Tunfrikadeller til frokost

Tun-frikadeller smager overraskende meget af Fru Stryhns frikadeller! Ikke desto mindre er de et super godt alternativ til almindelige frikadeller og indeholder dejligt meget protein. Vi plejer at lave portionen til aftensmad og så er der altid nogle stykker tilbage til den skøn frokost dagen efter:

Tun-frikadeller:
2 dåser tun
2 æg
2 spksk rasp
1 spsk skyr/creme fraiche/græsk youghurt
1 håndfuld hakket persille
Salt og peber

Rør ingredienserne grundigt sammen så tunen findeles helt. Sæt passende klatter på en pande (med en blandning af smør og olie) med en ske og vend dem forsigtigt når de er lysebrune. Hvis du gerne vil spare på kalorierne kan de bages i ovnen, men de bliver knap så fine og har tendens til at blive en smule mere tørre. Giv dem 15 minutter ved 200 grader varmluft – skru evt. op til sidst hvis de ikke er begyndt at få farve.

Til frokost er de gode på rugbrød med gulerodsstænger ved siden af og evt. lidt frisk frugt. Til aftensmad kan jeg anbefale ovnbagte rodfrugter og spinat stegt på panden med hvidløg som tilbehør :-)

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *