Work-out for mødre (og andre hvor tiden er knap)

I denne lille skønne barsels-boble har jeg ikke skænket træning mange tanker – men efterhånden som hverdagen har fundet sin rutine, Jesper er begyndt at arbejde igen og det bare er mig og Ekko, der spiser og sover os igennem dagene har jeg alligevel fået lyst til at bevæge mig mere end de lidt for sjældne ture med barnevognen.Da jeg så dette indlæg hos sukkersensitive Louiee besluttede jeg derfor at komme lidt i gang igen. Første uges program tager mig 11-12 minutter at gennemføre (plus udstrækning) så det kan faktisk ret nemt passes ind når baby sover – endda uden at gå ret meget ud over mine egne eventuelle middagslure :-p

Programmet er effektivt og får både pulsen op og sved på panden på trods af den korte varighed – der er masser af benarbejde og også lidt for både arme og mave. Ind til videre bruger jeg to dåser flåede tomater som håndvægte, men de er ikke helt tunge nok så jeg må ønske mig nogle bedre ved lejlighed 🙂

Af copyright årsager må jeg hellere lade være med at gengive programmet, men skynd dig over til Louiee hvis du også mangler et super lille træningsprogram. Der bliver bygget mere på som ugerne går, men jeg forestiller mig måske at holde fast i uge 1 i en længere periode så min krop lige kan vænne sig til at være i gang igen og så jeg ikke overbelaster bækkenbunden – der er jo trods alt kun gået 3 uger siden fødslen 🙂

2 Comments on Work-out for mødre (og andre hvor tiden er knap)

  1. Louise
    april 16, 2015 at 6:00 pm (4 år ago)

    Hej Og tusinde tak for din varme anbefaling af mormortræningsprogrammet på min blog. Har selv haft SÅ meget glæde af programmet og påtænker det også igen her til sommer, når jeg ikke gider være inde i et fitnesscenter. Intet bedre end at være ude i det fri og træne med håndvægte og høj puls. Du kan roligt glæde dig som ugerne (og styrken) skrider frem. Hamrende hurtigt og effektivt – WE LIKE 🙂

    Svar
    • hhmmmcd
      april 16, 2015 at 6:30 pm (4 år ago)

      Nemlig – det er lige nøjagtig sådan træning skal være 😀

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *






This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.