Ipad-tip

Priser du dig en gang imellem lykkelig over at have fået barn i en tidsalder hvor der findes ipads? Det gør jeg!Ekko er endnu så lille at det ikke er nødvendigt at begrænse brugen af elektronik – men ipad’en bliver mere og mere interessant. Til at begynde med behøvede den slet ikke at være tændt – den fungerede nærmest som et spejl og var tilsyneladende utroligt interessant for et 6 måneder gammelt barn. Derefter fandt hun ud af at der er et billede af hende selv på når den er tændt – det er endnu bedre end et spejl! Og nu er vi kommet til at hun kan sidde i nogle minutter men en app og hygge sig (favoritterne er Moobah, Giggle Gang og Sanglege) – men det der med at man ikke må trykke på ‘hjem’ knappen, eller at vinduet skifter når man swiper på en helt særlig måde (som hun er virkelig god til!) – det er ikke så smart!

Men apple tænker jo på alt og her er løsningen (måske alle allerede kender dette trick, men jeg er så imponeret over det at det straks må deles :-p ):

Gå ind i indstillinger. Vælg Generelt. Vælg Forenklet adgang (under læring). Slå forenklet adgang til.

Når du er inde i en app trykker du tre gange på ‘hjem’-knappen. Nu er forenklet adgang slået til og hverken ‘hjem’-knap eller ‘sluk’-knap er aktive. Man kan heller ikke swipe sig ud af spillet – man kan kun bruge netop den app man er inde i.

OG! Hvis du trykker tre gange på ‘hjem’-knappen igen kan du med en finger tegne rundt om områder på skærmen, der skal være inaktive – dette er enormt smart i alle de børneapps hvor man kan tilkøbe alt muligt – man tegner bare rundt om købefunktionerne og så kan barnet ikke længere trykke på dem. I like!

Yes yes, teknologien længe leve :-p

Billede fra ‘Moobah’ – i’et, hvor man kan få info om spillet, er deaktiveret så Ekko kan bladre løs i de søde dyr 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *






This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.