maj 2014 archive

Og der blev ryddet op

Og der blev knipset billeder inden Bøllen kom hjem og rodede det hele til igen :-p
Ej, hun skal nu ikke have skyld for at være den, der roder i disse dage – det er så absolut mig med alt det forskellige værktøj og maling osv. der står overalt. Men nu er stuen færdig! Bum. Og så er der forbudt at rode med værktøj herinde selvom der stadig er masser, der skal shines op.

Faktisk synes jeg at stuen er en smule tom nu – der var mange flere billeder på nedenstående væg før. Men da væggen er lavet af det ondeste beton og ethvert lille hul har det med at smuldre og blive et kæmpe hul vil jeg helst ikke bore nye huller nu hvor jeg lige har fået lappet de gamle:

Tilgengæld kan jeg da se at det der tørrestativ, der står op af køleskabet skal have sig en ny og mindre synlig plads :-p

Ekkos nye yndlingsleg er at tage alle legoklodserne op ad vognen og lægge dem sirligt på stolen. Hun er virkelig omhyggelig og lægger alle klodserne fint uden at der er nogen der falder ned. Derefter skraber hun dem allesammen ned på én gang – og så griner hun.

En eventuel køber kan da ihvertfald se at der er plads til børn i lejligheden :-p

Åh, vores fine lampe. Den har efterhånden fyldt en del på bloggen, men her er den lige igen:

Jeg har også fået ryddet op i legetøjet og pakket noget af babylegetøjet væk – så nu er der plads til nyt :-p

Hmm…nogle gange går jeg vist bare lidt berserk med kameraet og bagefter kan jeg ikke finde ud at udvælge de bedste billeder og derfor kommer der rigtig mange på bloggen…

Men dette her er det sidste:

 

Det er effektivt at være arbejdsløs

Nåh men. Nu er det sådan at vores nabos lejlighed er til salg. Og vores underbos lejlighed er til salg. De er begge to magen til vores – så konkurrencen er jo hård hvis vi også vil sætte vores til salg. I forhold til kvadratmeter, udsigt osv. er der jo ikke meget at gøre – alle tre lejligheder er simpelthen ens.

Så det må være det indre, der skal sælge – og vores er jo altså lidt slidt (det er de andre nu også så vidt jeg kan se på billederne) – men heldigvis går jeg jo hjemme og har derfor en gylden mulighed for at fikse nogle af hængepartierne. Jeg har allerede været i gang i gangen og den sidste uges tid (eller mere?) har jeg været i gang i stuen. Der er blevet malet vægge, repareret tapet, slebet og malet gulvlister og dørkarme, fuget under lister og sidst, men ikke mindst er hele vinduespartiet blevet slebet og malet (phew! En overgang troede jeg at min slibe-arm skulle falde af, men den holdt). I bedste blogger stil er der her lidt før og efter billeder:

Let afskallet havedør (der i øvrigt ikke kunne lukke – det kan den nu!):

Gråvejret passer fint til dørkarmens triste udseende…:

Radiator-rør-dutterne (hvad hedder de?) var sådan lidt tilfældige, passede ikke til røret og havde modtaget flere generationer af maling. Ikke kønt. Nu er de skiftet til alu-dimser:

Ekko er som altid en stor hjælp, her rengør hun radiatoren efter at have sat hyldeknægte på til vindueskarmen:

På Silvan-mandens anbefaling har jeg fuget med akryl-halløj og glattet med sådan en lille gul dims. Jeg plejer at bruge et kreditkort, men må sande at resultatet blev meget pænere med denne dims end nogensinde før:

Ekko beundrer den nye fine havedør fra toppen af stigen:

Resultatet:

Jeg vil gerne vise billeder af den færdige stue, men lige nu står alle møbler midt i rummet fordi jeg har arbejdet på alle listerne – det er et afsindigt rod! Når det hele er på plads kommer der endnu en boligreportage 🙂

Like mother, like daughter?

Den tykke baby til venstre er mig. Den glade baby til højre er naturligvis Ekko. Ligner vi hinanden? Jeg kan faktisk overhovedet ikke se ligheden selv – jeg synes at hun er som snydt ud af næsen på sin far. Måske undtagen lige netop næsen – den har hun vist fra mig…

Så vidt jeg kan bedømme er vi nogenlunde lige gamle på billederne – ca. 8 måneder.

Regnbueleg: Lilla

Jeg kan lige nå et par lilla billeder af det lilla barn, som egentlig burde være på vej i seng, men som snød sig til en ekstra lur i eftermiddags og derfor er mere end frisk…

Og så er regnbuelegen slut – øv! Det har ellers været sjovt at tænke mere i farver end jeg plejer 🙂

Måske alligevel en smule træt…?

 

Ekko-indlæg

Nøøøj, hvor er det længe siden jeg har skrevet et indlæg! Jeg har lært alt muligt siden. Faktisk er jeg næsten slet ikke en baby mere!En af de ting jeg har lært er at tage hat på (og af) – det kan jeg bruge lang tid på og forleden fandt jeg denne usædvanligt fine hat som min mor har strikket (hun tror at det er et kindle-cover, men hun tager tydeligvis fejl). Jeg ynder at tage den på og gå rundt og se meget højtidelig ud:

Af andre egenskaber kan jeg nævne at jeg har lært at stige af og på min wheeley-bug (og at køre baglæns på den – det er relativt upraktisk for jeg kører hele tiden ind i noget), jeg har (næsten) lært at gå, jeg kan kravle op og ned af sofaen og jeg er verdensmester til at gå på trapper. Nogle gange synes min mor at vi lige skal skynde os op i lejligheden og så tænker hun at hun kan bære mig – men hallo! Hun skal ikke snyde mig for trapperne!

Jeg har indset at det ikke er alle dyr, der sige ‘vov’. Grisen siger fx ‘fff’ og koen siger ‘uuu’. Det kan være svært at høre forskel på køer og elefanter. Men alle andre dyr siger ‘vov’. Jeg har også lært at når man får noget af nogen skal man sige tak. Og når der er noget man ikke vil kan man ryste på hovedet. Det gælder også når man liiige tænker at man vil omorganisere farfars elektronik. Det må man ikke så derfor skal man ryste på hovedet. I dag har jeg lært at sige ‘hej’ – de voksne går altså helt i selvsving når jeg lærer noget nyt så nu siger mor ‘hej’ hver gang hun ser mig. Jeg kan godt lide når hun griner så for det meste siger jeg ‘hej’ tilbage igen og så griner vi alle sammen.

Jeg er også blevet god til at tage min jakke af (og bleen, den er jeg også god til at tage af, men det er vist ikke meningen…).

Hmm…nu løb jeg vist alligevel tør for nye egenskaber. Jeg vender tilbage når jeg kan noget mere – hav en rigtig god søndag alle sammen 🙂

Ps: Jeg er forresten 13 måneder, 76 cm og i omegnen af 8 kilo. Så fik vi også det på plads 🙂

Den lille pianist

Nøøøj, et fint klaver, der er flyttet ind hos Ekko! Der er blevet banket løs i tangenterne i timevis – med hænder og fødder! Heldigvis virker det lille klaver til at være ret robust – det kan i hvert fald godt holde til en kampvægt på 8 kg. En kombination af Ekkos store kærlighed til nye ting og hendes lige så store kærlighed til musik har gjort at hun har været godt underholdt hele eftermiddagen. Vi har både spillet ‘Lille Peter Edderkop’, ‘Mester Jakob’ og Ekkos egne kompositioner – og det har været hyggeligt.

Klaveret er købt hos Mini & Mokka (bestilt i går, leveret i dag – sådan! (Og der var chokolade med i pakken – endnu mere sådan!)) og der følger sådan nogle fine små nodeblade med – Jesper må regne ud at spille efter dem, mine evner er strakt til det yderste med ‘Lille Peter Edderkop’ :-p

På et tidspunkt besluttede den lille pianist at holde en pause for at tage halskæde på – fint skal det være!

 

Regnvejr og lidt om det nye job

Sikke et vejr i dag! Naturligvis er i dag den eneste dag i mands minde (eller deromkring) hvor jeg skal ud. Jeg skal nemlig til noget så spændende som en rådighedssamtale hos a-kassen. Jeg glæder mig allerede.Jeg kommer heldigvis med den fantastiske nyhed at jeg har en underskrevet ansættelseskontrakt (var der nogen, der ikke havde opdaget at jeg har fået job? I så fald råber jeg det lige igen: JEG HAR FÅET JOB!). Jeg tror dog ikke at a-kasse-menneskerne vil mene at jeg kan blive fritaget for jobsøgningens glæder endnu da jeg først skal starte 1. september…

NØJ, hvor jeg glæder mig. Men NØJ, hvor jeg også glæder mig til denne sommer hvor jeg på det nærmeste har fået en forlænget barsel foræret (nu håber jeg ikke at de flinke a-kasse-mennesker læser med! Jeg skal jo naturligvis nok opfylde alle forpligtelser, men sådan rigtig seriøst tror jeg ikke at der er nogen chance for lige at finde en lille ansættelse her henover sommeren). Og der er med garanti ingen chance for at finde et job jeg hellere vil have end det jeg allerede har fået (hvis de rare mennesker hos Dong læser med så kan de godt nok lige tro at jeg er glad for at de har ansat netop mig!).

Og hvad skal jeg så lave, spørger du (jo, du gør)? Det glæder jeg mig også til at finde ud af! Jeg er ansat i en graduate stilling hvilket betyder at jeg har tre rotationer i løbet af de første 2 år; altså 3×8 mdr i forskellige afdelinger (dog alle indenfor Exploration & Production). Kan du høre begejstringen? Det er simpelthen den optimale overgang fra min ‘forsker-verden’ til ‘den virkelige verden’. Jeg får mulighed for både at finde ud af hvor mine egne interesser ligger og ikke mindst at få et rigtig godt kendskab til hele virksomheden – jeg forestiller mig dog at jeg kommer til at bevæge mig i retning af at blive specialist (fremfor projektleder) og hvis jeg skal drømme lidt vil jeg mægtig gerne være med på Hejre-projektet hvor der er nogle helt særlige geologiske udfordringer, da der skal bores under både højere tryk og temperatur end det har været nødvendigt tidligere.

Uh, og ved i hvad? Kender i det når man ringer til sin mand og siger at man har fået job og han så siger ‘ej, hvor fantastisk, jeg kommer tidligt hjem og fejrer dig’ og man så bliver endnu mere glad? Men når han så faktisk ikke kommer tidligt hjem og man er sådan lidt ‘nå øv, var det alligevel ikke vigtigt’? Og når man så finder ud af at han blev forsinket fordi han liiige skulle forbi Line&Jo efter en tillykke-gave?

:-p

Derfor har jeg verdens fineste øreringe på i dag – og nu må jeg hellere se at komme afsted til den rådighedssamtale…

 

Regnbueleg: Blå

Jeg er virkelig i gang med det helt store maler-projekt herhjemme. Entreen er malet hvid (vægge+paneler), stuen er malet hvid (halvdelen af væggen+paneler), køkkenet er ved at få en overhaling (vægge+låger+bar+paneler), altanen er blevet lysnet (vægge+loft). Jeg mangler den anden halvdel af stuen, resten af køkkenlågerne, soveværelset af rækværket på altanen.Men det er ikke alting, der bliver hvidt! Farverne bliver bare gemt lidt af vejen – hylder og skuffer i køkkenet er fx blevet shinet op indvendigt med en frisk blå farve:

Folien er købt hos foliekniven.

It’s time to be a big girl now

Lige om lidt fylder jeg 30. Nogle kalder det et skarpt hjørne. Andre siger at man stadig er ung. Jeg er enig i begge dele, men først og fremmest føler jeg at man bør være meget voksen.
 
Jeg har altid tænkt på folk i 30’erne som folk, der har styr på deres liv. De har afsluttet deres uddannelse. De har en karriere, der kører. De har en familie, der spiller. De har bil og hus. De har meningsfyldte samtaler over et enkelt glas rødvin. De følger med i politik og læser Berlingske. De ved hvor de er på vej hen.
 
Sådan var de, dem der var 30, da jeg var 18 og stod foran valget imellem 10.000 uddannelser.
 
Jeg har aldrig rigtig forestillet mig at jeg skulle være en af dem. Ikke sådan for alvor. Men – hvis jeg så mig udefra nu, ville jeg se netop det billede. Drømme-mand er fundet. Familie er stiftet. Doktorgrad er i hus. Der er købt bil. Der er købt fast ejendom. Og nu har jeg også et fast job med store muligheder. Meget voksent. Meget 30-års-agtig. (Jeg har endda booket et møde med en pensionsrådgiver – mere voksent bliver det vist ikke!).
 
Der er bare lige den lille hage ved det at jeg stadig ofte føler mig som en ret lille pige. Jeg har lige rullet rundt og leget tumleleg med Ekko på gulvet og pludselig tog jeg mig selv i at tænke  ’det er meget hyggeligt dette her med at passe børn, men hvornår kommer de voksne mon?’. 
 
Jeg har lidt svært ved at modstå at hoppe i vandpytter når hele verden dufter af nyfalden regn. Jeg elsker at køre i karrusel og ville være svært lykkelig hvis jeg kunne gøre det hver eneste dag. Jeg er lidt teenage-forelsket i Jon Snow. Og Gale og Four og Jacob. Jeg er jævnligt nødt til at vaske tøj, der lige er blevet vasket, igen, fordi jeg ikke har fået taget det ud af maskinen. Jeg græder når nogen synger Puff (arhmen, det er da herresørgeligt på den måde at have mistet barndommens fantasi!). Og jeg græder helt vildt når jeg læser Borte med Blæsten (og forresten også når Harry endelig kysser Ginny!). Jeg synes at pasta med ketchup er en udmærket aftensmad i en snæver vending. En gang i mellem glæder jeg mig mere til at kunne gå i stiletter hver dag end jeg glæder mig til den faglige del af mit nye job (jeg kommer fra 8 års uddannelse i gummistøvler – stiletter lyder fantastisk!). I dag så jeg en rapsmark i fuldt flor og jeg havde lyst til at råbe: ’Stop bilen!’ og løbe ud i det gule (men svigermor kørte så jeg nøjedes med at kommentere hvor smukt det var). Jeg er en lille smule (ok, ret meget!) ramt af frygt over fremtidens seriøsitet.
 
Men jeg glæder mig også til den. Fremtiden altså. Og jeg er klar til at være i 30’erne – faktisk synes jeg at det passer rigtig godt til mig at være 30+. 
 
Well. It’s time to be a big girl now. And big girls don’t cry.
 
Men jeg vil alligevel gerne have lov til stadig at være en lille pige en gang imellem.
 
Dengang og nu:
 
Ps: Forresten, ik? Så er jeg ikke den eneste der har det sådan. Stine har nemlig også skrevet et super fint indlæg om at blive stor. Og voksen.

1 års fødselsdag: Æbletræet

Den ene del af Ekkos fødselsdagsgave fra hendes forældre var måske lidt utraditionel – vi gav hende et lille æbletræ. Som vi har plantet i sommerhuset. Tanken er at Ekko og æbletræet sammen kan vokse sig store og stærke og når den lille pige er klar til selv at plukke æbler i haven er det lille træ forhåbentlig klar til at levere 🙂

I år må vi nok indrømme at Ekko ikke var synderligt imponeret af sit træ! Hun poserede dog høfligt for kameraet og om ikke andet var træet da en fin støtte efter at far havde gravet et stort hul og plantet det. Det er moderens ambition at tage et billede af Ekko og æbletræet hvert år omkring hendes fødselsdag – smart at hun fylder år i nærheden af påsken så der er en reel chance for at vi faktisk er i sommerhus hvert år tæt på hendes fødselsdag 🙂

Vi valgte sorten Bellida (der vist nok er en ret ny sort?) som efter sigende skulle give smukke røde, søde og saftige æbler – det lyder som de helt rigtige æbler!

 

1 2