Pusleplads in the making

Vi vil gerne lave pusleplads på badeværelset og det eneste sted, der rigtig er plads er oven på vaskemaskinen – desværre er vores vaskemaskine ret vild og den hopper glad rundt når den centrifugerer. Noget siger mig at baby ikke vil synes specielt godt om en sådan indbygget ryste-maskine i sit puslebord. Derfor vil vi gerne have et bord henover maskinen – så kan den hoppe løs imens baby ligger stabilt.Desværre er der kun ca. 2 cm hver side af maskinen så et sådant bord skal have lige nøjagtig de rigtige mål – og det kan man naturligvis ikke købe. I stedet fandt vi her til formiddag vores indre handy-man frem og gik i gang med at bygge en pusleplads (han var ret langt væk, ham handy-manden, men vi fandt ham!).

Første skridt: Find en bordplade! Vi havde engang et egetræs skrivebord som vejede en milliard kilo, men det har vi ikke haft plads til i et stykke tid så pladen har bare stået nede i kælderen. Nu er den blevet hentet op, savet til og slebet så kanterne og overfladen er dejligt bløde:

Jeg har ikke helt besluttet om bord-benene skal laves af resten af pladen (kunne blive ret pænt) eller om vi bare skal købe nogle færdige nogle i Bauhaus (kunne være ret nemt) så ind til videre er bordet ben-løst, men for syns skyld lagde vi det lige på sin plads og det ser helt ok ud. Hvis jeg var en baby ville jeg i hvert fald synes at det var en meget rar plads :-)

 

4 Comments on Pusleplads in the making

  1. Konen
    januar 7, 2013 at 10:02 am (6 år ago)

    Ser virkelig lækkert ud – jeg stemmer klart for at lave bordben af resten af pladen. Eg er så pænt.

    Her i huset ville det aldrig gå at have puslepladen på den led. Ikke hvis man gerne vil beholde sit tøj rent, i hvert fald. Haha.

    Svar
    • Charlie
      januar 7, 2013 at 10:06 am (6 år ago)

      Haha! Her gik jeg og troede at ‘det var sådan man gjorde’! Heldigvis kan puden nemt vendes for rent tøj er nu så praktisk :-p

      Svar
  2. Tine
    januar 7, 2013 at 5:22 pm (6 år ago)

    Det ser rigtigt fint ud! Og lækker puslepude!

    Svar
    • Charlie
      januar 8, 2013 at 8:21 am (6 år ago)

      Takker :-)

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *