august 2014 archive

Vacciner, klodser og kaos i dagplejen

For noget der minder om 1000 år siden sagde den venlige sygeplejerske i Sundhedshuset at vi kunne forvente lidt udslæt og feber om ca. 10 dage i forbindelse med den første MFR vaccine. Det viser sig at det ikke er 1000 år siden, men derimod…ja, du gættede det…10 dage! Så her er vi. Med udslæt, feber, pylret tumling – og nye klodser!

Hep hey – nyt legetøj redder dagen! For første gang i (heldigvis) ret lang tid gik Ekko amok i dagplejen i dag. Eller, amok er ikke helt det rigtige ord, for hun er ikke vred når det sker, nærmere bange og frustreret. Men altså, hun gik i skrigemode. Som i fuldstændig-panisk-hvis-du-ikke-tager-mig-op-dør-jeg-agtigt-skrigemode. Det er sådan noget hun kan. Så hun blev taget op, trøstet, faldt i udmattet søvn på armen og vågnede med stoppet næse og begyndende feber.

Alt dette vidste jeg faktisk ikke da jeg købte klodser – jeg syntes bare at hun trængte til lidt nyt. Og hurra for det! Vi har brugt eftermiddagen på at sætte kasser oven på hinanden, vælte kasser, råbe BUUUMMMM, sætte kasser inden i hinanden, sige dyrelydene, der passer til kasserne, tælle prikker osv. osv. Vi var lige ved at glemme at pylre!

Nu sover banditten (og jeg skal love jer for at jeg krydser fingre for at det varer maaaange timer endnu, men jeg har mine tvivl…). Jeg tror bestemt at feberen skyldes vaccinen og at en del af det dårlige humør skyldes feberen. Men jeg tror ikke at skrige-turen i dagplejen nødvendigvis er relateret dertil. I mandags startede der en ny dreng i dagplejen og det er tilsyneladende noget hårdere for Ekko end for pågældende dreng (som tager det hele i stiv arm). Jeg ved ikke om Ekko er jaloux? Lidt måske, Anitas opmærksomhed er jo naturligvis mere delt imellem børnene end den plejer at være – og samtidig har Ekko svært ved at forholde sig til at ny-drengs-mor er i dagplejen. Fremmede voksne er ikke sensitive-Ekkos kop te.
Hun har dog faktisk taget det pænt, omend hun har været væsentligt mere udmattet når jeg har hentet hende end hun plejer at være. I dag var ny-dreng der ikke og jeg tror at Ekko derfor benyttede chancen til lige at pointere overfor dagplejemor at hun altså ikke bare sådan kan bruge al sin energi på ny-dreng. Og hun skal i hvert fald ikke lægge Ekko helt alene ud i barnevognen når ny-dreng ikke engang er der…

Ej, jeg ved ikke om det er det ene eller det andet (eller en kombination) – men jeg krydser fingre for at det går bedre i morgen :-)

Ps: Klodserne er fra Magni og Ekkos überfine natdragt er fra Joha :-)

Tjek på lakken

Verdens bedste mødregruppe var så søde at give mig et gavekort til en skønhedssalon i fødseldagsgave – og det er jo simpelthen lige hvad sådan en, der skal til at lægge barselslivet bag sig, har brug for.

Jeg har aldrig sat mine ben i en skønhedssalon før, så det var ikke nogen nem beslutning at vælge imellem de 10.000 behandlinger i den alenlange drop-ned menu jeg blev præsenteret for da jeg bestilte tid. Jeg turde dog ikke vove mig ud i noget alt for fancy så det blev til en omgang neglelak. Men ikke en hvilken som helst neglelak – næh, en af de der smarte gel-lakker, der efter sigende holder i ugevis.

I skrivende stund har lakken holdt i én uge og den er nøjagtig lige så blank og fin som da den blev lagt!

Ekko var ikke med i salonen (der var dømt mor-tid :-p ), men hun kunne naturligvis ikke holde fingrene væk da der skulle tages billeder (men det er altså også en meget fin lak 😉 ).

Så, med så pæne hænder som muligt, har jeg i dag været på kursus. Det var ikke reelt en første arbejdsdag, men det var det alligevel, da jeg mødte en god håndfuld af mine nye kollegaer og fik en første introduktion til både arbejdsplads og arbejdsopgaver – jeg kan mærke helt ned i maven at jeg bliver glad for at være der!

 

Dagen før hverdagen (næsten) indfinder sig

D. 24. august 2014. Søndag aften. En æra er ved at være slut. D. 30. marts 2013 startede min barsel. Den sluttede i teorien i februar 2014, men efter få måneders usikkerhed omkring min fremtidige jobsituation landede jeg drømmejobbet – og det var ikke kun et drømmejob i den forstand at jeg synes at det lyder vildt spændende, men også på den måde at første arbejdsdag først ligger d. 1. september.

På trods af at jeg naturligvis har været i a-kassens og jobcentrets kløer hele sommeren og har haft nogle krav at leve op til må jeg sige at det har føltes som at få et halvt års ekstra barsel foræret. Og hvor jeg havde meget svært ved at nyde det første år herhjemme med smerteramte, sensitive, frustrerede og skrigende Ekko har denne sommer været en velsignelse. Ekko er nu en pludrende, smilende, stædig og hysterisk undeholdende størrelse – og hende kunne jeg godt bruge endnu et halvt år sammen med.

Men sommeren er slut. I morgen starter jeg på kursus.

Og jeg glæder mig! Jeg glæder mig til at stille krav til min hjerne. Jeg glæder mig til at andre stiller krav til den. Jeg glæder mig til at være andet end Mor.

Men altså. Det bliver en meget blid start – jeg skal nemlig blot på kursus om formiddagen i denne uge. Først på næste mandag går det sådan for alvor løs :-p

I anledning af at mindes en dejlig sommer er der liiige lidt flere billeder fra Canada – de er fra et helt spontant stop langs highway 93 hvor de voksne besteg et mindre bjerg og Ekko besteg en større sten. Små sejre til alle :-p

En anden slags ferie

I torsdags var vi på familiens årlige ‘bedsteforældre-børnebørn-nu-udvidet-med-oldebarn-tur-til-Djursland’. Det er glippet for os at komme med et par år på det sidste, men bortset fra det har vi været på sommerhus-i-Fjellerup-med-dertilhørende-sommerlands-tur-tur hvert eneste år siden før jeg kan huske – og i år var tiden kommet til at indvie en ny generation i sommerlandets glæder.

Ekko var ret nem at overbevise om at Sommerland er kommet for at blive! Hun spænede rundt i hele Lilleputland og prøvede Kålormen mindst 12 gange – uden at den blev mindre sjov af den grund :-p

Ekko kunne selv styre det lille fly op og ned – OG få det til at sige båt – OG dreje på et rat. Det vare ren lykke!

Den føromtalte Kålorm – den var et kæmpe hit! Mon der er noget i vejen for at få installeret sådan et i sommerhuset i Gilleleje, farfar?

Legepladserne var heller ikke at kimse af!

Denne var nyheden for de voksne (den var der også sidste år, men det var vi ikke…) – 83 km/t på en slags ATV kan varmt anbefales!

Man kan godt blive træt af sådan at være i Sommerland…

 

Tips til flyrejser med små børn

Jeg tror at nøglen til en god flyrejse med små er børn er; forberedelse. Praktisk forberedelse såvel som mental forberedelse.

Først er fremmest er det vigtigt at beslutte om det er det værd – for det er hårdt at flyve med børn. Men ude på den anden side af en lang (eller kort) flyvetur venter potentielt fantastiske oplevelser.

Når beslutningen er taget er der nogle ting der er gode at tænke over – her er mine erfaringer sådan nogenlunde i punktform. Jeg ønsker alle fremtidige mini-rejsende en rigtig dejlig tur :-)

Timing
Hvor lang er flyveturen? Hvis det drejer sig om mange timer kan du med fordel tænke over timingen. På udrejsen havde vi en 8 timers flyvning til New York med take-off klokken 18.30. Ekko bliver normalt puttet mellem 19 og 19.30 så det passede perfekt at vi fik serveret lidt mad og så var hun naturligt træt.

Efter flyvningen havde vi en overnatning på hotel i New York hvor vi sov så meget som Ekko havde brug for inden vi fløj de sidste 5 timer til Calgary. Den anden flyvning kom på den måde til at være på et tidspunkt hvor Ekko ikke havde brug for at sove – det var smart på den måde at hun havde meget svært ved at finde ro ombord på flyet (hvor der var larm, mennesker og ikke mulighed for at ligge) – men samtidig var det lidt usmart fordi 5 timer er længe at underholde en 1-årig på meget snæver plads!

På hjemrejsen lettede vi fra Calgary klokken 13.00 – dvs. i teorien midt i middagsluren som dermed blev skubbet. Vi havde kun 4 timer i New York inden vi fløj videre klokken 21.30 – på dette tidspunkt var Ekko aldeles overtræt og slet ikke indstillet på at sidde fastspændt i en sele.

Den første kombination af flytider var klart at foretrække! Den anden resulterede i temmelig meget skrigeri…

Stress
En stor stress faktor (i hvert fald for mig) var hvordan mit skrigende barn ville genere de andre passagerer. På udrejsen havde vi en enkelt lille skrigetur da Ekko havde svært ved at falde i søvn og på hjemrejsen fra New York til København havde vi adskillige. Først og fremmest vil jeg sige at både personalet og vores medpassagerer var helt enormt søde og forstående! Personalet kom med bamser, juice og skulderklap og flere medrejsende tilbød alt fra ipads til chokolade. Andre fortalte om deres egne erfaringer, viste billeder af deres børn og var i det hele taget meget mere overbærende end jeg havde forventet.

Derfor kan jeg kun sige: Slap af. Du bliver ikke lynchet fordi dit barn fortæller (højlydt) at situationen ikke er i orden.

Dog vil jeg igen lige pointere timingen – på den sværeste flyvning fra New York til København var klokken (lokal tid) 23.30 – 06.00 (21.30 – 04.00, Calgary tid). Dermed var alle passagerer trætte og alle ville gerne sove – og derfor generede Ekkos skrigeri naturligvis mere end på de tre andre dags-flyvninger.

Mental forberedelse
For at undgå stress er det en rigtig god ide at foreberede sig på de problemer der kan opstå.
Hvad er det værste, der kan ske?
At dit barn skriger i 8 stive timer? I vores tilfælde var det klart en situation vi kunne se for os, men vi var enige om at vi så ofte har gået med hende i flere timer end det så hvis det skulle komme dertil skulle vi nok klare den igen. For mig handlede en stor del af forberedelsen om at tackle de medrejsendes misbilligende blikke – og da det viste sig at der slet ikke var nogen af dem, var det nemt at bevare roen (og Ekko skreg slet heller ikke i 8 timer – hun var faktisk herresej og sagde stort set ikke et kvæk på hele udrejsen).
At barnet kaster op eller kaster mad ud over det hele? Medbring skiftetøj til hele selskabet.
At barnet løber rundt og slet ikke er til at styre? Lad endelig barnet løbe lidt op og ned ad gangen hvis det er det, der skal til :-)
Du kender dit barn bedst. De tre her nævnte situationer var dem vi forestillede os, men alle børn er forskellige og du ved bedst hvor der normalt kan opstå konflikter for netop dit barn – tænk over det og tænk over hvordan i som forældre vil reagere på de forskellige situationer.

Praktisk forberedelse
Hav et arsenal af konflikt-løsere med i håndbagagen. Vi havde:

Små rosin pakker (Ekko synes at de er mægtige og kan bruge lang tid på at få alle rosinerne ud)
Nyt legetøj (bøger, biler og Duplo dyr – vælg noget du ved barnet vil synes om, men som ikke fylder for meget…)
Ipad (den reddede os sååå mange gange!)
Juice
Vand
Grovboller
Chokolade (jaja, det er jo ikke spelt-agtigt, men hvis det kan annullere en skrigetur så gælder alle tricks 😉

Og til sidst vil jeg bare lige sige at øjeblikke som disse (på billederne) i allerhøjeste grad vejer op for besværet med den lange flyvetur. Når man kan bade i krystalklare bjergsøer under en turkis himmel og omgivet af den dybeste skov og når det eneste, der bryder stilheden er Ekkos latter når hendes far svinger hende igennem det kolde vand – så ved man at man er det rette sted. Og man tænker slet ikke på at man også har en lang tur hjem foran sig… :-)

 

Når virkeligheden overstiger forventningerne

Hold nu helt fast hvor vi været på en fantastisk ferie. Det har været smukkere, sjovere, varmere og nemmere end vi på nogen måde kunne have forestillet os. Ekko har været en engel – intet mindre.

En fremmed dame spurgte mig i lufthavnen hvad feriens high-light havde været og det var helt ærligt svært at svare. Der har været så mange gode og unikke oplevelser, vi har grinet og slappet af og været benovede over moder naturs skønhed. Vi har vandret, badet, taget billeder og fundet alle legepladserne. Vi har læst bøger, sunget sange og hygget – men det største har alligevel været at opleve Ekko på en helt ny måde. Hun har nydt at være ude hele dagen. Hun har nydt at have både far og mor omkring sig hele dagen. Og vi har nydt at være sammen med hende. Og med hinanden.

Jeg har naturligvis masser af billeder jeg gerne vil vise. Jeg har masser af rejseberetninger jeg gerne vil dele. Jeg har en masse erfaringer med at rejse med et lille barn som måske kan komme andre til gode. Og så har jeg i høj grad udviklet mig som mor og fundet et nyt og meget stærkt bånd, der holder vores familie sammen. Derfor kommer bloggen til at bære lidt præg af at være en rejseblog i et stykke tid. Men for nu ville jeg bare ligge pippe at vi er hjemme igen og vise de første billeder – fra en stille morgen på bredden af Lake Minnewanka. Far og datter dypper fødderne (og numsen for den mindstes vedkommende :-).