Kage #2: Glutenfri karameltærte

Det er karamel. Det er nødder. Det er sødt, sprødt og tranebærrene tilfører en dejlig syrlighed. Det er en rigtig god kage – og så er den uden gluten og nem at lave. Win. Jeg fik ikke taget et billede af den store tærte, men opskriften passer til et almindeligt tærtefad.

Tærtebund:
150 g smør
100 g sukker
2 æg
175 g hasselnødder, blendede
1 tsk bagepulver
½ stang vanille
Smelt smørret. Blend nødderne. Bland alle ingredienser til en jævn dej og hæld den i et smurt tærtefad. Bag bunden i 40 minutter ved 175 grader (ikke varmluft). Easy Peasy. Dejen skal kun være nogle få mm tyk så måske er du ligesom mig nødt til at lave et par små tærter ved siden af den store for at bruge al dejen.
Karamelmasse:
3 dl sukker
150 g smør
½ dl honning
1 dl piskefløde
50 g soltørrede tranebær
275 g blandede nødder (fx pistacie, hassel, cashew, mandler, macadamia, pekan)
Kog sukker op med smør, honning og fløde til massen er 121 grader (brug et sukkertermometer). Vend tranebær og nødder i massen og hæld massen karamelmassen oven på den forbagte tærtedej. Bag yderligere 12 minutter ved 175 grader. Karamellen skal boble op, men stadig være lys.
Velbekomme

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *