januar 2014 archive

Får du stød af din vask?

Sikke et underligt spørgsmål! Og også ret langt uden for bloggens normale fokus. Men da vi var i sommerhuset henover nytåret fik jeg en dag et ordentligt rap over fingrene da jeg rørte ved vasken i køkkenet – og efterfølgende har jeg simpelthen lært noget om strøm som jeg er nødt til at dele med verden.Jeg får nemlig også tit stød når jeg vasker noget af køkkenvasken herhjemme – ikke nær så kraftigt som i sommerhuset, men nok til at det er rigtig træls. Og rigtig underligt.

Fællesnævneren er at opvaskemaskinen kørte i sommerhuset – og når vi får stød herhjemme, kører den også. Og hvad gør man så når man står over for sådan et problem?

Man spørger Google. Google ved nemlig alt og det viser sig at problemet er mere udbredt end som så og der er masser af håndværkermænd, der har skrevet hvad problemet skyldes og hvordan det løses.

Det skyldes at hårde hvidevarer som standard leveres med et stik, der kun har 2 ben (beklager manglen på fagsprog…). Der sidder så et label på maskinen hvor der står at den kun må installeres af en autoriseret håndværker. Og så vidt jeg kan læse mig til sørger en sådan autoriseret håndværker for at skifte det medfølgende stik til et med jord. Så vidt jeg kan se er det faktisk ulovligt at installere hårde hvidevare, såsom opvaskemaskiner, uden jordforbindelse.

Jamen, så er det da rigtig flot at de bliver leveret sådan! Hvorfor i alverden sidder der ikke et lovligt stik på dem når man køber dem?

Ahem, her er jeg jo så nødt til at indrømme at vi ikke har haft besøg af en autoriseret håndværker og stikket i vores opvaskemaskine har derfor kun to ben…og derfor får vi stød når vi rører ved vasken og opvaskemaskinen kører.

Hrmf.

Ps: Jeg er i øvrigt dybt forundret over hvor helt igennem spændende 9 måneder gamle babyer synes at opvaskemasiner er! Hvis Ekko ser den bliver åbnet kan man være sikker på at hun kommer kravlende så hurtigt de små hænder og fødder kan flyttes – lige meget hvor i stuen hun så befandt sig da maskinen blev åbnet… :-)

 

Tørstig!

Det der med babytegn, ik? Det er faktisk ret smart! Omkring jul begyndte Ekko, helt forsigtigt, at åbne og lukke den ene hånd – og forældrene kom straks løbende med et glas vand! Vi var lidt i tvivl om det egentlig var det hun mente, men hun drak hver gang villigt og kravlede så videre ud på opdagelse – og nu er der ikke længere nogen tvivl. Når Ekko er tørstig kaster hun håndtegn – og så er det bare med at opdage det og bringe noget vand til barnet.Vi begyndte med tegn allerede da hun var 4-5 måneder gammel, men havde egentlig ikke rigtig nogen ide om hvornår det kunne forventes at fænge an – men nu ved vi så at allerede omkring 9 måneders alderen (hun fylder 9 måneder netop i dag) er det muligt at kommunikere helt konkret og uden gråd med sit barn. Genialt!

Jeg tror ikke at hun nødvendigvis siger til hver gang hun har brug for vand, men et par gange hver dag vinker hun med den lille hånd – ofte kigger hun selv helt intensivt på hånden som om hun tænker ‘mon der virkelig kommer et glas vand når min hånd gør sådan her?’.

Jaja, lige pludselig læser hun forskerforum og de måbende forældre står tilbage og tænker ‘hvor blev tiden af?’ (ah, der går nok lige en 20-30 år, men alligevel :-) )

 

Nytåret

Det nye år blev nu skudt i gang på meget fin vis – hummer, sol, strand og ternet kjole i ministørrelse. Vi havde en smadder hyggelig og rolig aften i sommerhuset, omend jeg godt nok synes at det der nytår kommer lidt sent!Ekko opførte sig eksemplarisk, med undtagelse af da hun lige troede at vi havde inviteret dronningen på besøg og denne pludselig sad midt i stuen og holdt nytårstale…det passede ikke den unge dame, der absolut ikke ville holde op med at skrige igen før der var slukket for den farlige dronning! Vi afprøvede ikke dagen efter om statsministeren var en mere velkommen gæst, men tog for givet at hun nok heller ikke ville blive hilst med glæde…

OG! Her er så de nye mål:

Arm, spændt: 30 (-1 cm)
Arm, ikke spændt: 29.5 (-0.5 cm)
Bryst: 91 (i teorien -1 cm, men så længe jeg ammer er brystmålet temmelig svingende…)
Under bryst: 79 (+1 cm)
Talje: 71 (-5 cm)
Navle: 90 (ingen ændring)
Hofte: 100 (ingen ændring)
Lår: 59 (+1 cm)

Alt i alt og julen taget i betragtning er jeg ganske godt tilfreds. Jeg har haft et mave-træningsprogram jeg skulle lave nogle gange i løbet af juleferien, men til næste træningsvejledning (på tirsdag) bliver jeg nok nødt til at indrømme at det ikke er blevet til mere end én gang 😮
Tilgengæld har jeg været i centeret 4 gange og trænet cardio så helt faldet af på den er jeg heldigvis ikke :-)

Vi flytter rundt

Jeg har ikke lavet en række nytårforsætter i år (tror ikke at jeg opfyldte et eneste af dem fra sidste år…), men sådan et helt nyt og fint år er nu alligevel et godt incitament til at få lavet nogle ændringer i hverdagen. Den største ændring lige nu bliver selvfølgelig at Ekko skal starte i dagpleje og jeg skal til at søge arbejde (og forhåbentlig meget snart også begynde at arbejde!).Men sådan i det små, er der nu også plads til forbedringer. Vores motivation for den nye kostplan og min motivation for træning er helt i top – hvis det skal nå at blive til noget skal der virkelig ske noget nu imens vi begge går hjemme på barsel og jeg derfor har god mulighed for at træne temmelig meget. Jeg har en glimrende deadline d. 22. februar hvor vi skal til bryllup og jeg gerne skulle kunne passe ned i en str. 36! Forresten er der måle-dag i morgen, det er nu alligevel lidt spændende om de tre møder jeg har haft med min personlige træner har gjort nogen forskel – eller om julen har slugt alle fremskridt!

Mere håndgribeligt har vi i dag flyttet rundt i lejligheden – det er begrænset hvor mange måder møbler kan stå på, på 54 m2 når der skal tages hensyn til døre, skabe og vinduer og derfor har vores sofa altid stået samme sted. Dermed har vores fjernsyn også altid stået samme sted og dermed har vores spisebord også altid stået samme sted. Men nu har vi byttet om – så spisebordet er flyttet hen til lyset ved de store vinduer og ‘dagligstuen’ med sofa og TV er flyttet hen mod køkkenet. Det giver lidt flere skridt at gå, når der skal mad på bordet – men hey, det er vel også en slags træning?

Umiddelbart virker det godt – men pyh, jeg hader omrokeringsprocessen hvor alting står midt i det hele og man skal klatre over ting for at komme nogen steder. Og hvor man skal holde virkelig godt øje med den lille prinsesse pilfinger, der pludselig havde adgang til helt nye ledninger!

Ekko er mægtig sød til at hjælpe – hun har fx flyttet rundt på trommen ind til hun syntes at den stod virkelig godt (lige foran døren til soveværelset…).

 

Nu er vi også hoppet med på LCHF bølgen!

Ih, hvor har jeg mange gange, i mit stille sind, tænkt: ‘Sikke nogle tosser, der kan finde på at skære hele grupper af fødevarer ud af deres kost! JEG kunne i hvert fald aldrig undvære brød og kartofler!’.Men nu har ideen om Low-Carb, High-Fat alligevel sneget sig ind på mig og da vi fik Janes bog af svigermor blev det dråben, der fik os til at give det en chance.

Vi har aftalt at give det to uger med striks LCHF og se hvordan vi så har det, om vi har tabt os, om vi har energi hele dagen – bogen lover også bedre nattesøvn, men det er jeg bange for at Ekko nok skal få spoleret 😉

Når de to uger er gået dropper vi enten det hele eller også begynder vi at tage nogle af de ‘forbudte’ ting, såsom rodfrugter ind i kosten igen. Eller måske bliver vi så glade for det at vi bare fortsætter og aldrig ser os tilbage. Jeg kan dog ikke forestille mig at lade vores private kostvaner gå ud over besøg hos familie og venner (det siger jeg ikke mindst fordi jeg under ingen omstændigheder vil undvære hverken min mors hjemmebagte boller eller svigermors panerede fiskefileter når vi er i sommerhus :-p )

Vi startede i torsdags og min alleførste tanke omkring kosten er:

‘Det smager fantastisk’!

Nå ja, det kommer måske ikke bag på nogen at masser af fløde, masser af smør, lækkert økologisk kød (med fedtkant) og masser af friske grøntsager smager godt – men faktisk smager det så godt at det største problem lader til at blive at holde op med at spise når vi er mætte. For selv om det langt fra er en sultekur vi er ude i så er et af hovedformålene at mærke efter om kroppen rent faktisk har brug for mad eller om den bare synes at det kunne være hyggeligt at spise.

Min anden tanke er:

‘Jeg er virkelig mæt’. Og mætheden holder længe – mellemmåltiderne er allerede elimineret og vi er mætte hele aftenen selv om vi spiser allerede halv 6 (men ok, vores aftener er selvfølgelig heller ikke ret lange eftersom Ekko sover så dårligt om natten…).

Inden vi startede forestillede jeg mig at der ville være en psykisk barriere i forhold til at skifte vores kulhydrat-rige kost ud med en masse fedt. Jeg har hele mit liv hørt hvor skadeligt fedt er, og især de slemme mættede fedtstoffer, har været dømt ude i kulden – altid. Og det er i hvert fald helt sikkert, at hvis man tager sin fedtforskrækkelse med over i en kostplan uden kulhydrater – så bliver man sulten. Og træt. Og giver op.

Men til min store overraskelse virkede det slet ikke voldsomt da jeg var henne at handle til den første uge. Og faktisk heller nær så dyrt som jeg havde forestillet mig. Jeg startede med at købe stort set en af hver slags i grøntsagsafdelingen (og så kan det jo ikke gå helt galt). Derefter lukkede jeg øjnene da jeg gik forbi hylderne med brød og tog en af hver slags kød i køledisken (stort set). Til sidst fyldt jeg kurven op med ost. Det eneste jeg havde med hjem, som ikke plejer at være en del af vores dagligdagsindkøb var piskefløde, loppefrøskaller, kokosolie og virkelig mange æg.

Sidst, men ikke mindst, så ser maden indbydende ud – her er lørdagens morgenmad (omelet med hindbær og kokos – det smagte fuldstændig som pandekager):

 

1 2 3