maj 2013 archive

Politisk ukorrekte børnesange

Da jeg googlede elefantens vuggevise den anden dag kunne jeg se at den lille negerdreng, der kunne bruges som rangle da jeg var barn, er blevet lavet om til en kokosnød. Der er vist også noget med at lille sorte Sambo er blevet omskrevet (men det er altså også noget underligt noget med de der tigre, der bliver til smør). Hvad laver alle de tigre overhovedet i Afrika?Nå, men det er gået op for mig at sangen om de tre små soldater, der vender hjem fra krigen, har undgået den moderne censur for hvad er nu det for noget rod med at soldaten og prinsessen kun må få hinanden fordi soldaten har et helt skib fyldt med sølv OG et helt skib fyldt med guld. Siden hvornår er prinsesser blevet så materialistisk anlagte? Og hvordan i alverden er soldaten kommet om af de mængder kostbarheder om ikke på uærlig vis? Og endelig, skulle vi nu ikke lige lade pigen selv bestemme hvem hun gerne vil giftes med og ikke lade det være en aftale imellem faderen og, for prinsessen, ukendt soldat?

Meeen, Ekko accepterer faktisk at jeg synger denne sang for hende (apropos dette indlæg) og det har endda lige fået hende til at falde i søvn. Ergo er de tre små soldater kommet for at blive. Så tager vi en snak om  tvangsægteskaber og krigsudbytte en anden gang 😉

 

Barselslivets glæder

Vores baby har tydeligvis ikke læst de samme bøger som andre børn. Fx havde jeg en klar forestilling om at ‘køre tur i barnevognen’ ville virke beroligende på babyer. Måske havde jeg endda en forestilling om at en baby til tider KUN ville falde til ro i en trillende barnevogn. Men Ekko? Not so much. Transport er i hendes bog ganske forfærdeligt. I går græd hun faktisk så meget over at gå tur at hun fik blodsprængninger i øjnene! Kan det overhovedet lade sig gøre? Stormen drev heldigvis over så snart jeg tog hende op og det lader til at hun ikke bærer nag over alle de ubehagelige ting jeg udsætter hende for. Phew.Når nu man ved at hun har det sådan, så kræver det en vis overvindelse at bevæge sig hen i Rema med barnevognen. Så er der jo andre mennesker, der kan høre hende! Den anden dag vovede vi alligevel turen og selv om hun så absolut vågnede fra en ellers fin lur da vi begyndte at trille var hun ikke sur. Succes! Meeen, pga. den generelt relative store uvilje imod transport er moderen endnu ikke helt omskolet til barnevogn, så med stille og glad baby i vognen kører jeg da lige ind i et milkshake tårn, der naturligvis vælter. Er i klar over hvor meget milkshake, der er i sådan et tårn? Jaja, hvis babyen ikke kan skaffe os hele butikkens opmærksomhed må vi tage andre midler i brug :-p

Undskyld Rema. Jeg skal nok få bedre styr på vognens hjørner inden jeg kommer igen.

En anden sjov ting er når jeg tænker at jeg da lige kan lulle Ekko i søvn med en lille sang. Jeg kan både Tordenskjold, en pige gik i enge, Puff og første vers af Elefantens vuggevise og det er da et glimrende udvalg af ’sov-nu-baby-sange’. Men Ekko, hun kigger på mig som om jeg er faldet ned fra månen og så stikker hun i et vræl. Arhmen altså, HVORDAN kan hun vide at jeg ikke kan synge? Hun har jo aldrig hørt nogen, der GODT kan synge så hvordan kan hun vide at det ikke er meningen at det skal lyde sådan som det gør?

Nu siger jeg bare ‘SHH’ ind til hun sover. Det virker. Engang imellem tænder jeg støvsugeren – den er endnu bedre til at sige ‘SHH’ end jeg er – det er bare på en eller anden måde ikke lige så hyggeligt som Puff…:-p

 

The never-ending-story of Amme-problemer

Hmm…når nu jeg skriver dette indlæg så bliver både min mor og svigermor garanteret vildt bekymrede – men det skal i ikke være! Vi klarer den!Den nyeste tilføjelse til vanskelighederne ved amning: Brystbetændelse. Fedt. Feber og ømhed i hele kroppen som om jeg havde løbet et marathon er da lige hvad vi mangler. Især når Ekko for første gang sover 5 timer i stræk er det dejligt at have for ondt til at sove… :-s

Udover den fysiske trælshed (jojo, det ER et ord…) har jeg faktisk også enormt dårlig samvittighed over at det nu skal handle om mig og jeg skal afsted til vagtlægen og det er en større logistisk udfordring. Heldigvis kan vi låne en bil så jeg kan tage både baby og far med (jeg ved nemlig ikke om hun også skal tjekkes eller om det kun påvirker mig…). Men nu er det jo endelig lørdag så det var meningen at vi skulle hygge os sammen herhjemme allesammen og ikke bruge al tiden på at sidde og vente i lægevagten…

I det mindste var Ekko i et vældigt humør i morges og der er faktisk intet, der er så skidt at det ikke kan kureres med et stort tandløst smil (som jeg naturligvis ikke nåede at fange med kameraet). Eller jo, brystbetændelse kan faktisk ikke kureres, men det føles i hvert fald meget mindre slemt :-p

 

Henne i sommerhuset…

…er der rigtig rart at være. Især når solen skinner. Vores lejlighed fungere lidt som et drivhus så på solfulde dage er der lidt varmt at være når man er en baby, der ikke rigtig selv kan regulere sin temperatur. Derfor søgte vi op i sommerhuset i weekenden og straks man kører ind af havelågen deroppe går tiden lidt i stå og alting virker bare lidt nemmere – selv kolik-anfald :-pGrillmad, melodi grand prix, bedsteforældre og solskin – så kan man vist heller ikke forlange mere af en weekend :-p

 

Striber skal der til

Uh lala – et IKKE-baby relateret indlæg! Eller, lidt baby relateret er det alligevel for jeg ville bare lige vise disse skønne sugerør som jeg har fundet til Ekkos navnefest – med striber at drikke af kan det da kun blive en fest!Og så bliver jeg altså bare så glad når jeg modtager en pakke, der er pakket fint ind i grønt silkepapir og når kuverten er fyldt med konfetti – så er festen jo allerede i gang når man modtager pakken 😀
(herhjemme er det som oftest Jesper, der støvsuger så han deler ikke udpræget min begejstring for kuverter, der er fulde af konfetti… :-p)

Sugerørene er købt hos Fabel A :-)

Udbud og efterspørgsel – overproduktion af mælk

Kender du det der med at have en baby, der græder af sult, men skriger i panik når hun ser brystet? Nej? Det er ellers ret sjovt kan jeg godt afsløre!Når man er 5 uger gammel har man tilsyneladende efterhånden lært at sætte lighedstegn imellem luft i maven, mavesmerter og alt for store mængder mælk, der kommer alt for hurtigt. Måske ved man endda også at man skal igennem et mindre kvælningsangreb hver gang man begynder et måltid og får sendt voldsomme stråler lige ned i halsen pga. en afsindigt hurtig nedløbsrefleks. Og når man godt ved de ting så har man slet ikke lyst til at give sig i kast med at spise. Desværre bliver man jo så temmelig sulten og så har vi balladen.Vi har beskyldt vores lille Ekko for at være kolik-barn da hun græder i timevis hver dag og vi på ingen måde kan trøste hende – vi kan se at hun har ondt i maven, men kan ikke gøre noget for at hjælpe hende. De sidste par dage har hun derudover gylpet ekstremt meget. Vi snakker eksplosioner af gylp. Ved en søgning på ‘voldsom gylp’ og ‘mavesmerter’ har google så nu fortalt mig om begrebet ‘overproduktion’.

I al sin enkelhed går det ud på at moderen producerer mere mælk end babyen kan nå at spise. Det betyder at den lille mave bliver fyldt op med ’skummetmælk’ og luft og at hun kun sjældent kommer hen til den gode fede mælk, der eftersigende skulle ligge bedre og tungere i maven. Symptomer på overproduktion er:

  • Barnet græder ofte og er ofte meget irritabel og rastløs
  • Barnet kløjes i mælken under amningen
  • Barnet lader til at bide eller hage sig fast i brystvorten under amningen
  • Mælken sprøjter når barnet giver slip, specielt i begyndelsen af en amning
  • Moderen kan have ømme brystvorter
  • Amningen føles ofte som en kamp, hvor babyen tager fat og giver slip hele tiden
  • Barnet dier ofte og i meget kort tid, 5 eller 10 min ad gangen
  • Barnet lader til at have et had/kærlighedsforhold til brystet
  • Barnet bøvser meget eller har meget luft i maven, og har tendens til at gylpe meget
  • Barnet har grøn, tynd eller slimet eksplosiv afføring
  • Moderens bryster føles ofte overfyldte
  • Moderen har ofte tilstoppede mælkegange

Kilde: http://www.ammenet.dk/wiki/overproduktion

Jeg kan nikke genkendende til det hele.

Løsningen er forhåbentlig blokamning. Det prøver vi ihvertfald nu. Faktisk har Ekko aldrig fået mad fra begge bryster i samme måltid da hun simpelthen er mæt inden vi kommer så langt. Men nu indfører vi 2 eller 3 måltider fra samme bryst (afhængigt af hvornår det andet nærmer sig eskplosionsfare) i håb om at min krop kan fatte at udbuddet af mælk er temmelig meget for højt i forhold til efterspørgslen.

Jeg kan også læse mig til at alternative ammestillinger kan være en løsning – især i forhold til den meget hurtige nedløbsrefleks som hun også har svært ved at kapere. Vi har dog kun lige akkurat fået amningen til at fungere (uden ammebrikker) i almindelig stilling så jeg har svært ved at omstille mig til noget nyt (fx at ligge på ryggen så tyngdekraften arbejder imod nedløbsrefleksen) – vi må øve når humøret er godt (altså babyens humør – moderens er underordnet i den sammen hæng :-p )

Oooog, så er der da også lige et par billeder af Vestegnens måske mest fotograferede baby:

You’ve got mail!

Der er invitationer til Ekkos navngivningsfest på vej ud i det ganske danske land. Jeg har klippet og klistret og her er resultatet. Festens farver bliver gul, pink og turkis og luftballonerne giver sådan et dejligt barnligt islæt – jeg har aldrig fløjet i luftballon, men er der ikke bare en særligt drømmende fornemmelse over at transportere sig selv lydløst igennem luften i en stor farverig ballon?

Luftballon skabelonen har jeg fundet her – hun har lavet en sej 3D model, men det syntes jeg ikke var særligt egnet til at sende med posten. Kuverterne har bare været igennem en helt almindelig printer (de har det med at sidde fast undervejs så det kræver nogle gange en del tålmodighed at få printet adresserne – og det kræver nok at kuverterne er ret tynde i det…ihvertfald med min printer :-). Papiret er fra Panduro og den fantastiske hul-klipper, der er ansvarlig for alle ballonerne er også fra Panduro.

Så, nu skal jeg i gang med at planlægge kagebordet :-p

Du ved at det er mandag når…

I går var sådan en dejlig dag (#ironi) og her er hvorfor…:

1) Du ved at det er mandag når når Ekko vågner klokken 4.45 og synes at det er morgen
2) Fuglene er ikke engang begyndt at synge endnu…
3) Når selvsamme Ekko er lysvågen indtil klokken ca. 8 hvor hun tilsyneladende begynder at kede sig over al den vågenhed og derfor sætter i et indianerhyl af dimensioner
4) Når skrigeriet varer ind til klokken 16 kun afbrudt af små lure på ca. 20 minutter og små måltider af max 5 minutters varighed
5) Når hun nu hverken kan finde ud at spise med eller uden ammebrik…arhmen altså!
6) Når du i en af de korte sovepauser beslutter at sætte ting i opvaskemaskinen og skuffen sætter sig fast – naturligvis i yderposition…
7) Når du i en anden sovepause tænker at lidt luft ville være godt og en hveps flyver ind i samme øjeblik du åbner døren
8) Når TV2 sender cykelsport hele eftermiddagen…

Om ammebrikker

Dengang jeg var gravid (det lyder som om det er længere siden end det er), fik jeg hele tiden at vide hvor svært det kan være at få godt gang i amningen. Det kan gøre monster ondt, det kan være svært for barnet, der kan være mælkemangel osv. osv. Allerede til den første samtale hos jordemoderen omkring uge 15 var emnet amning og jeg må indrømme at al den snak og fokus på hvor svært det kan være fik mig til at være helt bekymret for om det nu ville komme til at fungere for mig og Tumle.Men en stor del af mig var ret så hovski-snovski og tænkte ‘hvor svært kan det være’. Længe leve nemesis. Det KAN være ret så svært.

Da hun vejede mindre end 2500 g ved fødslen blev vi indlagt på barselsgangen hvor de gjorde alt hvad de kunne for at hjælpe mig til at få mad i hende – bl.a. gav de mig ammebrikker som virkelig hjalp den lille pige til at få fat i brystet og adgang til den første råmælk. De glemte bare lige at nævne at sutte-teknikken med ammebrikken er lidt anerledes end uden så når man først har lært at bruge brikken er det virkelig svært at undvære den – det kunne jeg måske godt have regnet ud hvis jeg havde tænkt mig om, men jeg tænkte ikke længere end til at vores lillebitte pige endelig fik lidt at spise – og dermed var brikkerne kommet for at blive.

Og jeg er træt af dem! For det første sluger hun en masse luft fordi det er lidt svært at skabe et stabilt vacuum rundt om brikken. Og luft giver ondt i maven. Og ondt i maven giver skrig og skrål. For det andet vælter mælken ud af brikken hver gang hun holder en lille pause så vi begge to får os et lille mælke-bad hver gang. Ret upraktisk. Derudover går det lidt for stærkt med at få en masse mælk ned meget hurtigt netop fordi brikken bare fylder op hver gang hun holder pause. For hurtigt indtag af mælk giver godt nok en flot vægtøgning (1200 g på 3 uger), men det giver også ondt i maven. Ondt i maven giver stadig skrig og skrål. Endelig er det besværligt at skolde brikker konstant og jeg skal død og pine huske at have dem med når vi forlader lejligheden, hvilket helt sikkert kikser før eller siden…

Derfor øver vi os i at spise uden brikker. Og her var det så at amningen blev svær. Den unge dame er nemlig aldeles utålmodig og slet ikke interesseret i at skulle arbejde lidt ekstra for føden. Men det går fremad. Heldigvis. I dag har hun fået et måltid med brik og et HELT måltid uden – succes! Taktikken er at starte med brikken indtil brystet er blødt nok til at hun kan få fat – jeg tror på at det nok skal lykkes :-)

Jeg skal spare jer for et billede af ammebrikker, men i slipper ikke for et billede af trut-musen:

 

Work-out for mødre (og andre hvor tiden er knap)

I denne lille skønne barsels-boble har jeg ikke skænket træning mange tanker – men efterhånden som hverdagen har fundet sin rutine, Jesper er begyndt at arbejde igen og det bare er mig og Ekko, der spiser og sover os igennem dagene har jeg alligevel fået lyst til at bevæge mig mere end de lidt for sjældne ture med barnevognen.Da jeg så dette indlæg hos sukkersensitive Louiee besluttede jeg derfor at komme lidt i gang igen. Første uges program tager mig 11-12 minutter at gennemføre (plus udstrækning) så det kan faktisk ret nemt passes ind når baby sover – endda uden at gå ret meget ud over mine egne eventuelle middagslure :-p

Programmet er effektivt og får både pulsen op og sved på panden på trods af den korte varighed – der er masser af benarbejde og også lidt for både arme og mave. Ind til videre bruger jeg to dåser flåede tomater som håndvægte, men de er ikke helt tunge nok så jeg må ønske mig nogle bedre ved lejlighed :-)

Af copyright årsager må jeg hellere lade være med at gengive programmet, men skynd dig over til Louiee hvis du også mangler et super lille træningsprogram. Der bliver bygget mere på som ugerne går, men jeg forestiller mig måske at holde fast i uge 1 i en længere periode så min krop lige kan vænne sig til at være i gang igen og så jeg ikke overbelaster bækkenbunden – der er jo trods alt kun gået 3 uger siden fødslen :-)

1 2