oktober 2013 archive

Stormskader

Sikke et vejr, der væltede ind over os i går! Vi red stormen af hos farmor med mørbradbøf og stearinlys så det virkede slet ikke så slemt som det egentlig var. Vi er skam heller ikke hårdt ramt af stormskader, men vi har en gennemblødt barnevogn på altanen, der har mistet sit regnslag og en olie-lampe, der har mistet sin top. Vores overboers glasoverdækning på altanen er smadret hvilket giver glasskår på hele vores altan, hvilket unægteligt er mere træls for dem end for os, men sammenholdt med den u-overdækkede barnevogn er det nu en smule træls…

Håber at i derude også er kommet igennem uden større skader…

Mini & Mokka

Ovre i Horsens ligger der en butik. En helt ny butik. Faktisk er den så ny at den først åbner på fredag. Den nye butik sælger det lækreste baby/børnetøj og imens man kigger alle de lækre ting igennem kan man nyde en god kop kaffe og et stykke hjemmebagt kage. Og hvis man er ammende mor (og det er der jo nok en hel del af butikkens kunder der er) så kan den lille guldklump også få sig et måltid i det fine ammehjørne. Café, børnetøj og ammehjørne på én og samme gang – se, det er et koncept som jeg er fan af! Meget rammende hedder butikken Mini og Mokka.

Butikkens ejer hedder Charlotte og hun er et af de cooleste mennesker jeg kender. Jeg har kæmpe, kæmpe respekt for at hun springer ud i projektet som iværksætter og jeg håber virkelig at alle andre også vil få øjnene op for hvor genialt det er at slå café, ammemulighed og butik sammen. Udover at være cool er Charlotte også sindssygt musikalsk og derfor byder butikken udover mærkerne Hjorth, Wheat, Okker Gokker og Vingino også på et udvalg af musikinstrumenter for både helt små og lidt større børn.

Charlotte har sin egen private lille model – jeg er ret sikker på at han bliver Jyllands mest velkældte baby!

Hvis du nu ikke bor i nærheden af Horsens (eller bare ikke kan vente helt til på fredag) så frygt ej! Webshoppen er nemlig allerede åben og fuld af lækre ting – her er mine favoritter:

Body fra Hjorthkøredragt fra Okker Gokkeroveralls fra Okker Gokkerbody med frø fra Wheatbukser fra Wheatrytmebjørn

Eneste problem bliver selvfølgelig at få kaffen over nettet…den må vente til engang hvor vi er i nærheden af Horsens :-)

Ps: For god ordens skyld så er indlægget altså ikke sponsoreret – jeg synes bare at Charlotte er sej og jeg håber at butikken får masser af vind i sejlene :-)

Helt ude i skoven

Endelig er Ekko blevet stor nok til at sidde i bære-rygsækken! Vi afprøvede den i går med en tur i BabySam og det var en succes (se nederste billede). I dag har vi været på vores allerførste rigtige udflugt. Altså sådan en tur, der ikke havde andet formål end at komme lidt ud i luften som familie – Ekko var godt nok ikke synderligt imponeret af Vestskoven selvom vi havde både vand, frugtmos og chips med (faktisk var hun ret interesseret i chipsene, men dem måtte hun ikke få. Uretfærdigt).Vi kom et par 100 meter ind i skoven før hun absolut ikke gad gå længere i rygsækken, men så pitstoppede vi bare med picnictæppe og kiggede på heste og hunde, der gik forbi. Hyggeligt – også selv om Ekko lige snuppede sig en ægte skrigetur på vej tilbage til bilen. Hun bliver fin at have med som bjørneafskrækker engang når turen går til større og vildere skove end Vestskoven…

 

Photoshop

Jeg ønsker mig sådan et kursus i photoshop! De allerfleste billeder her på bloggen er uredigerede og jeg synes også som udgangspunkt at det er sjovt at prøve at skabe pæne billeder uden ’snyd’. Men nogle gang er lyset bare dårligt og så kan det være fint at shine lidt op i et redigeringsprogram efterfølgende.Jeg bruger photoshop og jeg kan én ting. Den vil jeg gerne dele, så her kommer en lille guide i at ændre billeder fra lidt mørke til lidt lyse:

Det første jeg altid gør at indstille ‘levels’. Gå ind i ‘image’; ‘adjustments’; ‘levels’:

Flyt de der små pile-dimser hen til kanten af ‘bjerget’ for at ændre hvid-balancen (hedder det, det?). Allerede nu er billedet lysnet og da det jo var hele formålet med behandlingen kan man faktisk bare gemme og være glad.

Men hvis man gerne vil gøre farverne lidt klarere kan man lave en kopi af billed-laget (højreklik; kopier). Jeg bruger først laget ’screen’. Opacity er som udgangspunkt 100 % – en gang imellem kan det faktisk give et fint udtryk at lade gennemsigtigheden være meget høj. I dette tilfælde ville det resultere i en krid-hvid baggrund, men samtidig ser lyset meget redigeret ud. Jeg sætter som regel opaciteten til ca. 20 %.

Lav nu endnu en kopi af billedet og vælg ’soft light’. Det er her de klare farver kommer fra. Som regel sætter jeg opaciteten til mellem 50 og 70 % – men prøv dig frem og find den rigtige balance.

Sidste trin; saml alle lagene i et ved at trykke ‘layer’; ‘flatten image’. Og nu mangler du bare at gemme. Voila :-)

 

Dagens Ekko

Phew, det er svært at finde tid til at blogge når Ekko og jeg er alene hjemme! Vi er lige på vej ud af døren for at tage i svømmehallen, men det fortjener næsten sit helt eget indlæg (svømmehallen er et hit!). Derfor er der kun et par billeder og ønsket om en god dag til alle, der klikker forbi :-)

Ps: Hov! Se nu lige hvor dygtig Ekko er blevet til at sidde! Haha, lille ranke baby!

 

Forbudt

Hvem er det egentlig, der har besluttet at de sjoveste lege er dem, der er forbudt? Det er mig, der bestemmer hvad der er forbudt, men det er i sagens natur den unge Ekko, der bestemmer hvad der er sjovt og interessant nok, så er det de samme ting, der står på begge lister.Hvis man troede at man kunne gå hen BabySam og købe farverigt fint legetøj til alderen 6+ og så var baby underholdt – så tog man fejl! I går var der kun én ting, der duede. One thing, and one thing only.

Bøger.

Ikke de der smarte baby-bøger med tykke papsider. Næh nej, rigtige bøger.

Jeg synes egentlig ikke at hun behøver at ødelægge alle vores bøger og jeg tror heller ikke at det er så sundt ligefrem at spise papir – men til sidst overgav jeg mig og gav hende bogen om Malvin (*). Efter få minutter så bogen således ud:

(*) Bogen handler om en dreng, der er på tur med sin far. Tilsyneladende må man spise pizza til morgenmad og man behøver ikke at børste tænder når moderen ikke er der. Jeg tænkte at den slags lærdom godt måtte spises. Men papiret blev jo ikke sundere af at budskabet var dårligt så jeg tog den fra hende igen. Jeg fik da lige 3 minutters ro :-p

DIY: Slyngegynge

Som før beskrevet har jeg forsøgt at bære Ekko rundt på alle mulige måder, men først da bæreselen kom i spil fandt vi en måde som vi begge to synes er et hit. Derfor har jeg diverse slynger og vikler liggende, men nu har fastviklen fået et come-back – og den er vist endda strøget direkte ind på førstepladsen. Den har nemlig transformeret sig til en gynge!For at lave gyngen skal du bruge en fastvikle (eller et andet langt og ikke-strækbart stykke stof), ringene fra en ringslynge (kan købes her), en krog du tør overlade din babys vægt til (en lidt mindre krog end min skulle nok kunne gøre arbejdet!) og evt. et stykke træ, der kan bruges til at adskille de to sider af vikle-gyngen (ikke nødvendigt, men meget smart):

Når skruen sidder forsvarligt i loftet indsættes baby – og så vugges der 😀

Ps: Viklegyngen kan også sagtens bruges til større børn, der kan sidde op – så er den mere som en almindelig gynge end som en vugge.

An apple a day…

…keeps the doctor away. Det håber vi ihvertfald. Vi synes at vi har set rigeligt til læger og andre behandlere det sidste halve år!Under alle omstændigheder smager æbler dejligt – og perfekte, røde, saftige æbler, plukket direkte fra træet smager underskønt. Ekko er enig :-p

 

Skal jeg hjælpe?

Skal jeg hjælpe med at blogge?

Skal jeg hjælpe med at lave mad?

Skal jeg hjælpe med at sørge for at ting er lige?

 

Ørelæge Schmørelæge

Essensen af dette her indlæg er at der intet er galt med Ekkos øre – og det er vi glade for :-DGårsdagens ekspedition til ørelægen var dog ikke rigtig en succes…

Vores (i øvrigt fantastiske) læge havde anbefalet netop denne ørelæge ‘da han er god til og vant til små børn’. Det lød jo godt så selv om hans klinik ligger ca. 20 km længere væk end den nærmeste ørelæge ringede vi for at få en tid. Jeg ved godt at spædbørnsmødre kan have tendens til at synes at alting skal foregå efter deres barns skema, men undrer mig nu alligevel lidt over at når man ringer og siger noget i retning af ‘vores datter har ikke kunnet sove i en måned, hun skriger rigtig meget, tager sig til ørerne og selvom det stadig kun bliver til en time ad gangen går det lidt bedre med søvnen når hun ligger i en seng med hævet hovedgærde, og så kaster hun op hver dag’ og de så siger ‘kan i komme ind i næste uge?’. I NÆSTE uge? Kære receptionist, kan du ikke høre desperationen i min stemme?

Nåh men, det kunne hun åbenbart ikke og hvad betyder en uge fra eller til i det lange løb? I går var den uge så gået og jeg pakkede Ekko ned i den lille bil og kørte afsted – med gps’en tændt og det hele. Jojo, man er nok pludselig blevet en hightech lille familie.

Vi fandt ørelægen (næsten) uden problemer og fandt en parkeringsplads (næsten) i nærheden og så gik vi ind for at vente. Og vente. Efter en halv time kom der en dame og bad om sygesikringskort – hvilket jo aldeles er en helt rimelig forespørgsel…arhmen, jeg havde da husket både bleer, skiftetøj, mad, kørekort, adresse, legeting, tæppe, puslehalløj og alt muligt – bare ærgerligt at det eneste jeg rent faktisk skulle have brugt var det sygesikringskort :-s

Nå, efter et lidt misbilligende blik fandt vi ud af det og blev bedt om at vente (og det var vi jo også allerede i gang med så no problem). Venteværelset var i øvrigt fuldstændig tomt så jeg forestillede mig at der ikke kunne gå ret længe – men der kunne rent faktisk godt gå endnu en halv time inden vi kom ind til lægen.

Men det var IKKE lægen vi kom ind til. Altså, jo, han var jo læge, og i turnus, og absolut ikke ‘god til og vant til små børn’. Flink nok sådan som person betragtet, men altså ikke lige ekspert i småbørn. Til den stakkels læge, der i den grad fik skæld ud af Ekko, vil jeg bare sige; hvis der er noget du gerne vil fortælle moderen om proceduren så er det en god ide at gøre det inden du stikker metal-pind ind i barns øre. For når først metal-pinden er i spil så kan moderen ikke længere høre hvad du siger.

Men vi kom da igennem (alle 10 forsøg på at kigge i det ene øre og alle 7 forsøg på det andet øre) og vi fik målt trykket med trykmålerdimsen. Og så gik lægen. Så mig og Ekko gik lidt rundt og prøvede at få styr på skrigeriet imens jeg tænkte over om vi mon var færdige og hvad resultatet af undersøgelsen var?

Efter nogen tid kom lægen tilbage og sagde at han var lidt i tvivl om resultatet så vi skulle lige komme med ind til den anden læge (ham der er ‘god til og vant til små børn’). Retfærdigvis var denne læge vist faktisk typen der naturligt udstråler den type ro som små børn har brug for, men løbet var bare ligesom kørt for Ekko så da vi skulle HELE undersøgelsen igennem igen brød helvede altså løs – igen.

Da læge 2 var færdig med at kigge sagde han sådan lidt affærdigende ‘hun har da ikke mellemørebetændelse’. Det mener jeg altså heller ikke at jeg nogensinde har påstået! Vi ville skam bare gerne have undersøgt om der kunne findes en årsag til henholdsvis skrigeriet og al den opkast. Men det kunne der altså ikke så vi pakkede os ned i bilen igen hvor Ekko gik ud som et lys og sov hele vejen hjem. Så historien endte skam godt :-)

Ps: Nårh ja. Begge læger blev ved med at sige ‘han’ om Ekko. Og jeg ved da godt at jeg selv havde valgt tøj i pastelfarver, der var sådan turkis-agtigt, men altså, kigger i ikke lige i papirerne hvad patienten hedder? :-p

 

1 2