april 2014 archive

Hold nu op!

Der er masser af solskins-indlæg på vej, men først et lille surt opstød:Her er Ekko:

Hvis hendes mor skal sige det, er hun fuldstændig og aldeles dejlig. Og på alle måder lige som hun skal være.

Det skal hendes mor naturligvis sige. Men det er sådan at det ikke kun er hendes mor, der udtaler sig om hendes perfekthed. Det gør sundhedsvæsnet nemlig også. Og lige siden hun blev scannet i graviditetens uge 13 har sundhedsvæsnet sagt: ‘Hun er for lille’.

Og det er noget underligt noget at sige for hvad skal man som kommende mor gøre ved det? Gå amok i chokolade og pommes fritter i håb om at hvis mor tager på, gør baby det nok også? Nej, vel? Jeg mener helt oprigtigt at jeg levede meget sundt under min graviditet mht. både kost og træning og på trods af at resultatet ganske rigtigt var en ganske lille baby (2430 g) var hun velskabt og noget-så-fin.

Men ‘for-lille’ mærkatet er ikke sådan at slippe af med. På trods af en afsindigt fin vægtøgning på 3-400 g om ugen i Ekkos første leveuger vedholdt sundhedsplejersken at komme på ugentlige vægt-besøg. Hele efteråret blev hun jævnligt kontrolleret. Ekko vokser, trives, udvikles og jeg er helt sikker på at alle, der har været i nærheden af os, kan berette om en pige, der på alle måder er i trivsel og som følger sin udvikling helt som det kan forventes.

Til 1-års undersøgelsen i sidste uge sang lægen alligevel den samme gamle sang: ‘Hun har ikke taget helt nok på, kom igen om 6 uger så vi lige kan holde øje med det’.

Arhmen altså! Vi føler at Ekko spiser rigtig godt og hun er faktisk virkelig dygtig til at guffe hvad som helst i sig. Samme melding kommer fra dagplejen. Hun følger fint sin højdekurve (og er faktisk ret høj for sin alder) og hendes hoved vokser som det skal. Men nej, det er rigtigt, at hun ikke er den tykkeste baby i verden. Men er det nu så skidt?

Det er ekstremt frustrerende igen-igen at få at vide at Ekko ikke tager nok på. Det rammer virkelig min selvtillid som mor fordi en af mine vigtigste opgaver naturligvis er at sørge for at mit barn får nok at spise. Og at det har den rigtige sammensætning, både energi- og ernæringsmæssigt.

Efter at have gransket vores indsats på området er Jesper og jeg dog kommet frem til at Ekko ikke mangler noget. Hun spiser meget varieret, hun får masser af fedt, og ikke mindst: Hun har det godt. Men hun har været igennem en meget hård dagplejestart hvor hun har brugt enormt meget energi på at skrige, hun har været igennem en hård periode med sygdom og så er hun inde i en rivende udvikling hvor aktivitetsniveauet er forhøjet meget (ikke mindst pga. den nyopdagede og helt fantastiske gåvogn!). Og så er hun fra naturens side et ret lille barn. Så jeg kan godt forstå at hun ikke har taget så meget på i løbet af de sidste par måneder. Men jeg kan ikke se det som et problem. Jeg vil ikke se det som et problem.

…og alligevel kan jeg ikke lade være med at putte endnu mere smør i hendes mad 😉

 

Højdemåler fra Sebra

Jeg har haft denne højdemåler-wallsticker liggende temmelig længe, men har ikke rigtig kunnet finde plads til den. Den er gigantisk! Den er oprindeligt indkøbt til at sidde lige netop der for enden af skabet hvor den er endt, men den har været på stand-by fordi den er en hel del større end jeg troede da jeg købet den! Hurra for internethandel…
Da jeg opdagede at trækronen ikke kunne være på skabet blev jeg sur på den og forviste hele højdemåleren til bag ved døren i ‘det lille rum’ og der har den så stået siden…

Men – grunden til at højdemåleren blev indkøbt var at markere Ekkos højde hver gang hun fylder år – og da hun jo er fyldt 1 var jeg nødt til at finde plads til den…jeg besluttede at prøve alligevel at sætte den på skabet og bare lade kronen gå rundt om hjørnet – og jeg synes at det fungerer rigtig fint :-)

Efter opsætningen var eneste udfordring at få barnet til at stå stille længe nok til at måle hendes højde…det lykkedes sådan nogenlunde… :-p

 

Ledninger, der roder, er træls

Modificering af overskriften: alle ledninger er temmelig træls! Men ledninger, der roder, er nu alligevel de værste. Især med børn i kravle-alderen.Kan i huske dette hjørne:

Det er virkelig ikke ret pænt. Og det er virkelig heller ikke ret praktisk. Faktisk er hjørnet blevet væsentligt værre siden jeg tog billedet for fjernsynet er blevet flyttet derhen hvilket har tilføjet en god bunke ledninger. Resultat: ledningseksplosion! Ekko synes at det er mægtig sjovt at lege med ledninger, men udover at det kan være temmelig farligt så er det også lidt træls at hverken internet eller fjernsyn virker hver anden gang jeg tænder fordi stikket er blevet pillet ud…

Jeg har længe haft kig på diverse lednings-bokse, men har ikke rigtig kunnet slippe de penge det koster…det har jo ikke været strengt nødvendigt…bare sådan lidt irriterende…

Men nu synes jeg at jeg har fundet en god, midlertidig løsning: Posen fra Ekkos nye Bobles-fisk:

Posen har tilfældigvis lige den rigtige størrelse og praktiske huller både i top og bund hvor alle ledningerne kan komme ud.

Jaja, det er rigtigt hvad de siger. Bobles er virkelig alsidige!

Gårsdagen i tal

Antal fødselsdage: 1
Antal jordbærkager: 1
Antal jobsamtaler: 1
Antal ansøgere: 2693
Antal ledige stillinger: 23
Antal sodavand: 2
Antal rigtige svar i PLI-test: 35
Antal sommerfugle i maven: 12.000
Antal skrigeture i forbindelse med putning: 2
Antal ømme fødder: 2Og så lige et billede af fødselaren, med det dejligste strithår:

 

Fotosjov: Mellemringe

Jeg har i lang tid haft lyst til at eksperimentere lidt med makro-billeder – jeg tager altid billeder af blomster og den slags og jeg vil så gerne tættere på end mit 18-55 mm objektiv vil være med til. Men pengene har ligesom bare ikke været til at købe en makrolinse…
I stedet har jeg besluttet at afprøve mellemringe. Jeg har købt et sæt hos fotoimport.dk, der passer til Canon og består af en 13, en 21 og en 31 mm ring. Ringene monteres imellem huset og linsen og fungerer på den måde at de flytter nærgrænsen (betragteligt) – og selvfølgelig også fjerngrænsen, men da det er makro-effekten jeg er ude efter er det ikke et problem.
Da jeg havde klikket ‘køb’ så jeg straks alle de fantastiske billeder jeg skulle tage af støvdragere og insekter for mig og da ringene kom i går kunne jeg slet ikke vente med at få dem monteret. Jeg skulle selvfølgelig have den maksimale effekt så alle ringene kom på det samme!
Og ak og ve! Alt var totalt sløret og jeg kunne slet ikke finde fokus! Lige meget hvad jeg gjorde var der bare blur! Den lime frugt jeg havde lagt op for at fotografere lavede det fineste grønne blur. Men det var jo ikke hensigten!
Modvilligt tog jeg en af ringene af og så blev det pludselig sjovere! Jeg snappede billeder af en bog, den føromtalte lime, mit eget øje og en krølle – og jeg må dælme sige at nærgrænsen er blevet flyttet i forhold til mit almindelige objektiv. Mission accomplished. Jeg skal dog godt nok lige eksperimentere lidt mere med det før jeg er glad, men så tror jeg også at jeg kan blive rigtig, rigtig glad :-)

Til sammenligning er her det nærmeste jeg kan komme på en lime uden mellemringe:

Eftersigende er mellemringenes største problem at man mister lidt lys fordi der simpelthen er længere for lyset at bevæge sig – men til fotografering på mit niveau er det ikke noget jeg kan mærke…

En anden ulempe er at ringene skal af og på hvis man vil skifte imellem at tage nærbilleder og almindelige billeder, i modsæting til hvis man bruger en rigtig telelinse med makro – men ofte har man jo besluttet at ‘nu vil jeg tage nogle makro-billeder’ og så sætter man ringene på. Og resten af tiden passer ringene bare sig selv :-)

Nytænkning af børneportrættet

Her på kanalen er der i det forgangne år blevet udgivet rigtig mange billeder af Ekko. Jeg tager billeder af hende hver dag og bruger tit lidt tid om aftenen på at kigge billederne igennem og nyde hvor fin hun er. Nogle dage bruger jeg tid på at sætte et lille foto-shoot op og tænker over lys, baggrund, props og den slags (indrømmet, det var nemmere da hun ikke kunne kravle, nu stikker hun som regel af fra min opsætning!) og andre dage knipser jeg bare løs og prøver at fange nogle af de små øjeblikke.

Men i dag skal det ikke handle om Ekko. I dag skal det handle om Pernille. Pernille er fotograf og da jeg ved et tilfælde faldt over Pernilles hjemmeside (barndomsfoto) blev jeg straks forelsket i hendes fotografiske stil – Pernille har specialiseret sig i at tage billeder af børn ‘on location’. Ud fra en filosofi om at billeder af børn, der er trygge og slapper af, bliver bedst tager Pernille ud til både private og institutioner for at fange de små poder når de er skønnest.

Jeg er helt vild med at børneportrættet flyttes fra studiet (som dog også er en mulighed) og ud i det fri – der ud hvor børnenes personlighed virkelig for lov at skinne igennem.

Om interessen for at fotografere børn og unge siger Pernille selv:

Jeg har altid fotograferet meget, også som barn og ung. Her var det mest mine veninder jeg fotograferede. Da jeg begyndte at fotografere mere seriøst, var det bare børn og unge, som jeg synes var mest interessante at fotografere. Det er helt anderledes end at fotografere voksne, børn er meget mere naturlige og ligefremme og det synes jeg er interessant. Både i mine portrætter og i mine kunst serier. Jeg synes unge, som bevæger sig fra barn til voksen er meget spændende, og jeg har derfor fotograferet mange unge mellem 10 og 15 år.
Kan i ikke godt forstå at jeg faldt pladask for disse billeder og straks var nødt til at skrive til Pernille om jeg måtte vise nogle af dem her på bloggen?
 
Pernille er uddannet kunstfotograf og det kommer til udtryk igennem hendes arbejde med enkle, naturlige billeder. Hun har en virkelig fin balance imellem portræt og iscenesat fotografi og hun bruger meget tid på at finde de helt rigtige locations til portrætter. Jeg elsker fx hvordan den lille piges røde frakke er i stærk kontrast til den grønne hæk og samtidig genfindes pigens smukke øjenfarve i de mørke skygger. Så smukt! 
Jeg har faktisk lidt flere billeder liggende for Pernille tager også ud til mødregrupper og fotograferer – hvis jeg havde boet nærmere Århus er det med sikkerhed noget jeg ville have prøvet at overtale min mødregruppe til! Men mere om det i næste uge.
 
Du kan finde meget mere information på Pernilles hjemmeside: barndomsfoto.dk – den er helt sikkert et besøg værd :-)

Lørdag i Den Blå Planet

Pyh, alting ligger lidt stille i denne uge – jeg har en alenlang to-do liste som jeg ikke får gjort noget ved og bloggen er gået i stå. Og der er absolut ingen grund til det for jeg har i teorien masser af tid!Sådan er det vist bare nogle gange, men ikke desto mindre så jeg har et virkelig fint indlæg i ærmet om portrætfotografering af børn – det kommer forhåbentlig i morgen :-)

Og i dag skal det handle om Den Blå Planet. Der var nemlig tre generationer af Thorup-damer på tur til akvariet i lørdags og det var super hyggeligt. Vi startede besøget med frokost på terrassen i det fuldstændig fantastiske vejr som vejrguderne diskede op med i weekenden.

Hvidvin til mødrene og pommes fritter til alle:

Bagefter kørte vi rundt i akvariet – og den dygtige Ekko fandt sig i at sidde i klapvognen og råde ‘DA!’ til alle fiskene. Hyggeligt. Hun var særligt imponeret af koralfiskene – men det er jo også så absolut de fineste så det kan jeg skam godt forstå.
Den er kedelig, denne her ipad…der sker ikke noget når jeg trykker…

1 2