TO stjerner?

Har i set det der slankekur-program, der kører på TV2? En kur-der-dur? Tidligere har testpersonerne testet juicekuren og stenalderkosten og i går handlede det om LCHF – så det var vi jo nødt til lige at se for at få ‘eksperternes’ dom.

Konceptet er at der er en ernæringsekspert og en læge og to mennesker, der gerne vil tabe sig omkring 10 kg. I én måned skal de to mennesker være på den ene eller den anden kur og så bliver de målt og vejet før og efter af lægen og får gode råd af ernæringseksperten. Simple enough.

Den ene testperson syntes at LCHF maden var enormt svært at lave – og så havde hun virkelig, virkelig svært ved at undvære sin cola light…så det gik ikke videre godt for hende! 1 kg og 1 cm om maven blev det til på en måned. Den anden testperson havde noget større succes – 6 kg (heraf 3 kg fedt) og 5 cm om maven blev det til – og derudover så han virkelig meget sundere og gladere ud da kuren sluttede. Ernæringseksperten gav kuren 4 stjerner, netop fordi testpersonerne fandt en masse overskud som de ikke havde før og fordi hun er tilhænger af at spise ‘rigtig’ mad – ikke noget med alle mulige underlige og unødvendige tilsætningsstoffer.

Lægen gav kuren to stjerner. TO!? Ej, altså – jeg var da helt sikker på at han ville synes rigtig godt om den – sund mad, flotte resultater, what’s not to like? Nåhmen…han syntes åbenbart at testpersonerne tabte sig forkert…selv om den ene mand havde tabt 5 cm om livet hvor det farligste fedt sidder…

Jeg har også tabt 5-6 cm rundt om maven i januar – og jeg kan med garanti sige at de 4 kg, der er blevet væk, de er rent fedt! Jeg er i den grad stærkere end for end måned siden så jeg har altså meget svært ved at se at det skulle være usundt for mig…

Haha…jeg elsker når jeg ser den slags programmer og de så IKKE bekræfter min egen teori…så er det naturligvis programmet og ikke min teori, der er noget galt med ;-p

5 Comments on TO stjerner?

  1. Marie Louise
    januar 28, 2014 at 10:15 am (5 år ago)

    Hejsa
    Kan det ikke tænkes, at du har så meget succes med kuren p.g.a. det krævende træningsprogram du gennemgår? Det program, du præsenterede for kort tid siden, så i hvert fald ret vildt ud – det vil de fleste nok tabe sig af :) Jeg så ikke programmet i går, så jeg ved ikke, hvor meget de trænede ved siden af. Og så tror jeg i øvrigt, at det TV-program skal tages med et gran salt, for de er ikke særligt grundige i deres undersøgelser, synes jeg :) Så du skal da holde fast i det, der virker for dig!

    Svar
    • Charlie
      januar 28, 2014 at 11:35 am (5 år ago)

      Jo! Det tror jeg helt sikkert – en protein-rig/kulhydrat-fattig kost og hård træning skaber helt sikkert rigtig gode resultater for mig. Det jeg studsede over ved lægens udtalelser var at de to testpersoner faktisk havde opnået rigtig fine resultater – og især havde manden tabt sig netop midt på maven hvor det ‘farligste’ fedt sidder. Og alligevel syntes lægen at de havde tabt sig ‘forkert’. De trænede så vidt jeg kunne se slet ikke – og jeg tror generelt at enhver slankekur består af både kostplanlægning og træning.
      Du har helt ret, jeg synes bestemt heller ikke at de er grundige, hverken i deres gennemgang af de forskellige kure eller i deres vurderinger af testpersonernes generelle sundhed – men jeg synes at det er meget sjovt at se den slags alligevel :-p

      Svar
  2. Ann
    januar 28, 2014 at 9:15 pm (5 år ago)

    OY! Jeg havde skrevet en lang kommentar, men ramte ‘log-ud’-knappen. (Damn you, dr3 og mandefødsler, har været så træt i dag!) Nå, men altså… prøver igen… :)
    Takket være dig, Charlie er jeg endelig hoppet på LCHF fra i går. Er spændt på at se hvordan det kommer til at gå. Er jo nærmest en sukkeraddict på afvænning. Manden og jeg prøver 14 dage med LCHF. Men indtil videre synes jeg godt at jeg kan mærke at jeg ikke er så oppustet og har hovedpine, som jeg plejer? -Hvordan havde du det, de første par dage? – Det var spændende at se programmet i går, ville ønske det havde varet længere og at vi måske havde fulgt to personer mere… Men forstår heller ikke lægens dom. Thomas tabte jo netop det gode mavefedt, hvorfor var det ikke godt? Jeg tænker at der mangler viden om LCHF, på det sundhedsfaglige plan på længere sigt. Og mht. Heidi (hed hun ikke det?) havde det været spændende at se hvordan det havde gået hende den måned, hvis hun IKKE havde drukket den dumme cola. Kold turker! – og så tror jeg hun manglede støtte fra hendes bagland. Det er svært at gøre alene. – Men jeg er spændt på at se hvordan jeg har det om 12 dage. Håber også på bedring for min eksem, som kan være slem. Har jo hørt om alle de fordele der er på LCHF og det er også spændende at følge dig. Du er SÅ sej med det træning! Jeg har ikke overskud til det endnu…

    Svar
    • Charlie
      januar 29, 2014 at 7:38 am (5 år ago)

      Argh! Hvor træls – godt at du tog dig tid til at skrive igen :-)
      Og spændende! Held og lykke med det! Jeg tror bestemt at hele familien er nødt til at være fælles om projektet – ellers bliver det netop en ’slankekur’ og de er jo dømt til at faile – det er nødt til at være en måde at leve på som hele familien trives med – og det gjorde de vist ikke hos hende Heidi…
      Er Muffin begyndt at få af jeres mad? Emilie er helt vild med de forskellige cremede LCHF retter, men hun får selvfølgelig pasta, ris og brød ved siden af. Vi er heller ikke vildt strikse og spiser fx masser af rodfrugter (dog er der skåret temmelig meget ned for kartoflerne…).
      Mit system skulle lige finde sig til rette de første dage og acceptere at den ikke fik sukker (jeg var også lidt en junkie, især efter jul!), men jeg kunne virkelig hurtigt mærke at jeg ikke havde de store udsving i blodsukkeret. Forresten døjer jeg også med noget eksem i hovedbunden og det har været helt vildt meget bedre den sidste måned (havde faktisk ikke tænkt over at det sikkert også har noget at gøre med kosten!).
      Og TAK! dejligt med et skulderklap – jeg får virkelig meget ud af træningen, men det er også ofte svært at prioritere at komme afsted fremfor at være sammen med Ekko!

      Svar
    • Ann
      januar 30, 2014 at 7:13 pm (5 år ago)

      Tak :) Indtil videre går det godt. Jeg synes allerede jeg er mere mæt og har en bedre mæthedsfornemmelse i længere tid, end da jeg spiste kornprodukter.
      Muffin får grøntsagsmos og grød, så indtil videre spiser han ikke med af vores retter. Men når han begynder på det, regner jeg klart med at tilpasse vores retter, så han kan få lidt af det, og så evt. koge en kartoffel eller lave lidt pasta til ham. -Jeg elsker også rodfrugter og tror heller ikke at jeg vil undvære dem helt, men de første 14 dage tager jeg den uden stivelse, så vidt muligt, for at se hvordan kroppen reagerer. … Hvor dejligt med din eksem! Jeg har faktisk flere gange tænkt tanken at det godt kunne have noget at gøre med gluten/stivelse etc. og så eksem – tænk lige, hvis man kan spise sig fri for cremer og at det hele tiden klør! Det kunne være fedt.

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *