januar 2014 archive

Weekend-liv

I de sidste par måneder har der ikke været forskel på hverdag og weekend. Med to forældre på barsel har har der været dømt hygge uanset om kalenderen har sagt tirsdag eller søndag. Men denne weekend er anerledes – for i morgen bliver vi forældre til et dagplejebarn. Selvom vi har god tid til at køre Ekko ind og hun i første omgang kun skal være der sammen med os så får hverdagen, fra i morgen, et element af ‘der er noget vi skal nå’.Derfor er der skruet lidt ekstra op for hyggen i denne weekend. I går var der tur på legeplads, fangeleg i stuen, en ekstra hygge-amning, flødeboller og i dag lagde vi ud med pandekager med hindbærflødeskum. Ekko havde allerede spist en hel portion fuldkornsgrød, men hun omsatte snildt en pandekage også 😉

Michelin-babyen i fuld fart:

Pandekagerne består af æg og hytteost og smager absolut fantastisk – og flødeskum til morgenmad er et gode som vi aldrig havde overvejet før vi begyndte op dette her LCHF 😉

Og nu? Nu skal der brygges kaffe og bades imens miniputten sover til middag – hav en rigtig dejlig søndag ude i snelandskabet :-)

Jagten er sat ind

Altså, job-jagten! Den rigtige verden, den uden for barsels-boblen, lurer lige rundt om hjørnet. Jeg glæder mig til at møde den, men sidder da samtidig med en lidt underlig fornemmelse i kroppen over at barselstiden kom og gik, uden at jeg rigtig nåede at finde mig til rette i den. Jeg skal gerne indrømme at barselslivet ikke var helt hvad jeg drømte om.I marts sidste år, da jeg svedte over phd-forsvar og en undervisningsuge med alt for mange for timer, og da jeg frøs maveskindet i en jakke, der ikke kunne lukke, drømte jeg om en sommer fuld af idyl og lykke. Jeg så mig selv gå lange ture med barnevognen, jeg så fred, harmoni, bedsteforældre, der lige kiggede efter lillemusen imens mor svingede støvsugeren. Jeg så en lift stå ved siden af motionscyklen i træningscentret med sødt sovende baby. Cafébesøg med mødregruppen, babysvømning, efterfødselsgymnastik – vi skulle det hele. Bevares, jeg så da også søvnløse nætter, uendelige bleskift, bekymringer og usikkerhed, men først og fremmest så jeg en lille familie, der sammen skulle vokse sig stærk.

Njah. Sådan blev det ikke helt.

Den første uge var ren magi. Boblende lykke og alt hvad man slet ikke kan forestille sig før man pludselig ligger med sit helt eget lillebitte vidunder på maven. I den anden uge fandt vi på plads herhjemme, lærte at afkode tegn på sult og træthed og lykken voksede. I den tredje uge nåede vi at tænke ‘det går jo strygende og hvor er det bare dejligt’.

Så ramte kolikken. Familie og venner trøstede og sagde ‘de første tre måneder er hårde, men så bliver det bedre’.

De første tre måneder kom og gik. Det blev ikke bedre. Det blev værre. Sultestrejke (fra barnets side), opkast og uendelige skrigeture blev hverdagen. Alt hvad der engang var mig forsvandt. Det var ikke sådan at ‘Charlotte’ blev til ‘Mor’ – jeg forsvandt bare. Sult, træthed, fysisk smerte – det var ligemeget. Det eneste der betød noget var at hjælpe stakkels lille Ekko igennem endnu et anfald af mavesmerter.

Så gik der 6 måneder og den lille baby blev større, maven fik det langsomt bedre og i takt med at den ene færdighed lærtes efter den anden fik Ekko mere mod på verden og jeg opdagede at der måske alligevel ville komme en dag hvor jeg kunne gå i seng og tænke ‘det var en dejlig dag’.

Den dag kom da Ekko var knap 8 måneder. Siden da er tiden gået stærkt – alt for stærkt. Ekko har udviklet sig til en nysgerrig, viljefast, skøn tumling og jeg har indset og taget til efterretning at jeg ikke kan være hverken ‘mor’ eller ‘kone’ hvis jeg ikke er ‘mig’. Træning er blevet genoptaget (desværre har det vist sig at jeg har kvadret min skulder fuldstændigt af at gå, stå og sidde rigtig dårligt med Ekko på armen så der ligger et stort genoptræningsarbejde foran mig), livsstilen er blevet taget op til overvejelse, CV’et er blevet opdateret, den første ansøgning sendt. Og jeg går stadig i seng (næsten) hver aften og tænker ‘det var en dejlig dag’.

Joh – vi er ved at være klar til næste kapitel. Her er et billede af den ‘nye mig’. Hende, der er klar til et helt nyt liv med åbningstider i dagplejen, første sygedage, elleve-taller, karriere og madpakker. Og alt hvad der ellers hører sig til.

 

Ekko sover, mor shopper

Det store kreditkort var fremme i går – den kommende dagplejestart kræver nemlig nye transportmidler:

Derfor er alt dette på vej! Cyklen er fra Bilka og alle de andre ting er fra cykelpartner – jeg krydser mine små fingre for at Ekko synes at det er alletiders at cykle. Det synes hun nok ikke, men hun kan nu blive nødt til at vænne sig til det for der er lidt for langt at gå og lidt for kort til at starte bilen op hver dag (undtagen måske hvis vejret er så dårligt som det er i dag, uf!).

2 uger med LCHF

Nøj, hvor har vi spist mange æg de sidste to uger! Og nøj, hvor er der også gået meget fløde igennem systemet.Men det er ikke kun æg og fløde, det handler om – vi har også spist seriøst meget blomkål, virkelig mange courgetter, auberginer og tomater. Mandler i lange baner og passata i endnu længere baner. Men det har på ingen måde været kedeligt – vi er ikke endnu kommet til at genbruge retter (selv om der er mange retter vi har haft lyst til at genbruge!) selv om vi kun har taget udgangspunkt i Janes bog ‘Spis dig mæt og glad’ – når vi løber tør for opskrifter er der er jo også hele hendes blogunivers og i øvrigt alle de andre dygtige LCHF bloggere – så vi kan i hvert fald slå fast at maden ikke bliver kedelig.Vi kan også godt slå fast at det med at blodsukkeret ligger stabilt hele dagen og at mætheden varer en 5-6 timer – det er rigtigt! Jeg tænker at grunden til at mange taber sig når de skifter til LCHF er at det virkelig ikke er nødvendigt at spise ret store mængder for at blive og holde sig mæt – så selv om der er skruet op for fedtet så er der skruet ned for det samlede energi-indtag.

For mig har vægten flyttet sig fra 66.5 til 63.5 på to uger – og det er på trods af virkelig hård træning to-tre gange om ugen. Og ja, jeg skriver ‘på trods’ – jeg ville egentlig forvente at min vægt steg efter at jeg begyndte at træne p.g.a. muskelopbygning og væske i kroppen. Ergo må jeg konkludere at LCHF slet ikke er så dumt – faktisk virker det til at være rigtig godt.

Og forresten –  i går havde vi bare ingen energi og kreativiteten i køkkenet rakte ikke længere end til en frysepizza (i absolut ikke-LCHF-stil). Den smagte godt. Men maaaand, hvor har jeg været sulten i nat! Og når Ekko synes at vi skal holde en lille fest hver eller hver anden time så har man temmelig god tid til at mærke lige nøjagtig hvor sulten man er. Så – LCHF : Frysepizza; 1 : 0.

Fyldig salat med avocado, bacon og valnødder:

Kylling i cremet mascarpone og tomat med blomkålsris:

Spicy fiskefriadeller med endnu mere spicy agurkesalat og mandelsnitter:

Vuggestueloven

1. Hvis jeg kan lide det – er det mit
2. Hvis det er i mine hænder – er det mit
3. Hvis jeg kan tage det fra dig – er det mit
4. Hvis jeg havde det i sidste uge – er det mit
5. Hvis jeg er ved at bygge noget er alle brikkerne mine
6. Hvis det er i nærheden af mig – er det mit
7. Hvis det er mit, må det aldrig se ud som om det er dit!
8. Hvis jeg mener at det er mit – er det mit
9. Hvis det ligner mit – er det mit
10. Hvis det er broccoli – er det dit

 

Det kolde hvide noget

Jeg er en af dem, der synes at det er fint. Koldt, lidt besværligt, men åh så fint. Sidste gang det sneede i nærheden af mig, blev Ekko født – i dag har budt på knap så store mirakler, men et lille mirakel er det dog at hun rent faktisk netop er faldet i søvn uden at blive ammet. Bevares, ikke uden skrigeri, men kun i 20 minutter – det kan vi godt leve med. Og nu er der chokolade til moderen – hygge længe leve :-)

 

Flere glimt fra boligen

Vi går egentlig rundt og er en lille smule trætte af vores lejlighed. Her er lidt lille. Her er lidt slidt. Her er lidt koldt. Og her er meget dyrt. Og så er vi begge to ramt af en ret stor portion udlængsel – efter en årrække på Vestegnen er vi ved at være klar til at der skal ske noget nyt.

Men ‘noget nyt’ er ikke helt så nemt mere som det var en gang. Familie-forholdene er ændrede siden jeg sidst pakkede mine sydfrugter og rejste til udlandet så for at give lejligheden lidt ekstra levetid har vi reorganiseret og købt nyt. Den nye lampe har fået ærespladsen foran vinduet, Billi-reolen fra IKEA har fået nye låger, bag hvilke en hel del rod er gemt væk, sofaen har flyttet plads og der er kommet nyt sofabord. Fjernsynet har måttet affinde sig med at stå højt til vejrs oven på metalskabet.

Vi synes at det ser pænt ud – og det giver lidt ro i sjælen imens vi venter på hvad fremtiden bringer.

 

Nye stole

Som en del af omflytningen i stuen har vi investeret i nye stole. Efter at have siddet på 25-kroners klapstole fra IKEA i årevis syntes vi at det var på sin plads med noget nyt omkring spisebordet – men det har været næsten umuligt at finde en stol, der lever op til vores krav:Stolen skal være behagelig at sidde på
Stolen skal være pæn
Stolen skal ikke koste det hvide ud af øjnene…
Stolen må ikke fylde for meget i vores lille lejlighed
Stolen skal være nogenlunde børnevenlig (dvs. nem at tørre af)

Det er da ikke urimelige krav, vel?

Valget faldt på Ilva’s Moon-stol til 499:

Først skulle stolene samles:

Og så skulle de afprøves:

Og nu er alle glade og alle sidder godt 😀

Verdens højeste baby

Dette er historien om en lille miniput, der gerne ville være den højeste i verden.Der var engang en lille pige. Hun var kun 48 cm høj og var derfor nødt til at kigge op på verden – og det hjalp bestemt ikke at hun kun var i stand til at ligge på ryggen for så var hun jo reelt kun i omegnen af 10 cm høj!

Inden den lille pige blev ret gammel fandt hun dog ud at det var muligt at stå på benene – det var dødbesværligt, det der med balancen, men hun forstod hurtigt at skælde ud ind til der kom nogen og rejste hende op.

Med tiden voksede den lille pige og efter godt 9 måneder havde hun nået en ret fin højde på omtrent 75 cm – men hun var stadig nødt til at lægge hovedet helt tilbage for at kigge op på de andre høje mennesker. Hvis de høje mennesker gerne ville have den lille pige til at grine behøvede de blot at sætte hende op på skulderen – deroppe fra havde hun det bedste udsyn og så var hun glad.

Men efterhånden blev hun lidt træt af at hun havde brug for hjælp for at blive så høj og derfor udviklede hun en teknik til at blive højere helt af sig selv – det eneste hun havde brug for var passende genstande at kravle op på og en dag opdagede hun noget helt fantastisk; stiger!

Fra da af skulle de høje mennesker holde endnu bedre øje med den lille pige, for det var slet ikke til at sige hvor hun kunne finde på at kravle hen ;-p

 

Kjolejagt

Til februar er der bryllup i familien – og jeg glæder mig! Jeg elsker brylluppers magi og jeg kan næsten ikke vente! Vi har allerede modtaget den smukkeste invitation i mands minde og min (kommende) svigerindes sans for romantiske detaljer er simpelthen uovertruffen så jeg ved bare at det bliver en helt uforglemmelig dag. Og en uforglemmelig dag kræver en ny kjole!
Jeg har gennemsøgt nettet højt og lavt, men er ikke faldet over lige nøjagtig den rigtige kjole – til sidst kom jeg i tanke om zalando og tænkte at de med mere end 6000 kjoler på udsalg må have en, der lige passer til mig. Først forelskede jeg mig lidt i disse tre:

Øv! Fornarina kjolen, til venstre, er udsolgt! Den kunne jeg ellers godt lige have set mig selv i…

Ted Baker kjolen i midten er virkelig smuk! Men med et prisskilt på 2300 (efter at der er fratrukket 50%) er jeg ikke sikker på at Jesper og min bankkonto er helt enige i at det er den rigtige kjole…heldigvis er den ikke tilbage i min størrelse så jeg slipper for at gå og tænke over om jeg kan få råd til den 😉

Frock and Frill kjolen har et mere venligt prismærke og er faktisk virkelig fin. Det er ikke en kjole jeg normalt ville overveje, men lige præcis til dette her bryllup synes jeg at den ville være helt perfekt. Den er udsolgt i størrelse 36 (og det er jo min plan at jeg bruger 36 inden brylluppet!), men den findes stadig i 38 og det er jo i virkeligheden den størrelse jeg bruger nu…hmm…dilemma…

Alice by Temperly kjolen til højre er nok egentlig min favorit – men den vil de også have 2000 for! Og selv om det er næsten halv pris og der er nogen, der siger at 1600 kroner sparet er 1600 kroner tjent så går det vist ikke alligevel…

Det samme gør sig faktisk gældende for DKNY kjolen – den tror jeg til gengæld nemt at jeg kunne bruge ved andre lejligheder og ikke kun til bryllup – måske er den ikke helt fin nok?

Orla Kiely guldkjolen var jeg helt vild med lige da jeg så den – men ved nærmere eftertanke vil den vist faktisk overhovedet ikke klæde mig…der skal mere strut i skørterne!

Der er temmelig mange sorte blonder på min liste! På trods at jeg faktisk ikke synes at sort er ret passende til et bryllup. Men når nu det er et vinterbryllup kan det måske godt gå alligevel. Swing og Rützou er begge ret fine bud – og ligesom med DKNY har de den fordel at jeg nemt ville kunne bruge dem bagefter også uden at være for pyntet. Den sidste er vist derimod lidt for hverdagsagtig…men meget fin! (Annarita).
Hmm…det er svært…

1 2 3