Lille Grynborg

Lille Grynborg er et Bed & Breakfast, der ligger lige vest for Odense og det dannede rammerne om mine forældres sommerfest i weekenden. Og Lille Grynborg staver da godt nok til sommer med stort S! Med en virkeligt lækker og stor terrasse med udsigt over både sø og mark, en bro, der er Monet værdig, alskens i go-carts, naturlegeplads, kattekillinger og en lillebitte pony som børn, der er lidt større end Ekko kan ride rundt på, kan man vist næsten ikke ønske sig mere. Værelserne er lyse og pæne, spisesalen endnu mere lys og pæn, morgenmaden er meget lækker med hjemmebagte boller og et stort udvalg af yoghurter, men det som Lille Grynborg virkelig vinder på er udendørsarealerne. Selv til en fest uden børn blev der kørt i go-cart, spillet petanque, hoppet i trampolin osv. – og så blev der naturligvis også gået en hel del med barnevogn rundt i den dejlige have (som vist nærmere må betegnes som en park).

Ekko havde først taget en fin lille sommerdragt på med blå striber, men da alle gæsterne havde sagt ’sikke en sød lille dreng’, gik hun ind og skiftede til lyserød med hjerteformede jordbær. Så er der ingen tvivl :-p

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *