Bomuldsbryllup

For to år siden vågnede jeg meget tidligt. Med sommerfugle i maven. I dag vågnede jeg også meget tidligt – dog i mindre grad på grund af sommerfugle og i højere grad fordi Ekko syntes at det var tid at stå op og få mest muligt ud af dagen. Dengang for to år siden var jeg helt alene – vi overholdt traditionen og sov hver for sig den sidste aften. I dag havde jeg Jesper til den ene side og Ekko til den anden. Og både for to år siden og i dag var det helt i orden at vågne før klokken 5. Faktisk var det mere end i orden – det var lige som det skulle være. Helt perfekt.

Og da der så oven i købet lå et brev nede i liften hos Ekko (skrevet på kornblomstfarvet stof) om at jeg frit kan vælge en kjole fra min søde mand, der har været nødt til at opgive at finde ud af post-graviditets-vægt-yoyo’en, var selv mit materialistiske jeg tilfredsstillet – nu har jeg så bare tilbage at finde lige den rigtige kjole – uh, det er alligevel svært at vælge én ting fra hele det store internet!

Dagen står på gåtur med barnevognen, lidt handlen, frisk fisk med nye kartofler og så meget hygge som overhovedet muligt 🙂

 

4 Comments on Bomuldsbryllup

  1. walkinrunout
    juli 9, 2013 at 12:31 pm (5 år ago)

    Stort tillykke 🙂
    Jeg elsker også bryllupsdage… man tænker altid tilbage på sin bryllupsdag… og gør en slags status – dejligt!

    Svar
    • Charlie
      juli 9, 2013 at 1:26 pm (5 år ago)

      Tak – og ja, det er sådan en dejlig dag at mindes 🙂

      Svar
  2. understjernerne
    juli 9, 2013 at 7:58 pm (5 år ago)

    Stort tillykke! Jeg er megamisundelig, har jo fundet en mand der nægter at blive gift. Nogensinde. Suk… så må jeg jo bare finde en ny mand 😉

    Svar
    • Charlie
      juli 10, 2013 at 6:00 am (5 år ago)

      Ej, men det må da være fordi han ikke ved hvad han går glip af 😉
      Det var simpelthen sådan en sjov dag 🙂

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *






This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.