Alt det der man ikke må…

…når man er gravid: Skiferie.Denne her deler virkelig vandene ude i de forskellige gravid-forums i cyberspace. Den officielle anbefaling er dog helt klar: Alpin ski frarådes under graviditet p.g.a. risiko for fald.

Der er startet virkelig mange debatter med emnet ‘Gravid: Skiferie eller ej?’ og det der er fælles for alle disse debatter er at en gravid kvinde, typisk relativt habil på ski, spørger sine med-gravide til råds om hvorvidt det er dumdristigt eller helt i orden at tage med på årets skiferie – på trods af mave. Svarene kan groft sagt deles i 2 kategorier: Dem der selv er vant til at stå på ski siger: Go for it, men dem, der ikke er vant til at stille sig på to brædder og køre ned af bjerge siger: Pas nu på – bliv hellere hjemme.

Jeg er sådan en, der hører til den første gruppe. Jeg glæder mig monster-meget til at komme på ski om et par uger og ingen mave skal få mig til blive hjemme. Og faktisk er jeg ikke det mindste bange for at falde. I hvert fald ikke mere bange end jeg er for at falde ned ad trappen til toget, at blive kørt over af en cykel ved Nørreport station eller på anden vis komme galt afsted. Jeg falder på ski når jeg hopper, kører off-piste eller på anden vis udfordrer mig selv over evne, men jeg mener at være fuldstændig i stand til at køre stille og roligt ned af pisterne uden at udsætte mig selv eller Tumle for synderlig fare.

Hvad så hvis der er nogle andre, der kører ind i dig?
Ja, det er jo det – på pisterne er man desværre ikke herre over de andre tosser, men faktisk er der aldrig nogen, der er kørt ind i mig – så det skulle da være svært uheldigt hvis det lige skulle ske i år. Det skal dog lige nævnes at jeg ikke skal til Val Thorens i uge 8, men til Hemsedal i uge 6 så der heldigvis ikke så sindsygt mange mennesker på pisterne som der kunne være.

Hvad med balancen?
Sådan en mave, der nu er i 28. uge, d.v.s. jeg kommer til at være i 31. uge når vi skal afsted – den vejer jo lidt til foran og mit balancepunkt er derfor forskudt lidt i forhold til normalen. Jeg har dog vidst i hele graviditeten at jeg ville med på skiferie og har derfor sørget for at træne balancen lidt ekstra hver gang jeg alligevel har været til træning (ca. 3 gange om ugen). Jeg håber derfor at dette ikke bliver et problem – men opdatering følger efter ferien :-)

Jeg vil aldrig anbefale nogle at tage afsted på skiferie så sent i deres graviditet hvis de selv har den mindste tvivl – men til alle dem, der selv mener at det ville blive en dejlig ferie, vil jeg anbefale at lukke ørerne (/øjnene) for alle de skrækhistorier, der er at finde på nettet. Og så husk at tage den lidt med ro (dette råd er primært henvendt til mig selv ;-).

Og så skal jeg selvfølgelig nok opdatere når jeg er tilbage fra ferien – for KAN man egentlig stå på ski i en hel uge med 1 kilo baby i maven? Time will show :-)

 

6 Comments on Alt det der man ikke må…

  1. understjernerne
    januar 18, 2013 at 5:01 pm (6 år ago)

    Puha da jeg var i uge 31, var jeg en fed, strandet hval på sofaen!
    Fedt at du kan – go’ tur!

    Svar
    • Charlie
      januar 19, 2013 at 9:25 am (6 år ago)

      Haha…der er godt nok også to uger endnu til at vokse i, men jeg håber på at kunne udskyde ’strandet-hval-stadiet’ lidt endnu :-)

      Svar
  2. Ann
    marts 3, 2013 at 9:17 pm (6 år ago)

    Jeg har også været den debat igennem, og sjovt nok var det også kvinder (eller mænd) der ikke kendte til skiløb der forargerede udbrød: “Jamen, det kan du da ikke!” ELLER “Det turde jeg godt nok ikke!” osv., osv. Alle de kvinder der var med i bussen til Østrig synes dog sagtens at det kunne lade sig gøre… Så pjat med dem der siger det modsatte. Men klart, jeg ville aldrig som nybegynder på ski tage afsted som gravid, det ville være for dumt at risikere at falde, når man ikke har styr på det endnu.
    Jeg frygtede dog at nogen ville køre ind i mig (har prøvet det et par gange) og det er ganske frygteligt. Derfor ventede jeg altid på pisten indtil de hurtige bag mig, var kørt væk og så kunne jeg køre videre. Især hvis det var en smal piste. Jeg tog ingen chancer og derfor tror jeg også at det gik så godt. Der er jo ingen grund til at være dumdristig, der skulle jo nødigt ske Junior noget. (Lægen sagde nu også god for det, så længe jeg ikke kørte vildt.)
    Tror lidt at dem der slet ikke kender til skiløb, er de der ikke forstår hvorfor man tager afsted som gravid.

    (Uh, det blev et langt svar – men det er selv noget jeg har tænkt over, så det var et godt indlæg.)

    Ann :)

    Svar
    • Charlie
      marts 4, 2013 at 1:33 pm (6 år ago)

      Jeg oplevede netop også at folk der hørte om skiferien (faktisk overraskende nok især mænd) sagde ‘det kan man da ikke’. Men det kunne man altså godt og det var dejligt og jeg ville bestemt ikke tøve med at tage afsted en anden gang 😀

      Svar
  3. Ann
    marts 4, 2013 at 1:39 pm (6 år ago)

    Heller ikke mig! Men jeg vil ikke være længere henne, for så kan jeg ikke passe mine skibukser :)

    Svar
    • Charlie
      marts 4, 2013 at 1:40 pm (6 år ago)

      Haha – nej, det var vist også den sidste uge jeg kunne bruge både bukser og jakke og der er vist ikke rigtig et marked for gravid-skibukser :-p

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *