Bær dit barn

Jeg synes at der, ihvertfald i teorien, er super mange fordele ved at have sit barn i slynge/vikle. Traditionen siger at slyngebørn er mere rolige og græder mindre da den tætte kontakt med moderen lige fra fødslen skaber tryghed. Derfor købte jeg en slynge allerede inden Ekko blev født og puttede hende optimistisk i den kort efter at vi kom hjem fra hospitalet. Jeg kan huske at det føltes lidt usikkert at putte lille bitte Ekko ind i slyngen og jeg følte ikke rigtig at jeg kunne få den til at støtte hende ordentligt. Det mente hun clearly heller ikke. Hun protesterede højlydt så jeg opgav eksperimentet efter få dage.Senere læste en gammel studie-veninde om vores lille kolik-trut og tilbød at vi kunne låne en fastvikle som hun selv havde haft stor glæde af da hendes datter kolikkede. Jeg tænkte HURRA og glædede mig til at få gang i viklen. Jeg var indstillet på at det nok krævede lidt tilvænning, men jeg havde det problem at jeg ikke selv kunne få Ekko placeret og øvelsen var derfor svær at få. Dog følte jeg at viklen gav en super støtte til både min ryg og Ekkos ryg og derfor investerede jeg i en strækvikle.

Nu kunne jeg selv placere Ekko og det var en skøn måde at bære hende på! Bortset fra at hun syntes at det var mega træls…hun har aldrig været typen, der gider at putte sig ind til os og det kommer man jo uværgeligt til når man sidder der i viklen. Jeg havde nogle få gange held til at få hende til at falde i søvn i viklen (naturligvis kun ved brug af støvsugeren på max volumen…) så jeg kunne gå en lille tur, men det blev aldrig en rigtig succes da skrigeture var obligatoriske hvis hun vågnede og opdagede hvor hun var…og der der med at det kunne få hende til at falde til ro at blive båret rundt på den måde var desværre ikke tilfældet…

Sidste skud på bære-stammen er en bæresele hvor hun kan sidde frem ad. Og den er et hit! Ja, du læste rigtigt – Ekko elsker den! Jeg troede ellers efterhånden at hun bare var verdens mest immobile baby – men i denne uge har jeg været ude at handle to gange med en helt stille baby på maven!Hun spræller med arme og ben, men hun bliver helt fascineret af omgivelserne når vi går rundt og den ene gang faldt hun endda i søvn i selen (jep, det så meget lidt elegant ud da jeg efterfølgende prøvede at vikle både mig selv og hende ud af selen og ned i barnevognen så hun kunne sove videre, men det lykkedes…).

Det er dog ikke ren lykke. I går gik jeg rundt med hende imens jeg lavede mad og de sprællende ben fangede naturligvis den helt nye bøtte salt, der stod på køkkenbordet…hvad er det nu for en skulder salt skal smides over for at afværge ulykker? Og bliver ulykkerne større når man hælder virkelig meget salt på gulvet end når det kun er en lille smule? Det håber vi ikke…

Udvalget af bære-halløj:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *