Kolik og kiropraktor

Er du en lille smule himmelfalden hver gang folk siger at du skal huske at nyde de første måneder for ‘de bliver så hurtigt store’? Du synes at det er lidt ligesom at sige ‘nyd det nu når tandlægen borer for han er så hurtigt færdig’…Har du med stigende desperation set frem til de famøse 3 måneder hvor baby forventes at have vænnet sig til verden og kolik symptomer ofte aftager?

Bruger du tricks som at svinge liften så højt at det er liiiige før baby falder ud, for at få den lille til at falde til ro?

Har du sunget ’se min kjole’ i op til 3 timer i streg med en lille skrigeballon på skulderen (ofte!)?

Har du haft støvsugeren kørende i månedsvis (uden rent faktisk at støvsuge) fordi hvid støj får baby til at falde lidt til ro?

Er du ved at falde om af træthed, men alligevel ville du ønske at der fandtes en bank hvor du kunne bytte en times søvn for en times glad baby?

Kigger du på klokken når et anfald starter og tænker ‘ok, nu er klokken 15, så sover hun senest klokken 17, sandsynligvis klokken 16, for der har hun simpelthen ikke energi til at skrige mere’. Og så går du rundt med hende og ønsker, ønsker, ønsker at du kunne gøre noget for at hjælpe hende.

Kan du svare ja på nogle af ovenstående så tillykke! Du har vundet en kolik-baby.

Vi vandt i det lotteri. Og vores hjerter bløder for vores lille pige, der er så ked af det. Vi har prøvet alle de tricks, der er i bogen, men da Ekko samtidig er den ulykkelige indehaver af prædikatet ‘uncuddly’ har gode råd været meget dyre. Svøbe, slynge, vikle, holde, hoppe, nusse, made, barnevogn, autostol. Intet kan få hende til at falde til ro når kolik-anfaldene rammer. Og de rammer. Tit.

De tre måneder kom og gik og der var faktisk også en kort overgang hvor det gik bedre. Men den gik over. Alt for hurtigt. Og nu har vi rundet 4½ måned og hun er stadig lige ulykkelig.

Jeg har været meget tilbageholdende i forhold til at opsøge alternative behandlingsformer. Jeg har meget lille tillid til zoneterapi, jeg bryder mig ikke om at trykke på så små menneskers rygsøjler og kranio sakral terapi ved jeg intet om, men det lyder så hokus-pokus-agtigt. Jeg var sikker på at hun ville vokse fra kolikken af sig selv, men efterhånden var der ikke meget der tydede på det. Og så kom der en dag, i sidste uge hvor jeg ikke kunne mere. Den slags dage har der egentlig været en del af, men denne her var anerledes for det var ikke kun mig, der ikke kunne mere. Ekko kunne heller ikke mere.

Hun kom ud af sin trance, kiggede på mig og jeg følte at hun sagde meget tydeligt ‘nu bliver vi altså nødt til at prøve noget andet end bare at gå rundt og græde alle sammen’. Så vi ringede til en kiropraktor.

Nu har hun fået to behandlinger og begge har udløst forfærdelige skrigeture, men efter at de er overstået har hun både mandag og onsdag taget sig en seriøs lur. 4 timer. Så længe sover hun ikke engang om natten. Så der er vist ingen tvivl om at den lille krop reagerer på behandlingen Og i går aftes var hun slet ikke ked af det. Hun hyggede og legede, spiste og gik i seng efter kun 5 minutters brok. Klokken 21. Det har vi simpelthen aldrig prøvet før. Så nu siger vi at det virker, det der med kiropraktor.

Og så siger vi at denne her Ekko, hende der vil sove når hun er træt og spise når hun er sulten, hende, der smiler fordi det er rart at være vågen og hende der er så nysgerrig at hovedet slet ikke kan dreje langt nok rundt til at hele stuen kan overvåges på én gang, vi siger at hun er kommet for at blive.

 

8 Comments on Kolik og kiropraktor

  1. Henriette
    august 22, 2013 at 11:21 am (5 år ago)

    Jeg har kun hørt gode historier om kiropraktor og de ER virkelig miralmagere.. Det er som at komme ind og bytte sit barn til et nyt!
    Hvor er det dejligt for jer, at i endelig har fundet en løsning på de lange sørgelige dage! Jeg håber ikke jeres budget falder helt fra hinanden 😉

    Svar
    • Charlie
      august 22, 2013 at 3:11 pm (5 år ago)

      Haha, det er jo ikke helt billigt med sådan en behandling og slet ikke hvis det skal vare i mange uger. Men hvis det virker, så finder vi pengene. I dag har hun ikke været helt i hopla, men heller ikke så ulykkelig som normalt så jeg krydser fortsat fingre (og er lidt ked af at vi ikke prøvede kiropraktor tidligere hvis det virkelig hjælper hende…).

      Svar
  2. nybegynder
    august 22, 2013 at 1:48 pm (5 år ago)

    Åh, jeg bliver altid så rørt, når folk beskriver den første tid sådan. Min datter havde ikke kolik, men jeg syntes at det var hårdt med hårdt på, og jeg syntes først, at det værste var ovre, da hun var seks måneder. Jeg er glad for at høre, at det går bedre. Man skal slet ikke kimse ad det der alternative. Vi var også til både kiropraktor og KST, og det virkede altså.

    Svar
    • Charlie
      august 22, 2013 at 3:15 pm (5 år ago)

      Tak for din kommentar :-)
      Hvor bliver jeg glad når jeg hører at kiropraktor virker for andre – og så ser vi da bare frem til hun bliver 6 måneder og endnu mere fantastisk :-)
      De første måneder har været sådan en underlig ambivalent tid hvor vi på den ene side er så dybt forelskede i vores lille nye menneske og samtidig er vi bare så ked af at føle os utilstrækkelige og ude af stand til at hjælpe hende.

      Men der har skam også været gode stunder i de første 4 måneder – et tandløst smil og en lille hånd, der griber fat om min pegefinger vejer op for så meget andet :-)

      Svar
  3. Frederikke
    august 24, 2013 at 6:34 am (5 år ago)

    Min yngste søn, Harald, havde kolik. Det VAR rædselsfuldt og der skete noget ved tilknytningen mellem os. Vi har senere fået rettet op på det, men det var den mest opslidende periode i mit liv, da han skreg. Det startede kl. 15, når jeg skulle hente den ældste og sluttede først kl. 01 om natten.
    Jeg gik til kiropraktor med ham. Allerede efter 2 behandlinger kunne jeg mærke en forskel og 5 behandlinger senere så var kolikken væk.

    Svar
    • Charlie
      august 24, 2013 at 7:05 am (5 år ago)

      Åh, jeg kan slet ikke forestille mig at skulle finde overskud til et større barn også! Men dejligt med endnu en kiropraktor-succes historie. God weekend til dig og dine :-)

      Svar
  4. Ann
    august 26, 2013 at 8:34 pm (5 år ago)

    Ej, hvor være det være hårdt med et kolikbarn. (Det lyder så definitivt, den betegnelse…) Men skønt hvis kiropraktor virkelig hjælper! Så er det dét hele værd. Stakkels Ekko, hun må være helt bladret efter tudeturene.

    Svar
    • Charlie
      august 27, 2013 at 5:29 am (5 år ago)

      Ja, jeg bryder heller ikke om betegnelsen, men det er alligevel den nemmeste måde at beskrive det på. Hun er helt færdig bagefter! Det er så synd at hun altid falder i søvn af ren udmattelse og med røde øjne! Men det bliver vist bedre, det er ikke sådan at jeg tænker ‘kiropraktor, det er jo et rent mirakel’ – men det går i den rigtige retning og det er dejligt :-)

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *