juni 2013 archive

E-spam!

Jeg har vist intet fornuftigt at sige i dag. Jesper spillede på Copenhell i torsdags (seeejt!) og var til koncerter i går så moderen er træt og glæder sig lidt til festivalen er slut så far kommer hjem igen. Til gengæld for manglende tekst har jeg en stor bunke billeder af den lille trut, der har stjålet vores hjerter:

Party Preparations

Der er efterhånden kun en uges tid til Ekkos navnefest og udvalget af kager er besluttet – så skal de bare lige bages! Intet problem når baby stadig kun vil sove i arm! Nå, måske lærer hun at sove til middag helt selv i barnevognen inden næste uge :-p

Min venindes datter har sendt det sødeste svar på vores indbydelse – åh, altså – jeg synes ikke at der er ret længe siden at hun blev døbt (jeg havde den ære at står fadder) og nu sender hun breve til mig. Haha – mon det går lige så stærkt med Ekkos udvikling?

 

Offentlig amning

Når nu hele min verden er centreret omkring amning (hvilket bloggen også har båret præg af det sidste stykke tid) bliver jeg nødt til lige at komme med et lille pip i forhold til amning i det offentlige rum. Det er en debat, der altid går op og ned og engang imellem bliver nogle stødt over ammende kvinder på caféer og så topper debatten – og med et nyt krav fra EL om at sikre mødres ret til at give deres børn den bedste næring ved lov er debatten lige nu på sit aller højeste.

Men jeg forstår den ikke. Jeg forstår virkelig overhovedet ikke hvem det er der bliver stødt? Som ammende mor synes jeg faktisk at offentlig amning er mega nederen – jeg har da en naturlig blufærdighed, der gør at jeg forsøger at amme diskret. Jeg dækker brystet til med stofble når Ekko holder pause. Jeg har investeret i ammetøj for at sikre nem og diskret adgang til maden (ok, også lidt fordi det var en glimrende undskyldning for at købe nye kjoler…). Jeg gør en indsats for at Ekko er mæt og glad inden vi går hjemmefra. Men jeg har virkelig kæmpet for at få den amning til at fungere så jeg vil saftsuseme ikke give hende flaske bare fordi vi er en tur ude i verden. Jeg vil gerne benytte ammerum i storcentre da det er i alles interesse at få lidt ro, men jeg vi ikke tvinges ned i en kælder når solen skinner og fortovscaféerne er åbne.

Begge situationer er helt hypotetiske – jeg har ikke været i nærheden af et storcenter og caféture med barnevogn har bare ligesom heller ikke virket som en mulighed.

Og så kom jeg til at sidde og tænke ‘hvor mange gange har jeg set en ammende kvinde på en café?’. Ikke tilnærmelsesvis så mange gange som jeg har set topløse damer på stranden. Og dem er der da ingen der klager over. Faktisk kan jeg ikke komme i tanke om at mine nachos én eneste gang er blevet forstyrret af et blottet kvindebryst. Så en ret stor del af mig tænker at ‘problemet’ slet ikke så stort.

Jeg er dybest set ligeglad hvis en enkelt café afviser ammende mødre. Så går jeg bare et andet sted hen. Jeg fravælger jo også lystigt caféer hvor rygning er tilladt. Men jeg synes at det er synd og skam hvis amning bliver noget der er ‘fyfy’ og som samfundet prøver at skjule. Jeg ville ønske at samfundets generelle holdning ville ændre sig til at amning var det naturlige valg når de små mirakler skal have mad og at MME kun blev benyttet i sjældne tilfælde hvor amning er absolut umulig. Men det er vist utopi.

Begge billeder er lånt fra den smukke, smukke blog the road is home fordi jeg synes at de fanger alt det fineste ved amning. Guderne skal vide at hun får det til at se nemmere ud end det er, men, seriously, hvem kan blive stødt over dette?

Matchy-matchy

Pyh – der er ikke meget blogger-tid når den lille Ekko ruller sig ud! Men vi findes altså endnu og i dag har vi taget matchende tøj på og overvejer om vi skal vove os en lille tur ud i det dejlige vejr. Eller – moderen overvejer om vi skal vove en lille tur. Ekko lever i lykkelig uvidenhed om en eventuelt kommende barnevognstur.

Siden sidst har hun lært at rulle fra ryg til mave, at hendes hænder smager godt, at sige ‘gyy’ og at det er svært ikke at komme til at hoste når man prøver at grine – så fremskridtene er jo slet ikke til at standse i det lille hjem 😀

1 2