juni 2014 archive

Vi øver os på ferie

Skift den kedelige hvide baggrund ud med høje bjerge og dybe søer – og så har du os på sommerferie i Canada. Nu er der kun 1½ måned til! Ekko var i dag svært begejstret for stolen, faktisk rystede hun energisk på hovedet når jeg spurgte om hun ville ned. Og da jeg endelig syntes at vi havde fået nok af at gå rundt i lejligheden udløste det ramaskrig og flitsbue. Men gemytterne blev beroligede med en kiks og stolen sat uden for synsvidde – næste gang må jeg hellere sørge for at vi faktisk skal ud at gå en tur før jeg sætter hende op plads så hun ikke bliver snydt på den måde :-p

 

‘Det lille rum’

I vores lille lejlighed er der et lille-bitte rum. Det er nærmest bare et skab. Nogle gange har Jesper det vist mistænkt for at være et magisk skab hvor man kan putte uendelige mængder tingel-tangel ind og stadig have plads til mere. Sandheden er at jeg faktisk er virkelig god til at få rigtig mange ting til at fylde meget lidt. Fordelen er at der reelt altid kan være mere i det lille rum. Ulempen er at hvis man flytter en enkelt ting er man sandsynligvis nødt til at rydde op på en hel hylde for at få plads til den igen.

Her i lejligheds-renoverings-perioden er der blevet flyttet rundt på rigtig mange ting i det lille rum for det er derinde man kan finde ting som maling, pensler, værkstøjskasse, stige, polyfilla osv. osv.

Der er ikke blevet ryddet op igen.

Samtidig er alle de ting, der blev til overs i resten af lejligheden efterhånden som arbejdet skred frem, blevet midlertidigt placeret i det lille rum.

Ahem. Her er resultatet:

Og da alt det skrammel blev ryddet ud dukkede et ikke-særlig-pænt-gulv op:

1 dag, ½ bøtte gulvmaling og 6 fulde flyttekasser (som Jesper får æren af at bære i kælderen…) senere kan man igen trække vejret i det lille rum:

Spanden med gavepapir plejer at stå på gulvet, men jeg opdagede at den faktisk er beregnet til at hænge (det anede jeg ikke!) så det har den fået lov til.

‘Hobby-hylden’ er stort set clearet for ting så den igen kan bruges til opbevaring af projekter-der-er-næsten-færdige, gaver-der-snart-skal-gives og den slags. Spændende hvor længe der går før rummet igen flyder over!

Canon Fotoprinter

Uh! Det er indbringende at fylde 30! Jeg har fået de dejligste gaver, bl.a. denne fotoprinter, der skal erstatte det skrummel af en printer vi har stående inde i skabet (hvis nogen mangler en kæmpe printer (som faktisk er rigtig god og printer virkelig hurtigt), så siger de lige til, ik?).

Jeg er vildt imponeret over kvaliteten af fotos! Det er helt som at have fået dem fremkaldt ude i byen – men bare så meget nemmere. Der fulgte lækkert fotopapir og blæk med så ind til videre kan jeg printe glad løs (og det gør jeg så).

Kvaliteten kan nogenlunde ses her – det kunne altså ikke være meget bedre:

Ekko stemmer for at beholde kassen til at kravle på. Eller, det gjorde hun ihvertfald ind til den smed hende af… :-p

Det er en Canon Pixma MG5400 :-)
Og den kan altså både kopiere, scanne og printe helt almindeligt – udover at være god til billeder!

Glutenfri lagkage med bær

Dette er en vaskeægte sommerkage! Den er ikke sådan ligefrem let, men på grund af de mange bær glider den alligevel let ned, også på en meget varm sommerdag :-p

Kagen rækker til ca. 10 personer. Lagkagebundene er bagt med glutenfri mel. Hvis du ønsker at bruge almindeligt hvedemel skal der bruges 175 g, men her kommer opskriften på en glutenfri version:

Lagkagebunde:
3 æg
200 g sukker
1 tsk vaniljesukker
50 g smør
1 dl sødmælk
130 g glutenfri mel, fx jyttemel
2 tsk bagepulver
1 knivspids salt

Smør og sukker til springformen (20 cm i diameter)

Pisk æg, sukker og vanilje luftigt og hvidt. Smelt smør og tilsæt mælk. Vend smør/mælk i æggemassen. Bland mel, bagepulver og salt og vend det alt det andet. Rør godt ind til dejen er lind.
Smør springformen med smør og drys med sukker.

Hæld dejen i formen og bag ved 175 grader (ikke varmluft i 50-60 minutter). Lad kagen køle helt af i formen inden den flækkes i to bunde med en (stor) skarp kniv.

Ps: Bundene kan sagtens bages dagen i forvejen og opbevares på køl.

Bærflødecreme:
1/4 l piskefløde
350 g friske eller frosne bær (fx blåbær, jordbær og hindbær)
100 g sukker
1 vaniljestang

Pynt:
350 g friske bær (fx blåbær, jordbær og hindbær)

Kog bær, sukker og vaniljekorn i ca. 10 minutter. Lad vanlijebælgen koge med, det giver en ekstra intens smag af vanilje. Lad bærkompotten køle helt af

Læg den ene lagkagebund på det fad som du vil servere kagen på. Smør halvdelen af kompotten på den nederste lagkagebund. Pisk fløden og rør resten af bærkompotten heri. Halvdelen af denne bær-fløde smøres oven på bærkompotten og den anden lagkagebund lægges oven på. Hvis fløden flyder ud over kanten kan du bruge den flade side af en kniv til at skrabe hele vejen rundt. Gør fadet rent med en stykke køkkenrulle.

Til sidst hældes resten af bær-fløden oven på kagen og der toppes med alle de friske bær. Og så er der kun tilbage at skære ud og spise :-p

 

The big 3-0

Min 30 års fødselsdag blev fejret i går på ganske behørig vis. TAK til alle de glade sommergæster og TAK til vejrguderne, der sørgede for at vi kunne være i haven hele eftermiddagen. Dagen blev fejret med lagkage, solskin, sommerkjoler, bare tæer i græsset, jordbær og grillede burgers. En særlig TAK til grillmestrene fra Århus :-)

 

Sensitive Ekko

Ok, her kommer et teksttungt (og måske lidt rodet) indlæg.I går lavede Miriam et indlæg om at være ’særligt sensitiv’. Det er tilsyneladende en ret udbredt tilstand i blogland og Miriam går, som altid, forrest i opgøret med modefænomenet ’sensitiv’. Miriam er særligt sensitiv, det kan der vist ikke være meget tvivl om. Hun er det i en grad hvor det hæmmer hendes hverdag på rigtig mange måder. Jeg fik helt ondt i maven da jeg læste hendes indlæg for det er tydeligt at hun virkelig lider under det.

Selvom det selvfølgelig er frygtelig synd for hende, skyldes knuden i maven i højere grad Ekko. For hun er også ’særligt sensitiv’. Og hun er kun 1 år gammel. Det er min (og Jespers) opgave at hjælpe hende igennem tilværelsen på en måde så hun ikke kommer til at lide under det samme pres som Miriam beskriver. Det er uværdigt og nedladende at få at vide hele sit liv at man er sart og at man bare skal tage sig sammen (hvilket jeg altså også godt selv kan genkende) – når sensitiviteten er medfødt, når den er en del af alt hvad man gør og siger, når man ikke bare kan lægge den på hylden.

I vores tilfælde har vi helt sikkert nydt godt af at ’særligt sensitiv’ er blevet et begreb som alle kender. Eller nærmere, som alle anerkender. Vi har meget tidligt fået redskaber til at hjælpe Ekko og her, 4 måneder efter at vi startede i børneterapien, er der ingen tvivl om at Ekkos særlige sensitivitet er blevet nemmere at leve med, både for hende, men så sandelig også for hendes forældre.

I Ekkos sanseprofil står der:

‘Når man som Emilie er særligt sensitiv, har man et øget arousalniveau – vågenhedstilstanden i hjernen er for høj. Et højt arousalniveau medfører et højt stressniveau, som får indflydelse på den adfærd i oplever både i dagplejen og i hjemmet. Et højt arousalniveau kan udtrykke sig som en stresslignende tilstand eller værende i ‘alarmberedskab’, og kan resultere i uhensigtsmæssig adfærd, hvor Emilie kan virke frustreret, ude af stand til at finde ro, hun kan virke afvisende og trække sig for instinktivt at undgå en overstimulering’.

Som forældre til et spædbarn, der afviser og trækker sig (sådan helt fysisk, hun slår og sparker), samtidig med at det har brug for trøst, kan afmagten føles uendelig. Vi arbejder ret målrettet med at hjælpe hende til holde arousalniveauet på et hensigtsmæssigt plan, fx ved at gynge (rolige monotone bevægelser), med massage og pauser i løbet af dagen – og det går rigtig godt. De fleste dage er hun glad og hygger sig. Hun er dygtig til at underholde sig selv, men opsøger også både børns og voksnes selskab. Hun kysser og krammer og virker bestemt som et meget kærligt barn. Hun fravælger overvældende sansestimuli for selv at holde sit arousalniveau nede. Fx putter hun ikke ret meget i munden, hvilket ellers må betegnes som børns almindelige udforskning af verden.

Men hun reagerer stadig kraftigt på dagens oplevelser om natten. Hun græder, skriger, kaster sig rundt, sparker og virker på alle måder frustreret. Hun har brug for trøst, men hun kan ikke klare mere berøring. Hun har brug for ro, men kan ikke finde den.

Og den bekymring, der blev født, da Ekko blev født, rører på sig. Hvordan skal det gå vores lille menneske ude i den store verden? Det er der i sagens natur ingen forældre, der kan svare på, men én ting er i hvert fald sikkert; hun har al den støtte og kærlighed med hjemmefra som vi på nogen måde kan skrabe sammen. Og så håber vi at det er nok.

 

A wall a day

I dag har jeg malet! Også i dag, kunne man fristet til at sige. I de her dage går det lidt langsomt fremad – turen er kommet til soveværelset og det er et lidt besværligt rum. Der er mange ting, der skal males rundt om, der er mange huller i væggene. Jeg mangler hele tiden lige nogle småting, såsom malertape, polyfilla osv. så jeg er næsten dagligt i Silvan (jeg tror at jeg er månedens kunde!).

I dag blev jeg dog færdig med endnu en væg – med reparationer af tapet, store huller, slibning og maling af lister og det hele. Phew. Det er en af de få vægge hvor jeg har sat en masse op igen – Jesper kan i sagens natur ikke undvære sine basser og de hænger altså bare mest praktisk på den måde. Og jeg kan i sagens natur ikke undvære min garderobe (som dog lige nu er næsten tom – men lad dig ikke narre, det skyldes kun at jeg lige har malet – alt tøjet ligger på gulvet og venter på at komme op igen ;-p )

Den gule kjole (med tilhørende hat) er fra H&M – den kunne jeg altså ikke stå for og så er det jo heldigt at jeg holder fødselsdag i pinsen så Ekko har en glimrende grund til at være lidt ekstra fin :-)

Sommer-Give-Away: Vind en bongotromme!

Herhjemme er musik virkelig i centrum – jeg må indrømme at jeg er dybt overrasket over hvor stor betydning musik har i Ekkos liv, jeg mener, hendes mor har ærligt talt ikke en eneste tone skabt i livet og jeg forestillede mig nok at det ville gå i arv.

På den anden side er hendes far er jo selvfølgelig mere end almindeligt musikalsk, så måske er det det, der er gået i arv…

Eller måske rammer musik bare noget i alle mennesker. I hvert fald; Ekko elsker musik. Hun spiller klaver, xylofon, rasler med sine rasleæg og vrikker med den lille ble-numse imens. Hun bliver helt optaget når Motor Mille indtager skærmen og danser koncentreret med. Hun klapper og laver fagter og forlanger med stigende utålmodighed at få sunget ‘Lille Peter Edderkop’ ved at sætte fingrene mod hinanden. Og hvis hun ser en mariehøne (fx i en bog) råber hun højere og højere ind til nogen endelig synger Mariehønen Evigglad.

Og så trommer hun. For så vidt på alting, men fortrinsvist på den lille tromme vi i havde med hjem fra bryllupsrejse i Egypten.

Derfor er jeg virkelig glad for at kunne udlove denne fine, fine bongotromme – jeg er helt overbevist om at den kommer til at vække lykke hos sin nye ejer. Det er lige før jeg kunne overveje at oprette en falsk profil og deltage selv…men jeg skal nok holde mig tilbage :-p

Reglerne er virkelig enkle:

1 lod: En kommentar (med mail-adresse og antal lodder) (fortæl mægtig gerne din bedste tromme-anekdote, men det er ikke et krav (måske har du slet ikke en tromme-anekdote?))

2 lodder: En kommentar (med mail-adresse og antal lodder) plus et like lige her: MiniogMokkas facebook

3 lodder: En kommentar (selvfølgelig stadig med mail-adresse og antal lodder), like MiniogMokkas facebook OG del dette link på din egen blog: miniogmokka.dk (måske med henvisning til denne lille Give-Away?).

Lidt bonusinfo om trommen: Bongotrommen er i træ og skind og dermed et ‘rigtigt’ instrument med god lyd. Der medfølger en stemmenøgle så trommen kan stemmes op efter behov og bevare den gode klang.

Vinderen trækkes d. 15. juni. Og nu håber jeg altså at der er nogen, der har lyst til at deltage – ellers bliver jeg jo nødt til at gøre alvor af at oprette fake profiler…

Det med småt: Som i nok har regnet ud er bongotrommen sponsoreret af Mini & Mokka – jeg får ikke andet end glæden ved at kunne give den fine tromme væk (men tro mig, det er en ret stor glæde!).

1 2