It’s time to be a big girl now

Lige om lidt fylder jeg 30. Nogle kalder det et skarpt hjørne. Andre siger at man stadig er ung. Jeg er enig i begge dele, men først og fremmest føler jeg at man bør være meget voksen.
 
Jeg har altid tænkt på folk i 30’erne som folk, der har styr på deres liv. De har afsluttet deres uddannelse. De har en karriere, der kører. De har en familie, der spiller. De har bil og hus. De har meningsfyldte samtaler over et enkelt glas rødvin. De følger med i politik og læser Berlingske. De ved hvor de er på vej hen.
 
Sådan var de, dem der var 30, da jeg var 18 og stod foran valget imellem 10.000 uddannelser.
 
Jeg har aldrig rigtig forestillet mig at jeg skulle være en af dem. Ikke sådan for alvor. Men – hvis jeg så mig udefra nu, ville jeg se netop det billede. Drømme-mand er fundet. Familie er stiftet. Doktorgrad er i hus. Der er købt bil. Der er købt fast ejendom. Og nu har jeg også et fast job med store muligheder. Meget voksent. Meget 30-års-agtig. (Jeg har endda booket et møde med en pensionsrådgiver – mere voksent bliver det vist ikke!).
 
Der er bare lige den lille hage ved det at jeg stadig ofte føler mig som en ret lille pige. Jeg har lige rullet rundt og leget tumleleg med Ekko på gulvet og pludselig tog jeg mig selv i at tænke  ’det er meget hyggeligt dette her med at passe børn, men hvornår kommer de voksne mon?’. 
 
Jeg har lidt svært ved at modstå at hoppe i vandpytter når hele verden dufter af nyfalden regn. Jeg elsker at køre i karrusel og ville være svært lykkelig hvis jeg kunne gøre det hver eneste dag. Jeg er lidt teenage-forelsket i Jon Snow. Og Gale og Four og Jacob. Jeg er jævnligt nødt til at vaske tøj, der lige er blevet vasket, igen, fordi jeg ikke har fået taget det ud af maskinen. Jeg græder når nogen synger Puff (arhmen, det er da herresørgeligt på den måde at have mistet barndommens fantasi!). Og jeg græder helt vildt når jeg læser Borte med Blæsten (og forresten også når Harry endelig kysser Ginny!). Jeg synes at pasta med ketchup er en udmærket aftensmad i en snæver vending. En gang i mellem glæder jeg mig mere til at kunne gå i stiletter hver dag end jeg glæder mig til den faglige del af mit nye job (jeg kommer fra 8 års uddannelse i gummistøvler – stiletter lyder fantastisk!). I dag så jeg en rapsmark i fuldt flor og jeg havde lyst til at råbe: ’Stop bilen!’ og løbe ud i det gule (men svigermor kørte så jeg nøjedes med at kommentere hvor smukt det var). Jeg er en lille smule (ok, ret meget!) ramt af frygt over fremtidens seriøsitet.
 
Men jeg glæder mig også til den. Fremtiden altså. Og jeg er klar til at være i 30’erne – faktisk synes jeg at det passer rigtig godt til mig at være 30+. 
 
Well. It’s time to be a big girl now. And big girls don’t cry.
 
Men jeg vil alligevel gerne have lov til stadig at være en lille pige en gang imellem.
 
Dengang og nu:
 
Ps: Forresten, ik? Så er jeg ikke den eneste der har det sådan. Stine har nemlig også skrevet et super fint indlæg om at blive stor. Og voksen.

7 Comments on It’s time to be a big girl now

  1. Stinemor
    maj 2, 2014 at 7:08 pm (5 år ago)

    Jeg bliver lige nødt til at vende tilbage i morgen. Lige nu bliver jeg nødt til at finde en pakke kleenex til snot og tårer…

    Svar
  2. Ann
    maj 2, 2014 at 8:12 pm (5 år ago)

    Jeg kender godt de følelser – det er lidt underligt og nogle gange meget skræmmende. Har du fået job? -Det er da gået min næse forbi, men hvor er det fedt! Er du startet og hvad skal du lave – er det inden for dit fag? Tillykke! Hilsen spørgeJørgen. :D)

    Svar
    • Charlie
      maj 2, 2014 at 8:17 pm (5 år ago)

      Ja! Ej, jeg har heller ikke postet det rigtigt endnu (indlæg coming up) – men ja, jeg er blevet ansat som geolog hos Dong så det er simpelthen perfekt 🙂
      Jeg skal først starte til september så jeg har hele sommeren til at gå og glæde mig – og nyde tiden med Ekko. Dobbelt perfekt!

      Svar
  3. understjernerne
    maj 2, 2014 at 8:45 pm (5 år ago)

    Jeg har hverken mand, fast ejendom, bil eller uddannelse. Og der er stadig 179 dage, 1 time, 18 min og 55 sek til jeg fylder 30.
    Jeg er bare et barn læææænge endnu 😀

    Svar
    • Charlie
      maj 3, 2014 at 5:07 pm (5 år ago)

      Jeg elsker at du har regnet ud nøjagtig hvor længe der er til!
      Og det lyder dælme godt – ingen grund til at have så travlt med at blive gammel :-p

      Svar
    • understjernerne
      maj 3, 2014 at 9:27 pm (5 år ago)

      Mig? Jeg er totalt talspasser. Men der findes apps til alt! 😀

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *






This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.