marts 2014 archive

Der klatres

Søndag eftermiddag. Mor ligger på sofaen og har lidt ondt af sig selv efter en omgang roskildesyge. Far sidder ved computeren og sender et par mails. Ekko leger fredeligt på gulvet. Der kommer små søde lyde fra legehjørnet såsom ‘da-da-da-DA’, ‘dot-dot’ og ‘WIII’.Pludselig, nogenlunde simultant, tænker mor og far ‘hvorfor er her egentlig så stille…?’.

Vi vender os begge meget hurtigt om mod Ekko for at se hvor hun er blevet af (det kan være absolut bekymrende med sådan længere tids stilhed!).

Stilheden skyldes at den lille pige er dybt koncentreret om at få fat i magnet-bogstaverne. Som ligger uden for rækkevidde. Det er heldigvis intet problem for små klatremus:

 

Spring is in the air

Åh, hvilken smuk dag! Og så var det endda den første dag nogensinde hvor vi afleverede trutten hos hendes farmor og farfar helt uden anden grund end at de gerne ville passe hende – gode bedsteforældre er intet mindre end en velsignelse!

Og så havde vi jo som forældre pludselig fået en hel dag foræret, en vaskeægte voksendag – og vi lagde mega fornuftigt ud med at tage til træning!

Vi fortsatte en smule mindre fornuftigt med frozen lemonade og dejlig frokost (der var seriøst lakse-sandwich nok til at brødføde en mindre familie i en weekend – og der var burger nok til at Jesper ikke overtig resten af min sandwich…det plejer han ellers :-p ). Thumbs up til Dalle Valle Caféen i Taastrup :-)

Derefter gik turen ud i solskinnet – og geologerne lyttede naturligvis til ‘MyRock’…

Vi fandt foråret ude ved Vallensbæk Strand hvor der var både svaner og blomster – og masser af løbere og hundeluftere! Og så selvfølgelig en stor del af den del af befolkningen, der nyder at bruge en solskinslørdag på at klargøre deres båd til sommeren – dem drømmer vi lidt om at komme til at tilhøre en dag, omend jeg i første omgang ville være tilfreds med en kajak :-)

Vind i håret…

Læderjakke, tjek! Mintgrøn angora, tjek! Plisseret nederdel, tjek! Upraktiske støvler, tjek!

Og hvad lavede bøllen så imens? Hun sov. Oven på sin farmor.

Den slags dage skulle man have nogle flere af 😀

Børneterapien fortsat

Det er efterhånden længe siden vi var til det første møde i børneterapien. Siden da har mange ting ændret sig til det bedre helt af sig selv:
  • Ekko er blevet glad for at være i dagplejen
  • Ekko falder selv i søvn om aftenen (dog ikke uden protest – men uden vuggen og uden amning)
  • Ekko er blevet passet af sine bedsteforældre med stor succes
  • Ekko sover lidt bedre om natten
  • Ekko virker generelt mere glad
Alligevel er der plads til forbedring og vi tog derfor til møde i går. Vi gennemgik sammen med ergoterapeuten Ekkos sanseprofil og følte begge igen at vi var kommet til et sted hvor vi blev hørt, forstået og anerkendt. Essensen af konklusionen på sanseprofilen er:
‘Emilies udfordringer handler om hendes tendens til at tage for mange sanseinput ind – hendes filter er for tyndt. Det drejer sig især om sanseinput som indebærer auditiv, taktil og vestibulær sansestimulering’.
Målet med vores forløb i børneterapien er derfor:
  • At mindske Ekkos sensitivitet for sanseinput så hun kan trives bedre
  • At skabe forståelse for Ekkos sensitivitet i hendes omgivelser
  • At blive bedre til at genkende de første tegn på overstimulering
  • Dæmpe Emilies ‘arousal’

Særligt sensitive børn har generelt et øget arousalniveau, dvs. vågenhedstilstanden i hjernen er for høj. Et højt arousalniveau medfører et højt stressniveau og for Ekko kommer det til udtryk ved at hun virker frustreret, urolig og afvisende overfor trøst (for instinktivt at undgå yderligere overstimulering).

Her er en række konkrete redskaber til at dæmpe barnets arousalniveau:
Hængekøje (rolige monotone bevægelser)
Tungt legetøj (der skal skubbes/trækkes)
Massage/faste tryk på hele kroppen
Gyngestol
Pauser på ‘helleplads’
Grave i sand/ælte dej
Det er ting vi kan gøre herhjemme, men en del af børneterapiens tilbud er at ergoterapeuten tager ud og snakker med vores dagpleje for at give Anita en bedre forståelse for Ekkos behov og for at give Anita en række redskaber til at skabe en bedre hverdag for Ekko.

Det pulserende jobsøgningsliv

Åh, jeg er så heldig at jeg er blevet henvist til et såkaldt vejlederforløb hos en privat udbyder. Jeg har hørt rigtig mange dårlige ting om disse jobsøgningskurser, men jeg må indrømme at jeg faktisk så frem til at starte. Jeg har ikke været så flittig på jobsøgningsfronten herhjemmefra som jeg kunne være og jeg ser derfor kurset som en rigtig god mulighed til at få skrevet og sendt nogle ansøgninger, til at få professionel sparring omkring ansøgninger og CV og til at høre hvad der rører sig lige nu på arbejdsmarkedet.
Så, fuld af optimisme mødte jeg op i går klokken 9 som anvist. Klokken 9.15 bød en jobkonsulent hele det nye hold af håbefulde arbejdsløse velkommen og derefter overtog en unavngiven dame scenen og fortalte os lidt om Hartmanns som virksomhed. Hun havde fx et fancy slide hvor det 4-ugers forløb vi netop er startet i befandt sig nede i det ene hjørne og så kunne man se hvordan vi via diverse værktøjer ender med at have et job oppe i det andet hjørne. Det lyder jo godt!
Det fik dog en lidt modløs kandidat til at udbryde:
‘Skal jeg være HER ind til jeg får job?’
Ja, svarer den unavngivne foredragsholder, det er planen.
‘Jamen,’ panikken er ret tydelig i tilhørerens stemme, ‘nu har jeg været på kontanthjælp i 17 år, skal jeg så sidde her de næste 17 år?’
Nej, svarer den unavngivne dame, det er alligevel ikke planen.
Godt, så planen er altså at vi skal ende med at have et job, men ikke hvis det tager alt for lang tid. Fino.
For at hjælpe os til at finde et job kan vi vælge en række moduler. Jeg vælger frejdigt løs og havde i dag meldt mig til kurset ‘Sådan møder du din arbejdsgiver’ fra 9-12. Da jeg mødte klokken 9 viste det sig dog at kurset ligger 10-12. Ok. Jeg opdaterer min linkedin profil imens jeg venter og bevæger mig et par minutter i 10 hen til det anviste lokale. Klokken 10.17 dukker underviseren op og begynder på sin præsentation – uden at præsentere sig og uden at sørge for at fange lokalets opmærksomhed så der går temmelig lang tid før der er så meget ro at vi kan høre hvad der bliver sagt. 
Der bliver sagt ‘det er helt normalt at være nervøs inden man ringer til en virksomhed’. Dejligt at det ikke kun er mig, der får en klump i halsen inden telefonen gribes, men ikke sådan rigtig brugbart. Andet bliver der faktisk ikke sagt.
Efterfølgende skal et smart program gennemgås – det drejer sig om kob.dk som er en database, der indeholder alle virksomheder. Desværre er underviseren slet ikke hjemme i programmet og hun må derfor opgive og hente sin kollega. Denne dukker op efter 20 minutter, erfarer at hans computer har et sikkerhedsproblem og er ude af stand til at logge på den pågældende hjemmeside og han udskyder derfor gennemgangen til i morgen.
Hvorfor skal det være så uprofessionelt?

De her mennesker holder dette her kursus hver eneste uge! Jeg forstår simpelthen ikke hvordan det kan være at det bare slet, slet ikke fungerer?!
Jeg glæder mig allerede til i morgen…

Familie på tur

Vi er til perlebryllup i Odense og inden den stod på super lækker brunch i det Nordatlantiske Hus knipsede vi lige et par billeder på havnen – hav en dejlig weekend :-)

 

1 2