Bryllupsfotograf: To do or not to do?

Inspireret af et indlæg hos Rock ‘n Roll Bride vil jeg lige dele lidt om min erfaring med bryllupsfotografer (selvfølgelig også inspireret af at vi snart skal til bryllup – jubii).Vi valgte for 2½ år siden at gøre plads i budgettet til en professionel fotograf – inden selve brylluppet føltes det som en dyr beslutning som vi faktisk tvivlede på adskillige gange i forbindelse med forberedelserne, for var pengene nu i virkeligheden brugt bedre et andet sted?

Jeg må hellere slå fast med det samme – en dygtig fotograf, der er med hele dagen, fra kirken og til efter brudevalsen, og som derefter skal hjem og redigere hundredvis af billeder, koster temmelig mange penge. Så hvis man sidder med et stramt budget er det selvfølgelig fantastisk fint hvis man har en ven, fætter eller anden bekendt som kan tage billeder i løbet af dagen.

Vi endte med at holde fast i vores beslutning og mødtes med Martin og Hazel ‘on location’ forud for brylluppet for at snakke lidt om forventninger og for at se området hvor festen skulle holdes. På bryllupsdagen tog de intet mindre end 4000 billeder af alt lige fra blomsterpigens sko, risposerne, kjolen, maden, brudevalsen, alle gæsterne, talerne – og ikke mindst, alle de små detaljer som jeg havde lagt et stort arbejde i for at gøre dagen helt speciel for vores gæster (og for os). Af de 4000 billeder fik vi 6-700 (jeg ved det faktisk ikke nøjagtigt, der er virkelig mange!) redigerede, smukke billeder og det var simpelthen fantastisk at kigge dem igennem og se alle de små øjeblikke igen – og også en masse små øjeblikke som vi slet ikke havde bemærket i første omgang fordi sådan en dag flyver afsted og der sker så meget! Og det er stadig fantastisk – jeg bliver virkelig glad af alle de dejlige billeder. Forskellen på de professionelle fotografer og ‘vennen, med det gode kamera’ er i høj grad fotografernes forståelse for og udnyttelse af det naturlige lys. Prøv fx at se forskellen på disse to billeder, der er taget med få sekunders mellemrum:

Eller disse billeder af Hopballe Mølle hvor vi holdt festen:

Der er jo for så vidt intet i vejen med billedet til højre – fotograf billedet rammer bare så fint den stemning, der var på dagen og den følelse jeg har når jeg tænker tilbage på den.

Et særligt svært øjeblik for amatørfotografer at fange er når der bliver kastet med ris:

Og et sidste eksempel fra middagen:

Jeg har ikke at øjeblik fortrudt at vi valgte at prioritere billederne højt i budgettet, men hvis man stadig ikke er overbevist er det også en mulighed at nøjes med at hyre fotografer til at tage portræt billeder (typisk en time efter selve vielsen). Her må man virkelig tænke over hvilken type billeder man gerne vil have; klassiske eller kreative? Vi ville gerne have taget billederne udendørs og på trods af massivt regnvejr fik vi nogle sjove, skønne og smukke billeder (som har været vist på bloggen før, men jeg elsker dem så her kommer der endnu et):

Der er flere billeder herher og her. Og så blev vores bryllup vist hos Pretty Chic Blog hvor der også er masser af billeder 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *






This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.