Nu med dagpleje

Ekko, klar til sin første dag hos dagplejeren, jeans, hættetrøje og varme sutsko:

Det der med at være i dagpleje…det går sådan, ok. Faktisk en hel del bedre end moderen havde forestillet sig. Men til gengæld en hel del dårligere end dagplejeren havde forestillet sig…

Jeg synes stadig at dagplejeren er sød og rar, men tilsyneladende hørte hun ikke helt efter da jeg sagde:

Nej, hun kan ikke falde i søvn selv
Nej, hun vil ikke holdes af andre end mig – heller ikke folk hun kender
Nej, hun holder ikke op med at skrige selv om man prøver at distrahere hende med alt muligt spændende
Nej, hun har ikke andre gear end ‘meget glad’ og ‘meget, meget gal’

Mandag var vi derhenne i et par timer og Ekko bevægede sig ret hurtigt væk fra mig og ud i stuen på opdagelse – stærkt tiltrukket af de andre piger! Hun holdt dog virkelig godt øje med hvor jeg blev af og ville ikke tages op af dagplejeren. Jeg så det som en god start at hun syntes om at være i huset.

Tirsdag var sådan en dag hvor jeg fik det helt forkerte ben ud af sengen og Murphys lov gjorde sig i den grad gældende. Men til sidst lykkedes det at komme hen i legegruppen hvor 6 pædagoger og ca. 10 børn tog i mod os. Ekko syntes at det var mægtig fedt med nyt legetøj og nye børn – i modsætning til pigerne i dagplejen var der endda børn, der ikke bare løb væk når hun kom tromlende. Succes. (Undskyld til alle dem der blev hevet i håret og fik stjålet deres legetøj).

Og i dag var det så planen at Ekko skulle falde i søvn henne i dagplejen (altså ikke selv, men sammen med mig, som hun plejer). Det var ikke rigtig et hit. 3 skrigeture senere gav jeg op og gav hende en tår mælk – og så sov hun i 35 minutter (unge dame, du havde været vågen i 4½ time og var helt fuldstændig smadret af træthed – lidt længere lur ville være fint). Da hun vågnede igen fik hun frokost og så hyggede hun sig rigtigt på gulvet så dagplejeren og moderen blev enige om at vi var klar til at moderen prøvede at gå et øjeblik. Ragnarok. Dagplejeren holdt i 7 minutter så hentede hun mig ind igen og skrigeballonen fandt igen lidt ro…

(OBS: Bedstemødrene har da hver især holdt meget længere end 7 minutter…jeg er faktisk lidt overrasket over at Ekko ikke fik en chance for at komme igennem raseriet, men det må hun så gøre en anden dag…jeg tror altså simpelthen ikke at vi kommer i mål uden mere ballade…)

Nåh men øh…så kørte vi hjem, ik? Ekko havde kun fået en køredragt på for ‘vi skulle jo bare lige ud i bilen og hjem’. Men bilen var kold. Og vinden var kold. Og Ekko frøs. Og skreg. Og mor havde glemt nøglen. Og far var tre kvarter væk for at ordne alt muligt praktisk. Flot. Bedre held i morgen…

Til gengæld er cyklen ved at være klar til brug – den mangler bare lige en lås. Ekko synes at den er mægtig fin:

Pyh…jeg synes faktisk at det er lidt hårdt at ‘køre ind i dagpleje’. Og jeg tror at Ekko er enig. Så nu vil jeg sætte mig ned på gulvet og læse Barbapapa og dufte til hendes hår. Som dufter lidt forkert af et andet hjem. Men stadig helt fantastisk.

6 Comments on Nu med dagpleje

  1. Emilie Ejlsborg
    januar 22, 2014 at 9:25 pm (4 år ago)

    Åh kram! Det er dét, som jeg frygter, når Kalle skal ud – at ingen lytter og at Kalle bare er ked af det! Men al start er jo svær ikke sandt :) Kalle er dog super dårlig til at undvære sin mor og græder, selv når mor er 1 meter væk fra ham, i mødregruppen, lille pyllerdyr! Men dejligt at hun ellers hygger sig mægtigt – kønne pigebarn! :)

    //Emilie
    http://gravidmedlupus.blogspot.dk/

    Svar
    • Charlie
      januar 23, 2014 at 7:38 am (4 år ago)

      Uh ja, enhver mors frygt! Og jo, jeg havde bestemt heller ikke forventet at det bare ville gå som smurt – men det kom bag på mig at det kom bag på dagplejemoderen hvad det vil sige når Ekko folder sig ud!

      Nårh, lille pus – hvor gammel er det han er nu? Du kan jo håbe at det er en mor-fase, der går over inden han skal i institution – Ekko havde en også en lang periode hvor hun blev mega ked af det hvis andre mennesker så meget som kiggede på hende! Men det er meget bedre nu :-)

      Svar
  2. Tine
    januar 23, 2014 at 10:03 am (4 år ago)

    Jeg har været begavet med børn, som efter uge 1, havde en fuld “arbejdsuge” i vuggestuen. Jeg tror det handler om at vænne børnene til at blive passet af andre. Ikke at mine børn har været meget væk fra mig, men somme tider er det sundt for dem (og for mig) at blive passet af bedstemor, moster, faster og lignende for at lære at sige farvel til mig og far. For det er jo egentlig samme øvelse, man laver i vuggestue/dagpleje.

    Jeg håber Ekko falder til hos dagplejeren. Og så håber jeg også at dagplejeren træder til. For i min verden kan hun da ikke bare bukke under fordi Ekko græder?!

    Kram

    Svar
    • Charlie
      januar 23, 2014 at 11:18 am (4 år ago)

      Hvor fedt at dine unger har været så gode til at starte i vuggestue :-)

      Jeg tror helt sikkert også at det er et spørgsmål om tilvænning, men jeg tror også at der er forskel på børn. Emilie er en seriøst signal-stærk pige og når jeg skriver at hun græder mener jeg at hun skriger fuldstændig kontrolløst, tårer og snot i lange baner og hun fremprovokerer opkast – det er sikkert et levn fra hendes kolik/spiseproblemer dage, men det er vores indtryk at det nu er primært i arrigskab og frustration – og det kan godt være noget af en mundfuld når man også har tre andre piger at tage sig af.

      Nå det er sagt så kom det virkelig bag på mig at dagplejemoderen opgav så hurtigt for jeg havde jo netop prøvet at forklare at Emilie er både enormt temperamentsfuld og samtidig relativt sensativ. Men i dag har Jesper været med hende derhenne og det viste sig at det vist mere var af hensyn til mig end til Emilie at jeg blev kaldt så hurtigt ind – for i dag fik hun lov at rase ud imens far sad ude på bænken og frøs :-)

      Mht. til pasning i øvrigt så er der ikke noget bedstemødrene hellere vil end være sammen med deres barnebarn! Og de kan sagtens klare en skrigetur. Problemet har været at der ikke er andet end skrigeture – og så er det jo ikke sjovt for nogen. Derudover er Emilie stadig fuldstændig umulig at få til at sove og dermed ret afhængig af mig (mon jeg nogensinde får mere end 1-1½ times sammenhængende søvn?). Jeg håber sådan at dagplejestarten kan være med til at lære hende også at nyde at være sammen med sine bedsteforældre :-)

      Svar
  3. Tine
    januar 23, 2014 at 12:00 pm (4 år ago)

    Øv! Selvom jeg læser med, så havde jeg faktisk ikke opfattet, at det stod sådan til hjemme hos jer. Hun er da en temperamentsfuld lille dame, hende E!:-)

    Godt at dagplejeren lod far sidde på bænken i dag. Det er da et skridt i den rigtige retning.

    Jeg håber Emilie vil lade sig passe i den nærmeste fremtid. Du fortjener en god nats søvn. Det skal nu nok komme. Vi kæmpede med Anton hver nat (flere gange om natten), men lige pludselig for 1 ½ måned siden sov han igennem. Og nu er der endda morgener, hvor vi må vække ham!! Så det kan vende lige pludselig. Håber I snart rammer det punkt.

    Svar
    • Charlie
      januar 27, 2014 at 8:20 am (4 år ago)

      Ja, det må man sige at hun er :-)
      Bloggen er egentlig et sjovt medie – jeg synes egentlig ikke at jeg prøver at gøre vores liv til et glansbillede og der har da også været et par svære indlæg en gang imellem, men i det store og hele er bloggen et sted hvor jeg deler alle de gode ting (som der heldigvis også er mange af) – på den måde prøver jeg nogle gange at overbevise mig selv om at det hele nok skal gå (sådan lidt ’smil-til-verden-så-smiler-den-til-dig-agtigt).

      Jeg kan godt huske at Anton heller ikke var den store sover – det lyder sørme dejligt at de små pus godt kan lære det selvom det ikke er medfødt, det der med at falde i søvn! I nat har jeg været oppe 7 gange…og to af gangene tog det en hel time med skrigende baby…uf!

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *