januar 2013 archive

Dagens tøj

Dette lune forårs-agtige vejr er skønt! Og i anledning af at solen skinnede i lørdags hoppede jeg bare i en lang Samsøe & Samsøe top og en t-shirt. For at kompensere lidt for forårs-looket tog jeg dog også et par uld-sokker på :-p

 

Pusleplads in the making

Vi vil gerne lave pusleplads på badeværelset og det eneste sted, der rigtig er plads er oven på vaskemaskinen – desværre er vores vaskemaskine ret vild og den hopper glad rundt når den centrifugerer. Noget siger mig at baby ikke vil synes specielt godt om en sådan indbygget ryste-maskine i sit puslebord. Derfor vil vi gerne have et bord henover maskinen – så kan den hoppe løs imens baby ligger stabilt.Desværre er der kun ca. 2 cm hver side af maskinen så et sådant bord skal have lige nøjagtig de rigtige mål – og det kan man naturligvis ikke købe. I stedet fandt vi her til formiddag vores indre handy-man frem og gik i gang med at bygge en pusleplads (han var ret langt væk, ham handy-manden, men vi fandt ham!).

Første skridt: Find en bordplade! Vi havde engang et egetræs skrivebord som vejede en milliard kilo, men det har vi ikke haft plads til i et stykke tid så pladen har bare stået nede i kælderen. Nu er den blevet hentet op, savet til og slebet så kanterne og overfladen er dejligt bløde:

Jeg har ikke helt besluttet om bord-benene skal laves af resten af pladen (kunne blive ret pænt) eller om vi bare skal købe nogle færdige nogle i Bauhaus (kunne være ret nemt) så ind til videre er bordet ben-løst, men for syns skyld lagde vi det lige på sin plads og det ser helt ok ud. Hvis jeg var en baby ville jeg i hvert fald synes at det var en meget rar plads :-)

 

Lækker salat med kartofler og honning

Denne her salat er så lækker at jeg simpelthen er nødt til at dele den selvom jeg overhovedet ikke selv har fundet på den! Opskriften er fra Magasinet MAD (jan-feb 2013) og jeg kan kun opfordre til at købe bladet hvis der skal nem, billig, sund og virkelig lækker mad på bordet :-)

Her er min udgave af ‘vinter-salaten’:

Til 2 personer:
4 kartofler – i tynde stave
4 farvede gulerødder – i tynde stave
80 g blandede nødder (jeg brugte hasselnødder, mandler og solsikkekerner)
½ bakke babysalat
1 tsk stærk karry
1 tsk stødt koriander
Salt og peber
Smør og olie til stegning

Dressing:
2 tsk honning
½ tsk grov sennep
1 spsk æblecidereddike
1 spsk olivenolie

Rist nødderne på en tør pande i få minutter. Steg kartofler og gulerødder i en blanding af smør og olie indtil de er møre og sprøde – krydr med karry, koriander og salt og peber. Vask og tør salaten og spred den ud på et stort fad. Læg rodfrugterne over og drys med nødder. Top med dressingen. Den søde honning passer fantastisk godt sammen med den stærke karry og nødderne – velbekomme :-)

 

En god start på året

Uddrag af en samtale d. 1.januar:Svigermor: Har i fundet en barnevogn?
Mig: Vi har faktisk lige kigget udsalgs-katalogerne igennem og har besluttet os for alligevel at købe en splinterny vogn – vi har fundet en fra Rikkemai som vi synes ser ret fin ud
Svigerfar: Hvor kan man købe den henne?
Mig: (finder vognen på nettet): Det er denne her – se hvor smart det er med både klapvogn og lift og det fineste mønstrede for og alting – og så er den sat ned til 2500 hvilket er ca. det samme som man skal af med for en god brugt barnevogn…(prøver at overbevise mig selv om at det er et godt køb…)
Svigerfar: Skal jeg købe den?
Mig: ……
Svigerfar: Nu har jeg købt den…
Mig: TAK!

Så, lige pludselig er vi faktisk blevet ejere af en helt ny barnevogn, som bliver leveret lige til døren og alting! Jeg er stadig en smule målløs, men ih, hvor jeg glæder mig til at få vognen hjem (og yes, yes – jeg har godt hørt at det må man ikke inden babyen er født, men lige på det punkt er jeg heldigvis ikke overtroisk :-)

Her er den, vidunderet:

Fin, ik?

1 2