juli 2013 archive

Sooooommer, sommer og…koldskål!

Da jeg var barn havde vi et sommerhus. Solen skinnede altid og vi lavede altid koldskål (selektiv hukommelse ftw 😀 ) – med æg og sukker og det bedste ved at lave koldskål var faktisk at spise æggesnapsen inden der kom kærnemælk i. Muuums! Siden da er æg blevet fulde af salmonella og selvom de vist efterhånden igen siges at være ok at spise rå er der her en opskrift uden æg:

8 spsk flormelis
2 tsk vaniljesukker
1½ dl creme fraiche
4 dl tykmælk/ymer (fx A38)
Skal og saft af én økologisk citron
1 l kærnemælk

Bland alt det der ikke er kærnemælk sammen med et piskeris og tilsæt til sidst kærnemælken lidt ad gangen. Sereveres med kammerjunkere, blåbær og solskin :-)

 

En solskins-mus og noget om fødder

Jeg tror snart at denne her blog skifter navn til Ekko-rocks – hun er da ihvertfald hovedtemaet efterhånden! I dag har hun taget solskins farvet tøj på og har lagt sig til at øffe lidt i sofaen – det er lige før hun kan få fat i de små fusser, men så alligevel ikke helt. Og a pro pos fødder så har Ann for nyligt gjort mig opmærksom på hvor vigtigt det er at passe godt på de små baby-fusser.

De små bløde baby-fods-knogler er så nemme at påvirke at dragter med lidt for små fødder kan give anledning til fejlstilling af tæerne. Wåbs! Ekko har TIT haft dragter på med fødder i og faktisk har de tit været lige det mindste – for når fødderne i dragten er for store forsvinder fusserne alligevel bare op i buksebenet hvilket er enormt upraktisk. Nå, men dragt-fødder (der er for små) er hermed afskaffet og jeg vil  (ligesom Ann) klippe fødderne af de dragter, der er problematiske. Eller måske vil jeg (også ligesom Ann) sende pågældende dragter over til min mor for at få klippet fødderne af (så bliver kanten nemlig syet pænt :-p )

 

Noget nyt

Ekko har (endelig) lært noget nyt! Det er pludselig gået op for hende at det der med at ligge på maven er meget smart – så kan man nemlig kigge rundt…smart!

 

Spicy frikadeller med sommersalat

Vi er ikke sindssygt kreative med maden imens vi er i sommerhus. Faktisk lever vi mest af rugbrød og friske fisk – hvilket man bestemt ikke skal kimse af! Vi har dog også fået frikadeller (jojo, meget kreativt :-p ) og det kan alle jo nok finde ud af at lave, men her er alligevel en opskrift:

Frikadeller:
400 g hakket svinekød
1 løg, hakket fint
1 æg
1 spsk havregryn
2 spsk mælk
1 spsk tørret piri piri (eller 1 frisk chili, hakket fint)
2 fed hvidløg, presset
1 bundt persille, hakket fint
Salt og peber

Bland det hele sammen og lad farsen hvile i en halv time på køl. Steg i smør/olie.

Sommersalat:
1 fennikel, skåret i meget tynde skiver
Ca. 20 kirsebær
1/4 netmelon, i tern
½ æble, i tern

Halver kirsebærrene og fjern stenen (ikke super nemt, men al besværet værd!). Bland det hele sammen.

Tilbehør:
Nye kartofler (med smør og groft salt :-)

 

3 måneder gammel

I søndags fyldte Emilie 3 måneder – hun har mere end fordoblet sin vægt siden fødslen og er ved at være en ret tung håndvægt at flytte rundt på. Selvom vi stadig må sande at hun absolut ingenting kan så bliver hun bare dejligere og dejligere for hver dag der går (hun steg ca. 500% i dejlighed da hun lagde kolikken fra sig :-p ) og i skrivende stund ligger hun og pludrer med en giraf ved siden af mig i sofaen. Giraffen er vist ret skæg for der kommer nogle fine små latterudbrud fra tid til anden – den der slags latter hvor fødderne bliver trukket helt op under hagen. Så fint.

 

Bomuldsbryllup

For to år siden vågnede jeg meget tidligt. Med sommerfugle i maven. I dag vågnede jeg også meget tidligt – dog i mindre grad på grund af sommerfugle og i højere grad fordi Ekko syntes at det var tid at stå op og få mest muligt ud af dagen. Dengang for to år siden var jeg helt alene – vi overholdt traditionen og sov hver for sig den sidste aften. I dag havde jeg Jesper til den ene side og Ekko til den anden. Og både for to år siden og i dag var det helt i orden at vågne før klokken 5. Faktisk var det mere end i orden – det var lige som det skulle være. Helt perfekt.

Og da der så oven i købet lå et brev nede i liften hos Ekko (skrevet på kornblomstfarvet stof) om at jeg frit kan vælge en kjole fra min søde mand, der har været nødt til at opgive at finde ud af post-graviditets-vægt-yoyo’en, var selv mit materialistiske jeg tilfredsstillet – nu har jeg så bare tilbage at finde lige den rigtige kjole – uh, det er alligevel svært at vælge én ting fra hele det store internet!

Dagen står på gåtur med barnevognen, lidt handlen, frisk fisk med nye kartofler og så meget hygge som overhovedet muligt :-)

 

Hyldeblomster og solhatte

I dag er sådan en dag, der egner sig allerbedst til at tage sin solhat på og gå ud for at plukke hyldeblomster så det gjorde vi i morges (her i Nordsjælland synger hylden på sidste vers, men det er stadig muligt at finde nogle fine skærme). Jeg plukkede ca. 25 skærme, puttede dem i en gryde med 1 kg sukker, 1½ liter kogende vand, 2 økologiske citroner i skiver og et brev citronsyre – og så skal det egentlig stå og trække i 3 dage (på køl), men eftersom vi får gæster til frokost i morgen tror jeg at vi siger at et enkelt døgn er nok.

Ekko synes ikke at det fedeste i verden er at have hat på så hun ville absolut ikke smile på billederne – men hun ser nu da meget skæg ud alligevel :-p

 

Dagens mig

I anledning af at Ekko sover sødt i barnevognen nåede jeg lige at få taget et par billeder af mig selv. Jeg har hamstret en del ammetøj hos Purløg og Persille og denne kjole fra Dote er en af favoritterne. Amme-funktionen er skjult i det bløde jersey på overdelen og underdelen er på fineste vis plisseret. Den er super nem i forhold til amning og selvom den er sort ses diverse pletter (såsom mælk og gylp) faktisk ikke ret meget (det bilder jeg ihvertfald mig selv ind :-p ).

 

En tur til vandet

Da først der kom gang i barnevognen i går var det med at udnytte chancen og få et par kilometer i benene – man ved aldrig hvornår Ekko igen beslutter at barnevognen er hendes værste fjende! 16 km blev det til i går og adskillige ture ned til vandet – der er nu ikke noget som at gå tur til stranden. Det blå flag var oppe, men Ekko mente at vandet var lidt for koldt så jeg lod hende sove ;-p

 

1 2 3