Ekko-spam og en opfølgning på dagplejen

Det er da vist længe siden Ekko har fået sit helt eget indlæg! Det må vi straks få lavet om på – jeg tænker også at det må være på tide med en dagpleje-update. Jeg gennemgår simpelthen hele forløbet – så er der dagbog til mig og hvis nu der sidder andre derude, der synes at det med institutionsstart er svært, kan de måske have glæde af at læse hvor godt det kan ende 🙂

Uge 1
Vi har snakket med vores dagplejemor (=A) om at Ekko er lidt sensitiv og samtidig relativt signalstærk – og er derfor blevet enige om at lave en meget langsom og mild indkøring. De første tre dage er jeg i dagplejen sammen med Ekko og det er virkelig en fornøjelse at se hvor spændende hun synes det er at kigge på andre børn og at have adgang til nyt legetøj. I løbet af de første par dage søger hun væk fra mig og ud i stuen og kravler endda hen til A. Hun vi dog absolut ikke tages op og hun holder godt øje med hvor jeg befinder mig.

På 3. dagen prøver jeg at gå udenfor i 10 minutter. Ekko skriger sine lunger ud. Det samme gentager sig de næste par dage og så er den første uge allerede gået.

Uge 2
Jesper overtager afleveringen i håb om at overgangen fra ‘far til A’ vil føles mindre slem for Ekko end overgangen fra ‘mor til A’. Not so much. Ekko bliver afleveret klokken 8 og aftalen er at Jesper henter hende igen 11.30 (efter frokost, før middagsluren) hver dag. Ikke et eneste øjeblik holder Ekko op med at skrige og fredag i uge to beder A os om at søge hjælp hos børneterapien da Ekko er meget mere ulykkelig end nogen af os kan leve med. Samtidig aftaler vi at starte helt forfra med indkøringen i uge 3. Fra at være glad for at være i selve dagplejen (sammen med mor eller far) har vi nu et barn, der begynder at skrige allerede når vi går ned til bilen.

Uge 3
Hvis du er mor til et sensitivt barn, eller et barn som du af andre årsager tænker vil reagere voldsomt på at være væk hjemmefra, så start her! Spring uge 1 og 2 over – det er ikke måden at gøre det på. I uge 3 afleverede Jesper Ekko hver morgen ved 10-tiden når hun havde sovet til formiddag og spist hjemmefra så udgangspunktet var et udhvilet og mæt barn. Han afleverede ved at gå med ind og sætte hende på gulvet, sige farvel og forlade stuen lidt hurtigt – selv om hun græd og holdt fast i ham. De første dage var han kun væk i 10-15 minutter og så snart han vendte tilbage faldt Ekko ned igen, selvom hun var helt oppe i det røde felt. Når Jesper kom igen blev han i dagplejen i nogle timer (op til 3-4 timer) for at vise Ekko at ‘her er et dejligt sted at være’. I løbet af ugen begynder Ekko igen at søge ud i stuen og væk fra Jesper – så nu er vi nærmest tilbage ved udgangspunktet. Denne gang er vi dog mere forsigtige og fortsætter ugen ud med samme taktik.

Uge 4
Ekko er stadig lige ulykkelig hver gang Jesper går. Hun er efterhånden alene i dagplejen i en times tid hver dag og den tilknyttede dagplejepædagog er indkaldt for at gå tur med de andre piger og give A frie hænder til at tage sig af Ekko. Vi trapper lidt ned for ‘far-i-dagpleje’ tiden, men Jesper bliver stadig en halv til en hel time hver dag når han henter Ekko. Ekko er begyndt at søge trøst hos Anita, men det er endnu ikke sket at hun er holdt op med at græde længe nok til at blive sat ned på gulvet.

Torsdag i uge 4
I dag knækkede koden. Ekko besluttede tilsyneladende pludselig at ‘ok, her skal jeg åbenbart være og så må jeg hellere få det bedste ud af det’. Overgangen er voldsomt brat! Fra vild gråd i hele alene-perioden til 5 minutters gråd i forbindelse med aflevering – og derefter leg på gulvet, spisning og endda sovning (dog på Anitas arm og ikke for sig selv).

Uge 5
Efter at Ekko accepterede A har hun overvejende været tilpas i dagplejen. Det har dog været meget svært for A at få hende til at sove og det har fortsat været rigtig godt at dagplejepædagogen kom hver dag og hjalp til da A går rundt med Ekko det meste af tiden.

Uge 6
Nu er uge 6 netop startet og i går var det mig, der hentede. Jeg hentede en stor-smilende pige, der kravlede pludrende rundt under bordet. En pige, der havde spist laks med sovs og kartofler i stor stil til frokost og derefter taget en 2½ time lang lur i barnevognen! Til dem, der måske ikke kender Ekko så sover hun aldrig i 2½ time om dagen og hun hader at køre i barnevogn! Jeg er en lille smule bange for at hun er blevet forbyttet, men jeg kan nu ret godt lide den nye Ekko 😉
For at fejre successen gik vi ud på altanen da vi kom hjem og legede med de små sten i altankassen – til stor lykke for den unge dame (som er meget sød til ikke at putte små sten i munden!).

Alt i alt har indkøringen været rigtig hård og det har taget lang tid – men et super godt samarbejde imellem A og Jesper har alligevel gjort at vi til sidst fik overbevist Ekko om at det hele nok skulle gå 🙂

8 Comments on Ekko-spam og en opfølgning på dagplejen

  1. Stinemor
    februar 25, 2014 at 9:12 am (5 år ago)

    Sikke dog en tur i har været igennem og sikke dog en fanTAStisk dagplejemor I har, som har holdt hovedet koldt og hjertet varmt og hjulpet Ekko på plads i dagplejegruppen. Jeg synes det er flot, at I afprøvet lidt forskellige ting, og fundet det, der har virket for jer
    Og mht. det forbyttede barn, så er jeg også sikker på, at dagplejere har en magisk trylleformular der gør, at ting man ikke troede ens barn ville, intent problem er i dagplejen. S’ dagplejemor kan fx have en barnevogn med ét barn og to to-årige med hver deres lille vogn inde i et supermarked. Vel at mærke UDEN skrigeri, uden varer der bliver revet ned fra hylderne, uden de løber væk etc. Hvad sker der lige for det?! Jeg kan ikke engang styre S med en lille indkøbsvogn! 😉 Det jeg vil frem til er blot, at de små relativt hurtigt lærer regler og tilgange og forstår, at de fx skal gå ved siden af vognen eller skal skiftes på stribe. De er altså seje 🙂

    Jeg håber alt det bedste for jeres videre færd med Ekko. Det lyder som om, at det KUN kan blive godt herfra

    Svar
    • Charlie
      februar 25, 2014 at 10:50 am (5 år ago)

      Vi er simpelthen så glade for Anita – og jeg er mere end fuld af respekt! Dagplejemødre (og vuggestuepædagoger) er virkelig overskudsmennesker af rang – jeg har lige fra starten af været meget imponeret over hvor søde de tre store piger i vores dagpleje er. De gør nøjagtig som de får besked på – og de gør det med et smil.
      Og haha, jeg kan lige forestille mig supermarkedssituationen – jeg tror at du må have ret. Når man begynder at arbejde som dagplejemor får man nok udleveret en hemmelig kode, der forvandler små terrorister til de rene englebørn :-p

      Svar
  2. Christina (Carla og krudtuglen)
    februar 25, 2014 at 10:49 am (5 år ago)

    Åh hvor er det godt med happy ending og sikke da et forløb! Hun lyder som en rigtig dejlig dagplejemor, der har haft en fornuftig tilgang til det.
    K.h.
    Christina

    Svar
    • Charlie
      februar 25, 2014 at 10:51 am (5 år ago)

      Hun har virkelig gjort meget for at møde Ekkos behov – og har som Stine også skriver formået at holde hovedet fuldstændig koldt og armene åbne. Og pyh, ja – jeg åndede godt nok lettet op i går da jeg kom derhen og så hvor dejligt de havde det 🙂

      Svar
  3. Ann
    februar 25, 2014 at 7:47 pm (5 år ago)

    Årh, hvor dejligt med en lykkelig slutning! Jeg er så glad for at høre at det lykkedes med indkøringen. Men sikke en kamp og hvor var det godt I fik hjælp til det og at A har været så tålmodig, (lyder det til.) Og dejligt med et ‘helt ny Ekko’! Det er godt nok dejligt, så kan I ånde lettet op og sende hende afsted og vide at det nok skal gå. 🙂

    Svar
    • Charlie
      februar 26, 2014 at 12:07 pm (5 år ago)

      Ja, Anita er guld værd – og det betyder bare alt at man overlader sit barn til en person man er tryg ved 🙂

      Svar
  4. understjernerne
    februar 27, 2014 at 1:40 pm (5 år ago)

    Hvor er det dejligt at læse at I er hos en kompetent dagplejer. Vi kører på 7. måned med ulykkeligt barn og en dagplejemor der har fri/er syg minimum en dag hver uge. Godt jeg er selvstuderende siger jeg bare…

    Svar
    • Charlie
      februar 27, 2014 at 2:08 pm (5 år ago)

      Åh, stakkels Kamma! Det er godt nok et lotteri med de dagplejemødre – et lotteri som vi helt sikkert har vundet i. Der har ikke været nogen sygedage og Anita har faktisk aflyst sin egen vinterferie for ikke at afbryde indkørslen lige på det allermest kritiske tidspunkt…

      Har i ikke mulighed for at skifte dagpleje? Eller er det bare endnu værre at skulle starte et nyt sted? Det er da slet ikke til at holde ud at Kamma skal være så ulykkelig så længe!

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *






This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.