Dagplejen fortsat

Phew…det trækker godt nok tænder ud, dette her med dagpleje! Ekko synes fortsat at det er mægtig fint med andre børn og spændende legetøj (især den meget fine gåvogn er et hit), men hun synes også fortsat at det er verdens allerdårligste ide at man ikke kan være i dagpleje sammen med mor eller far…Sådan her er alle dagene forløbet i denne uge:

Kl. ca. 6: Ekko vågner og morgenhygger med far (mor, der stadig er oppe 5-10 gange hver nat, sover en time mere)
Kl. ca. 7: Morgenmad
Kl. ca. 8: Aflevering af sur baby i dagplejen. Den lille dame har nu regnet ud hvad der skal ske når hun bliver sat ind i bilen så der starter balladen…
Kl. ca. 8.30: Ekko falder udmattet i søvn i Anitas arme – og vil ikke lægges. Næh, hun mener godt at stakkels Anita kan sidde med hende på skøddet imens hun sover…heldigvis er de tre andre piger i dagplejen helt upåvirkede…faktisk er de virkelig søde og gør alt muligt for at opmuntre babyen som er ‘ked af det’. De kommer med dukker, siger ‘bøh, Milie’ og er i det hele taget ret seje.
Kl. ca. 9: Ekko vågner igen og surhedsgraden er varierende. De sidste par dage har hun faktisk hygget sig i en times tid – JUBII 😀
Kl. ca. 10-11 stykker: Ekko kommer igen i tanke om at mor og far mangler og bliver rasende.
Kl. 11.30: Ekko bliver hentet.

Og NU kommer det skønne: Fra det sekund en af os træder ind nede hos dagplejen er Ekko glad! Som i virkelig rigtig glad og ikke bare ikke-sur – det er SÅ dejligt. Og nu kommer det næste skønne:

Kl. ca. 13.30: Ekko falder i søvn og sover i 1½ – 2 timer. Du læste rigtigt, TO timer! Det er crazy vildt – men super godt for både forældre og barn med en ordentlig lur.

Resten af eftermiddagen nyder vi alle sammen det gode humør (når der altså ikke kommer sygdom på tværs…argh!) og jeg må sige at selv om det er hårdt at hun er så ked af det i dagplejen så er hun virkelig en fornøjelse når hun kommer hjem så overordnet set har vi det, som familie, meget bedre end vi nogensinde har haft det før. Bare vent – om en uge skriver jeg måske et indlæg om hvor godt det går om natten (fingers crossed :-p )

 

6 Comments on Dagplejen fortsat

  1. Sacha
    januar 30, 2014 at 4:44 pm (5 år ago)

    Hun er da noget af bestemt dame, med et rigtig godt temperament.
    Håber hun snart falder til ro og finder tryghed i dagplejeren og de andre børn.

    Svar
    • Charlie
      januar 31, 2014 at 7:54 pm (5 år ago)

      Ja! Jeg ved altså ikke hvor hun har alt det temperament fra…jeg synes at hun har sådan nogle rolige forældre! Jeg håber godt nok også at det ender med at blive positivt for hende, men lige nu ser det godt nok lidt sort ud… :-/

      Svar
  2. Ann
    januar 30, 2014 at 7:05 pm (5 år ago)

    Årh, Charlie! Jeg har så stor respekt for at du kan hænge sammen når du stadig er oppe så mange gange om natten. Jeg er et surt mor-skrog, hvis bare jeg har været inde hos Muffin 3 gange. Det er hårdt! Og hvor jeg bare håber for jer at Ekko falder til ro hos dagplejen og at nætterne bliver bedre for jer.

    Svar
    • Charlie
      januar 31, 2014 at 8:01 pm (5 år ago)

      1000 tak! Ærlig talt så hænger jeg altså nærmest heller ikke sammen…men det har altid været sådan at når Ekko er så ked af det så forsvinder mine behov og lige nu er dagplejen virkelig hård for hende. På tirsdag har vi en aftale hos børneterapien – vi har tidligere diskuteret det med vores sundhedsplejerske, men afvist det fordi vi synes at det virker så drastisk. Men i dag bad vores dagplejemor om at vi prøvede – hun havde været nødt til at sende de andre piger med en anden dagplejemor fordi Ekko bare var så gal og frustreret at hun slet ikke kunne tage sig af alle fire piger – og sådan skal det jo ikke være! Jeg ved ikke hvad jeg tror at børneterapien kan hjælpe os med, men nu hvor beslutningen er taget glæder jeg mig meget til at møde dem og høre hvad deres erfaring er med børn som Ekko – den etiket de sætter på hende lige nu er ’særligt sensitiv’ så det er jeg gået i gang med at læse en masse om (jeg kan jo lige så godt læse når jeg ikke kan sove :-p ). Opdatering følger på bloggen… :-)

      Svar
  3. Tine
    januar 31, 2014 at 11:55 am (5 år ago)

    Dejligt med fremgang på søvnfronten om dagen!! Forhåbentlig indser Ekko hvor dejligt det er at sove flere timer i streg. Så skal hun bare lige prøve det om natten også.
    Tager hun den lange lur i barnevognen om dagen? I så fald ville jeg nok eksperimentere med at lægge hende til natten dér også:-). Alle kneb gælder!
    Og som Ann, siger: Stor respekt for at du endnu hænger sammen!!

    Svar
    • Charlie
      januar 31, 2014 at 8:04 pm (5 år ago)

      Ja, det må da virkelig være dejligt for hende! Det håber vi også at hun indser :-)
      Men nej, hun går desværre stadig amok når man nærmer sig en barnevogn – det synes hun altså bare ikke om! Så hun sover enten i vores seng eller i sin egen seng lidt afhængigt af hvordan hun er faldet i søvn.
      Som vores sundhedsplejerske så venligt sagde den anden dag så ’sover de fleste børn godt når de er omkring 3 år’… 3 ÅR?!? Oh dear…vi væbner os med tålmodighed… :-)

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *