper (ja, for den viste sig faktisk at være den nye slags, der passer til 5’eren…det havde jeg lige overset ved bestillingen) og en dims så vi kan lade op i bilen (læs: Så vi kan høre Kaj og Andrea herfra og til Rom uden at løbe tør for strøm) – så vi er alle tre glade!

Ledningen virker dog faktisk ikke (intet paradis uden en slange), jeg skal lige prøve at vrikke lidt rundt med den og se om den kan finde forbindelsen, men sådan lige i først omgang er der et eller andet galt med den. Coveret har en lækker mat overflade og fine detaljer, der giver plads til knapper, kamera og æble. Der er en skygge ved ‘bæltet’ (kan lige anes på billedet herunder) som får det til at se en smule snavset ud. Jeg kan godt lide at det er helt diskret og samtidig vidner Jespers gamle telefon om vigtigheden af et godt cover :-)

 

‘Ny i job’

Pyyyyhhhh, en lang dag! Hjemmefra klokken 7.10 og hjemme igen klokken 17.30. Det giver lige nøjagtig (sammenlagt) 2 timer sammen med Ekko!! Det er dælme lidt!

Men det har været en god dag! Jeg har sådan set ikke arbejdet ‘rigtigt’, men jeg har fået styr på en masse praktisk såsom work-station, bærbar, telefon og ikke mindst hvor de gode kaffemaskiner er. Jeg har mødt en masse mennesker, men jeg er bange for at jeg ikke kan huske ret mange navne. Jeg har fået blomster og håndtryk og føler mig i det hele taget meget velkommen og endnu mere klar til at komme i gang med arbejdet end jeg var i forvejen. Men nu er jeg træt og vil lukke både computer og telefon og krølle mig sammen i sofaen sammen med Jesper. Ah.